Jeg er gravid med en anden mands barn

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Kære Brevkasse.

Jeg er en kvinde på 46 år, mor til 2 drenge på 19 og 20 år og lykkeligt gift med drengenes far i nu snart 20 år. Min mand er lidt ældre end jeg. Vi fik drengene ret hurtigt efter hinanden, og derefter brugte jeg p-piller, til jeg var omkring godt 30.

Min mand fik opereret sine testikler for noget sædbrok/vandbrok, da jeg var omkring 30 år, og for sjov sagde vi til hinanden, at så var der nok ikke nogen grund til at bruge prævention. Hvis der kom en lille pige til, ville det da bare være skønt – og ja på det tidspunkt ville jeg gerne have et barn til, hvor drengene havde fået lidt størrelse. Så vi har ikke brugt prævention de sidste mange år – og det er der så ikke sket noget ved.

Min mand arbejder i et internationalt firma. For det meste på kontoret i byen, hvor vi bor, men et par gange om året, er han bortrejst til kunder eller konferencer. Det var han i to uger i slutningen af november og begyndelsen af december. Drengene er flytte hjemmefra i efteråret – sådan lidt “on and off”. Så for første gang i næste 20 år havde jeg pludselig 2 uger hjemme for mig selv. Skønt, så kunne jeg efter mange år bruge lidt tid på mig selv.

Så om torsdagen tog jeg med et par veninder fra jobbet ud og så lidt på butikker, og vi spiste sammen, inden vi gik hjem. På vej hjem fik jeg lyst til at sidde og høre lidt musik og nyde et glas vin. Jeg droppede ind på et musiksted og sad og hyggede mig og slappede af. Jeg faldt i snak med en sød mand på min egen alder. Han var i byen nogle dage på grund af arbejde. Vi hyggede os og grinte meget sammen. Han var alene i byen og inviterede mig på middag den næste dag. Jeg takkede ja. Det var mange år siden, jeg var inviteret ud, og det var dejligt at have en friaften og blive sådan beværtet.

Ja, så har du nok regnet det ud. Fredag aften indeholdt en lækker middag, lidt god vin, og så endte vi på hans hotelværelse. Det var skønt, ægte og meget, meget kærligt. Han var i byen over weekenden, så vi gentog succesen lørdag aften – og det var også helt fantastisk. Søndag morgen tog vi afsked. Vi var enige om, at det havde været skønt, men da vi begge er godt gift, var det det – og der skulle ikke være noget bagefter. Så jeg tog hjem med en dejlig oplevelse i bagagen og ingen dårlig samvittighed. Jeg elsker jo min mand, og han kom hjem ugen efter, Vi var på vej mod jul.

Jeg fik ikke min menstruation da jeg forventede det. Den er altid kommet meget præcist eller 1 dag forsinket. Jeg vidste det nok godt, for mine bryster havde “murret” nogle dage. Jeg tog en graviditetstest – to røde streger. Jeg blev glad, meget glad. Jeg kunne mærke, at jeg gerne vil have det barn.

Nu kommer mit spørgsmål. Hvad skal jeg sige til min mand? Jeg har umiddelbart mest lyst til bare at fortælle ham, at vi venter os – og lade detaljerne være. Hvis han spørger, ja så må jeg jo fortælle ham det. Han har jo da haft sin chance i 12 år, uden at jeg blev gravid, så der er ikke taget noget fra ham. Jeg har ingen kontakt med min “donor”, og det skal jeg heller ikke have.

Jeg vil have barnet – jeg glæder mig. Jeg ved godt, jeg ikke er helt ung, men det skal nok gå. Men er jeg for naiv og dum? Det var måske forkert det jeg gjorde, men der kommer noget rigtigt ud af det, og så er det vel ikke forkert.

Knus Kirsten

Svar

Kære Kirsten

Tak for din mail, fyldt af overvejelser, glæde og usikkerhed.

Du spørger helt direkte, hvad du skal sige til din mand, og om du er naiv og dum. Ud fra dit brev vil jeg gerne udfordre dig med nogle refleksioner og viden. Jeg håber, at det vil hjælpe dig videre i din egen proces med at besvare dine egne spørgsmål.

Aftaler for rammerne for parforholdet

Allerførst bliver jeg optaget af, hvilken aftale du og din mand igennem jeres mangeårige ægteskab har i forhold til sex med andre. Du har ikke dårlig samvittighed over, at du den weekend havde sex med en fremmed. Det var en god og dejlig weekend, du havde med den mand, du mødte i, og du ved, at det er din egen mand, du elsker.

Du bruger ikke ordet utroskab, som de fleste ville bruge, hvis de har haft sex med et andet menneske end partneren, uden at den slags er afstemt med partneren. Har I mon en åben aftale om, at I må indgå seksuelle forhold til andre? Gør din mand det samme, når han er bortrejst? Jeg bliver optaget af det, fordi jeg tænker, det kan få betydning fremad for både dig og ham.

Hvis I har indgået en aftale med hinanden om, at sex med andre partnere er i orden, hvilken aftale har I så lavet i forhold til, om den anden skal vide besked eller ikke skal vide besked, hvis/når man har været sammen med en fremmed?

Hvis ikke I har en sådan aftale, og der derimod er en forventning om, at I lever et monogamt forhold, hvilke tanker mon du så gør dig på indersiden, når du tænker, at du har været din mand utro en weekend, og at det har ført til en graviditet? Er det en beruselse over endelig at være blevet gravid efter 12 år, som gør, at du ikke mærker dårlig samvittighed eller umiddelbare problemer i at været blevet gravid med en fremmed mand?

Bedrag kan være ødelæggende

Gottmann, som er forsker i parforhold, beskriver i sin bog ”Livslang kærlighed” 10 forskellige måder man kan bedrage sin partner på uden at være utro, og hvad disse bedrag risikerer at gøre ved parforholdet. En af dem er løgne. Der, hvor vi lyver for at undgå en konflikt eller for at undgå at mærke konsekvenserne af sandheden. Hvad mon dine grunde er til at skulle undlade at fortælle din mand sandheden? Og hvilke konsekvenser kan det få at skulle lyve for altid omkring barnets ophav? Løgne fører let til ustabilitet og utryghed i parforholdet.

For at ens forhold kan være trygt og stabilt, er det vigtigt at vi kan regne med hinanden, stole på hinanden og at begge overholder de aftaler, som parret har indgået med hinanden.

Behov for at kende vores biologiske rødder

Du overvejer at bevare det som en hemmelighed overfor din mand, at du er gravid med en anden mands sæd. Jeg tænker, det vil være godt at prøve at se på det ud fra det kommende barns perspektiv. Hvis det bliver bevaret som en hemmelighed, kommer barnet til at leve på en løgn. En løgn om, hvem der er barnets biologiske far, og det er ikke uden betydning for et barn. Det er højst sandsynlig heller ikke uden betydning for dig som mor at leve på en løgn overfor dit barn eller over for din mand på den lange bane.

Mange forældre erfarer, at hemmeligheden bliver for tung at bære, det bliver for stor en byrde, og pludselig en dag fortæller de det til barnet. En af mine klienter fortalte, at hun fik hemmeligheden serveret af sin mor på sin 25 års fødselsdag. Moderen kunne ikke længere bære på hemmeligheden og fortalte sin datter, at den biologisk far ikke var den far, hun igennem 25 år havde troet, det var! Datteren blev dybt ulykkelig og meget vred, fordi hun følte sig bedraget af sin egen mor gennem hele opvæksten.

Jeg møder af og til mennesker i min praksis, som har båret på en hemmelighed i årevis, og for hvem det er blevet en byrde. Jeg møder også mennesker, som har opdaget, at dem de skulle kunne have allerstørst tillid til, nemlig forældrene, har løjet overfor dem og frataget dem sandheden om deres opvækst, eller hvordan de er blevet skabt. Løgne risikerer at føre til massiv mistillid, vrede, afmagt og afstand.

Vores valg har konsekvenser

At beslutte at det skal forblive en hemmelighed overfor både din mand, biologisk far og kommende barn skyldes måske, at du er bange for konsekvenserne ved at stå frem med det?

I dit tilfælde får jeg indtryk af, at du ikke har ønske om mere kontakt med den biologisk far. Hvis sandheden kommer frem, vil der jo – om ikke nu så med tiden – blive brug for at inddrage ham. Alene af den grund at det ligger i vores natur som mennesker at kende vores biologiske ophav. Man ser det hos mange adoptivbørn. Når de bliver store nok til at rejse ud i verden, søger de ud til det land, hvor de er blevet født. De går med en dyb længsel efter at møde deres biologiske forældre, se dem, mærke dem. Den trang ligger i vores biologi.

Hvis sandheden kommer frem, kan du måske være bange for din mands reaktion i forhold til, at du har haft sex med en anden mand, er blevet gravid og står fast på din beslutning om at ville have barnet? Hvordan vil din mand forholde sig til at skulle blive småbarns-far igen efter så mange år med store børn? Deler I fortsat den drøm, I havde for mange år siden om få 3. barn?

Hvilke konsekvenser forsøger du mon at holde i skak ved at forestille dig, at du alene skal kende til barnets biologiske ophav? Hvordan mon det vil være for dig, når hverdagen med barnet melder sig, at du har frataget både mand, biologisk far og barn at kende sandheden?

Alle vores valg har konsekvenser, men vi er ikke altid så villige til at betale den pris, det koster. Du har nogle store valg at træffe! Og uanset hvad du vælger, har det en pris. Vælger du at fortælle din mand om din affære og om graviditeten får det formentlig nogle konsekvenser. Vælger du at tie, får det nogle konsekvenser, fordi du så skal lyve over for både din mand, dine andre børn om ”far” og overfor det det kommende barn.

Du har et ansvar at tage på dig for dine valg

I dit brev får du det til at lyde så let og så ligetil, og måske er det sådan for dig; også på indersiden i dig når du mærker efter. Men måske opleves det alligevel ikke så let og ligetil, siden du har skrevet til vores brevkasse.

Jeg håber, at jeg i dette brev er lykkedes med at stille dig nogle spørgsmål til egen videre refleksion, fordi jeg fornemmer, at det kunne være det, du havde brug fra mig. Mit håb er, at du får truffet dine valg på baggrund af så mange refleksioner og overvejelser som muligt; på den måde står du stærkest, uanset hvilke valg du så træffer!

Alt godt til dig!!

Bedste hilsner

Lisbeth Andreassen Ryelund, Psykoterapeut (MPF), certificeret i PREP, KIFF og Partjek

Støt Parvis

Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.

TAK for enhver gave!

Send til 94 907

Flere brevkassesvar

Læs mere fra brevkassen: