Jalousi og brud

Kære kvinde

Det er en dybt ulykkelig situation, du befinder dig i. For bare 4 måneder siden så alt lyst ud. Du og din kæreste var overbevist om, at I skulle tilbringe resten af livet sammen.

På den baggrund gør det endnu mere ondt at befinde sig i den situation, som du gør nu. Din kæreste har mistet sin far. Sorgen over at have mistet ham, har gjort noget afgørende ved din kæreste. Han har haft et nært forhold til sin far, og har haft meget svært ved at være i sorgen og flygter ind i alkoholens glemsel.

Du har svært ved at kende ham. Gradvist erfarer du, at han har en stigende mistillid til dig. Han ikke bare tvivler på, om han har din fulde hengivenhed. Han beskylder dig for at være utro, og er i ord og handling optaget af at se beviser på sine antagelser. Antagelser som du ved, intet har på sig. Du er selvfølgelig dybt ulykkelig – både fordi du ved, det intet har på sig, og fordi han synes umulig at trænge ind til, så du kan få renset dig selv i hans øjne.

Det er meget svært at vide, hvad det er, der sker for din kæreste.

Han lyder til at være blevet syg af sorg. Desuden er han muligvis syg af frygt for, også at skulle miste dig, som han har været rigtig glad for. Måske han i sit syge sind ikke kan holde den tanke ud, at det også er muligt at miste dig. Et forsvar er i stedet at gøre dig klart, at du ikke skal tro, du er noget, og at han tager valget at vælge dig fra.

Det er desværre ikke ualmindeligt, at personer, som oplever for dem ubærlige begivenheder og følelser, søger tilflugt i alkohol. Håbet er at alkoholen vil lindre. Det gør den måske også i første omgang, men efterhånden skal der mere og mere til, for at opnå den ønskede virkning. I stedet for den ønskede psykiske smertelindring og angstreduktion, oplever mange at det går stik modsat. At man i stedet plages af frygt og tvangstanker om, at det værst tænkelige vil ske.

Du spørger, hvad du kan gøre, ud over det du allerede har gjort.

Du har søgt at tale med ham og modbevise hans påstande. Du har tilbudt at gå i terapi sammen med ham, og gjort alt for at overtale ham til at søge hjælp. Intet har hjulpet. I stedet er du blevet bedt om at fraflytte hans lejlighed, inden han vender tilbage fra sin tænkepause.

Jeg tænker, at der ikke er andet at gøre end stille og roligt at flytte uden den store dramatik.

Hvis du synes, og har brug for det, kan du evt. efterlade ham et brev, hvor du beskriver, hvordan du har oplevet ham de sidste måneder, og hvordan dine følelser er for ham. Måske mest for din egen skyld, så du ved at du har fået sagt, hvad du har brug for.

Prøv om du kan holde dig meget tæt på det beskrivende og ikke gå ind i for mange følelsesudbrud.

Måske har han besindet sig på sin rejse. Måske er han blevet mere syg eller alkoholpåvirket. Du kan ikke vide det, og desværre ikke rigtig gøre noget.

Du skal i stedet sørge for at have gode mennesker at tale med, når du igen og igen har brug for at vende, hvad det er, som har hændt dig de seneste 4 måneder, hvor alt er forandret. Du har brug for trøst og bekræftelse af, at det, du har gjort, er ok.

Du vil muligvis af og til være meget bekymret for ham. Der er det vigtigt, at du husker, at der også findes gode mennesker omkring ham, som han kan tale med, hvis han ønsker det. Det skal ikke være dig.

Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske for jer begge, men jeg tænker, at du nok skal indstille dig på, at det ikke bliver jer to igen. Det er det udgangspunkt, du skal have for at komme i gang med dit liv igen.

Kære du. Nogle gange gør livet noget med os, som ikke er til at forstå. Nogle gange kommer vi aldrig til at forstå det. Andre gange vil vi komme til at forstå stykkevis.

Jeg vil ønske dig alt muligt godt i dit liv fremover. Pas godt på dig selv.

Mange hilsener