Hejsa.
Jeg er en mand på 65 år i et dejligt nyt 2-årigt forhold med en 2 år yngre dejlig kvinde. Vi har boet sammen det meste af de 2 år. Vi har begge en fortid med ægteskab og forhold – hun dog flere end jeg.
Jeg var gift i 25 år, dernæst i et nyt forhold på 8 år (samboende 3 år). Da hun brød med mig, flyttede jeg derefter landsdel og mødte her min kæreste. Hun har 2 voksne børn (5 års aldersforskel) med 2 forskellige mænd, som hun ikke var gift med, derefter et 3-4 årigt forhold, der inkluderede et ægteskab, der holdt 1 år. Herefter en periode jeg ikke kender meget til, og senest, da jeg mødte hende, var hun brudt ud af et 4-årigt forhold.
Vi har det på alle mulige måder godt – dog er jeg ret jaloux anlagt, hvilket jeg er klar over og bekæmper, dog ikke bedre end at det af og til giver anledning til sammenstød. Jeg siger halvt i spøg – dels i alvor – at jeg kan godt blive jaloux med tilbagevirkende kraft, når talen falder på emnet. 🙂
Jeg er ret sikker på, at hun IKKE opsøger “noget” – det er alle de andre mænd, jeg bliver “gal” på; hun er – synes jeg – vildt attraktiv. 🙂
Vi har som nævnt talt om vores fortid, dog ikke helt i detaljer – og naturligvis har der været mænd i hendes liv. Tidligt i vores forhold hørte jeg derfor om en mand, som hun for 10-12 år siden var sammen 3-4 gange (med sex) i forbindelse med nogle arrangementer . Det var “ikke noget”, siger hun og hævder, at han ikke betyder noget for hende. Da jeg for nyligt erfarede, at de sporadisk har skrevet sammen med fødselsdagshilsner og lignende, blev jeg lidt studs og gav udtryk for det. Det irriterede hende, men hun sagde, at hun bare ville holde op med at skrive, og så er den ikke længere.
Nu sker der så det, at der er et lokalt arrangement i en forening, som vi begge deltager i, hvor der er en mulighed for, at han – qua sin beskæftigelse – kan dukke op ved arrangementet. Det har fået min kæreste til at kontakte ham (på messenger) for at spørge, om han kommer. Det reagerer jeg på – igen, og det giver en “debat”.
Hun svinger mellem at gentage, at han ikke betyder noget til, at hun glæder sig til at se ham og give ham et kram. Hun siger også, at hun blot vil være forberedt, hvis han er der – så min jalousi ikke skal give anledning til “uro”. Jeg er hverken voldelig eller udadreagerende – jeg bliver blot sur, stille, spydig – og røvtræls. Hun kan ikke forstå, jeg ikke kan forstå hende. Jeg hævder, at hvis han er der, så er han der – og så går det sin gang. Jeg mener ikke, der er grund til at kontakte/opsøge ham.
Jeg tror som sådan ikke, hun planlægger “noget” – men alligevel irriterer det mig og skubber til min jalousi, at han er i hendes overvejelser.
Hun siger, hun gerne vil hilse på ham og hans partnere sammen med mig. Jeg siger, at jeg IKKE har lyst til skulle præsenteres for ham. Mit argument er, at “når han ikke betyder noget for hende”, har jeg ikke lyst til stå overfor en mand, hun har haft sex med . Det, hævder jeg, er en ikke unormal mandeting.
Det skal nævnes, at jeg har mødt og hilst på hendes ene ex-mand uden “problemer” og med stor velvillighed mødt mange af hendes lokale venner, som giver udtryk for, at de er glade for, at “hun har fundet mig”. Det er for mig en helt anden sag end at forholde mig til denne mand.
Nu mit spørgsmål: Er det urimeligt af mig at være “kritisk” og spørge hende, hvorfor hun opretholder kontakt med en mand fra hendes fortid – når han “ikke betyder noget”? Var han en kær ven, ville det være irriterende – men forståeligt. Jeg finder det mærkeligt – og har ikke selv behov for kontakt til “tidligere løse forhold”.
Hun skyder på min jalousi og kan ikke finde anden modargumentation, end at jeg indtil for 1/2 år siden har udvekslet enkelte meget neutrale Messenger-beskeder med den kvinde, jeg var sammen med i 8 år. Jeg mener dog, at der er en højere grad af “legalitet” i en kontakt til et menneske, man har delt livet med i 8 år – end et “tilfældige forhold”. Jeg stoppede dog kontakten, da min kæreste var generet af at se min ex dukke op på kontaktlisten på min iPad, når hun bruger den.
Alt er godt igen – men jeg tumler med, om jeg er “for meget på vagt” her. Er det “almindeligt” at opretholde en kontakt til en “tilfældig” sex-partner, man ikke har set fysisk i mere end 10 år, når man er i et “nyt” seriøst forhold.
Kære 65-årige.
Tak for dit brev og din åbenhjertige beskrivelse af det, som du oplever som svært og er i vildrede med hos dig selv og i jeres parforhold.
Du spørger konkret, 1) om det er urimeligt af dig at være ”kritisk” og spørge din partner om, hvorfor hun vil opretholde kontakt med den konkrete mand fra hendes fortid, når han ”ikke betyder noget”.
Du spørger også 2), om det er ”almindeligt” at opretholde en kontakt til en ”tilfældig” sex-partner, man ikke har set fysisk i mere end 10 år, når man er i et ”nyt” seriøst forhold.
Jeg vil prøve at komme med nogle inputs til dig på begge dine spørgsmål.
Jeg lægger mærke til i dine beskrivelser, at du på din banehalvdel er meget bevidst om og arbejder med den jalousi, som du ved, at du kan blive ramt af.
Et vigtigt spørgsmål til dig må i denne sammenhæng være, om du selv tænker, at det, at du er ’kritisk’ og har brug for at spørge ind til, hvorfor din partner ønsker at opretholde kontakten, er et udslag af, at jalousien taler højt og kører med dig.
Jeg forestiller mig, at du måske laver denne sammenkædning og bliver usikker på, om du faktisk er for kritisk, og om jalousien kører for meget med dig.
Men – uanset hvad, så er min umiddelbare respons, at du står med noget, som du ikke bare kan lukke ned. Du har brug for at blive mødt og få svar på det, der skaber uro hos dig. Der er, som jeg ser og hører det, for meget, der ’larmer’ for dig og hos dig i forhold til den praksis og de valg, som din partner ønsker at tage i forhold til den tidligere ’tilfældige’ sex-partner.
Det lyder til – for mig – at du mangler hjælp til fra din partner at kunne forstå hendes valg; at du mangler hjælp til at kunne begribe og finde ro i, at det, som din partner vælger, faktisk giver mening ud fra hendes banehalvdel. Du har brug for at få hjælp til at forstå, at det giver mening, det som hun gerne vil. Og du har brug for hjælp til at kunne være med i det, uden at der går skår i jeres parforhold. Og uden at du mister noget; og uden at du skal være urolig.
Du beskriver ret grundigt, hvordan du og din partner havner i en slags angrebs-forsvars-situation, når I går ind i drøftelserne. Det lyder til, at I har meget svært ved at nå hinanden i disse drøftelser og diskussioner, hvor der er noget meget følelsesmæssigt og sårbart på spil hos jer begge.
Men – der er ingen vej uden om. Der skal snakkes noget mere. I skal ud af ’forsvar-angrebs’-retorikken og ind i den mere nænsomme og gode nysgerrighed på, hvad det er, der er på spil hos jer hver især i det, som I reagerer på. I det, som er svært for jer hver især. Der er brug for, at I snakker jer meget mere ind i en forståelse af hinanden. Ind i en forståelse for, hvordan og hvorfor I er forskellige i forhold til det at kunne have kontakt med tidligere partnere.
I kender begge til at reagere på, at der er noget ’ubehageligt ved’, at partneren er i kontakt med tidligere partnere. Her kan I begynde. Det er et fælles udgangspunkt, som I har; at der er noget ’uro’ og ’ubehagelighed’ (du skriver, at din partner også var ’generet’ af din kontakt med den tidligere partner, du var sammen med i 8 år).
Jeg vil gerne opfordre og opmuntre jer til, at I ’begynder forfra’ i disse snakke om relationer til eks-partnere. Jeg vil foreslå jer, at I begynder jeres snak om tingene ud fra dette:
I er formentlig slet ikke ens i dette, og det er præcis dette, som I skal have snakket jer mere ind i; og uden at nogen af jer skal ’gøres forkerte’ i det og føle sig forkert. Det er den gode og vigtige forståelse, som I skal have fundet i første omgang i forhold til hinanden.
Jeg vil meget opmuntre jer til at prøve at undgå at sætte ’den anden’ på anklagebænken’ i disse snakke. Vær spørgende, lyttende og oprigtigt nysgerrige på hinanden.
Når det så er sagt, så vil jeg gerne sige i forhold til dit konkrete spørgsmål:
MEN – det går begge veje!
Du kan evt. lade din partner læse mit svar her. Efterfølgende kan I så sammen prøve at sætte en ramme for, hvordan I kan starte samtalen om det svære op igen. Med et nyt blik og udgangspunkt.
Det vigtige er, at I kommer ud af ’forsvars-angrebs’-kommunikationen – og finder ind til en måde at snakke om det svære på, som giver jer begge plads. En måde, hvor I begge får en oplevelse af, at ’nu forstår den anden mig meget bedre’.
Når I har haft disse gode snakke, så er det tid til at snakke om, hvordan I så finder vej sammen fremadrettet i forhold til at tackle og være i, at I begge har tidligere forhold og kærester.
Det er jo et faktum, at I begge har tidligere forhold. Det vigtige spørgsmål er: Hvad har jeres forhold brug for i dette? Hvad har jeres forhold brug for, at I hver især byder ind med og gør respektfuldt for hinanden, så jeres forhold kan have det godt her og nu og fremadrettet. Og så I begge kan have det trygt og godt i forholdet.
Dette spørgsmål har jeg meget svært ved at svare på. Spørgsmålet er for mig at se meget stillet ud fra din banehalvdel og ud fra den uro, som du går med.
Jeg vil tillade mig at komme med nogle andre spørgsmål ind i sammenhængen:
Prøv at få hold på nogle svar/antagelser hos dig selv ind i ovenstående spørgsmål, så du får mere tag i, hvad det er, der er så svært for dig. Og hvad det er, der ligger bag ved i den uro, som du har. Det tror jeg er givende for dig. Og din partner har brug for, at du kan sætte ord på det.
Dit spørgsmål om, hvad der er ’almindeligt’, hører jeg indeholde et forsøg på at få styr på, om du eller din partner har ret. Et forsøg på at finde ud af, om det er dig eller din partner, der er ’forkert på den’. Jeg tror ikke, der er så meget at hente i dette i jeres situation. Det handler vist ikke så meget om, hvem der har ret. Det er meget mere vigtigt, at I arbejder på at forstå hinanden og hinandens måde at se tingene på – frem for at ’få ret’. Det handler om, at I forstår hinanden så godt, at I også hver især kan leve med, at I er forskellige. Og finde ro i, at I virkelig vil hinanden og kan stole helt på hinanden.
Jeg hører i dit brev, at I to faktisk har det godt sammen. Men – jeres forhold kan blive uroligt, når en af jer eller begge bliver usikre og urolige i forhold til den anden. Denne uro i parforholdet må I møde sammen. Stil jer sammen over for uroen. Find sammen ud af, hvordan uroen kan blive modsagt og lagt ned, når den kommer og stiller sig imellem jer.
Læs gerne mit svar sammen med din partner, hvis du har mod på det.
Med venlig hilsen
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Hej Jeg har fundet en rigtig sød, omsorgsfuld og god mand. Sidste sommer tog vi i sommerhus, og...
Til brevkassen Hej Parvis Vi er et ungt kristent par på 19 år, der bliver ved med at sidde fast...
Til brevkassen Min mand meddelte, at han ville skilles, efter at vi har været sammen i 32 år. Han siger,...
