Kære brevkasse
I snart et årti har min kæreste og jeg været sammen. Vi har stort set altid talt om den fælles drøm med hus, børn, og alt der hører med.
Nu har jeg i tre år, godt og vel, taget emnet “børn” op. Men hver gang kommer der en ny undskyldning om, hvorfor vi skal vente med projekt baby. Derefter lukker han hurtigt samtalen ned igen.
Vi er begge godt i gang med vores arbejdsliv efter færdiggjorte uddannelser. Vi bor godt, selvom vi endnu ikke har købt hus. På mange måder er det nogle ret fornuftige rammer at påbegynde livet med børn.
Vi er i slut tyverne og jeg higer SÅ meget efter at være nogens mor – og at se ham som far! At have et lille væsen i vores liv, som skaber fornyet kærlighed og udvikler os som par og mennekser.
Men hvor er det bare frusterende, at jeg efterhånden ikke længere tør tage emnet op, fordi jeg kender hans svar og gerne vil undgå skuffelsen.
Hvad kan jeg gøre for at få ham til at gå i dybere dialog med mig og møde mine behov, om ikke andet blot være mere specifik i, hvornår han ønsker at blive forældre. Uvisheden gør mig skør.
Håbefulde hilsner fra
X
Kære X
Tak for dit spørgsmål til brevkassen. Jeg kan godt forstå, at det er hårdt for dig at gå og længes efter, at I skal blive forældre, og hele tiden opleve, at det bliver udskudt. Uvisheden over hvor længe, der skal gå, før det bliver muligt, er hård at være i.
Som du skriver, så tænker jeg også, at en dybere dialog mellem jer forhåbentlig kan være til hjælp. Jeg ved ikke, hvordan I har talt om det før, men du beskriver, at han hurtigt lukker ned for emnet. Men er det muligt her at være nysgerrig og give udtryk for dette. Altså måske direkte sige, at du kan mærke, at han trækker sig fra den snak og spørge, om han kan sige hvorfor?
Måske har han brug for lidt tid under snakken til at overveje det.
Han kender jo nok til dit store ønske om snart at blive mor, men hvis det lige så meget er usikkerheden omkring, hvornår det kan ske, der fylder for dig, så fortæl det.
At det vil gøre det lettere for dig, hvis du har en nogenlunde tidshorisont på det, også selvom det så ikke er lige nu.
Det at få et barn er en stor ting, som også påvirker parforholdet, både på de gode måder, som du beskriver med udvikling som par og menneske, men det sætter også et andet pres på parforholdet. For så er der pludselig en lille babys behov, som man hele tiden skal forholde sig til, og derfor bliver der mindre tid til blot at være par. Så det er vigtigt, at I begge er indstillede på at få et barn, så I står som stærke samarbejdspartnere i forældrerollen.
I dag er der mange, som har svært ved at få børn uden hjælp, og biologisk set bliver det sværere, jo ældre man er. Ikke fordi det skal presse jer til at gøre det, før han er klar, men det kan være en relevant faktor at tænke ind, i forhold til hvor længe han gerne vil vente.
Jeg håber, at dette svar kan være en hjælp til at I får snakket ordentligt igennem, hvornår I sammen kan være klar til få børn. Vis gerne mit svar til din kæreste og tag derefter samtalen. Hvis det fortsat er for svært et emne at tale om uden hjælp, kan I opsøge en professionel eller ringe gratis til Partelefonen.
Mvh
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Hej Min kæreste er i gang med en udredning for ptsd (dårlig barndom), og derfor skulle han udfylde...
Til brevkassen Hvad gør man, hvis man har en kæreste, der er kronisk deprimeret og ikke vil modtage behandling? Jeg...
Til brevkassen For to uger siden forlod min kæreste og samlever mig. Der havde for mit vedkommende kun været en...
