Hej brevkasse
Jeg dannede par med en tidligere klassekammerat fra en videregående uddannelse, da vi sidst i forløbet kom tæt på hinanden. Det var mit allerførste forhold, da jeg boede hjemme og altid har været meget, meget genert. Det kom til et brud, og vi flyttede hver for sig, men vi blev ved med at ses hele tiden. Jeg hentede hende og kørte hende om morgenen. Da min far gik hen og døde, havde vi kort tid efter sex. Det udviklede sig, og vi har nu regelmæssig sex og ser hinanden næsten hver weekend, hvor vi spiser, laver mad over bål, hygger os, kører ture, ser film, kysser m.v.
Hun var udsendt i et jobtilbud. Der mødte hun en mand, der havde været gift to gange og havde to børn – et barn fra hvert forhold. Hun fortalte mig, at han på hendes spørgsmål, om han ville være kæreste med hende svarede, at han ønskede sig en bolleveninde mest af alt. Hun har sex med os begge to. Hun fortæller mig altid, når hun har haft sex med ham (2-3 gange), men han ved ikke, at hun ser mig hver uge. Hun beder mig nu vælge, om jeg ønsker hende eller ej, for så skal han vide, at de kun er gode venner.
Problemet er, at hun vil have, at jeg skal love, at vi skal flytte til udlandet om max. et par år. Hun er opvokset med en familie, hvor man er vant til at skælde ud, det har jeg ikke kunnet klare. Hun har også forbedret sig markant efter samtaler med en kommunal psykolog. Jeg er bange for at binde mig, da hun har det med, at alt skal laves som fællesbeslutninger. Nogle gange vægter jeg at kunne besøge familie uden at skulle spørge hende “om lov”. Hvis jeg tidligere sagde, jeg gerne ville til fødselsdag i familien, typisk søndag kl. 14-20, ville hun ikke altid med, men blev sur, hvis jeg tog afsted.
Mit spørgsmål er så: Skal jeg sige ja eller nej til hende? Jeg elsker hende højt og er bange for, at den mand, som hun har mødt på jobstedet, kun ønsker udnyttelse. Han har – med mindreårige børn og ekskoner – efter alt at dømme ikke ønsker om at flytte til de nordatlantiske øer sammen med hende. Jeg vil dog heller ikke ødelægge noget for hende eller ham, hvis han mener det seriøst. Jeg kom med blomster til hende på mors dag, men han har ikke sendt noget til hende. Skal jeg vælge hende, og hvordan bør jeg i så fald gribe det an?
Kære dig
Tak for din henvendelse til os her på Parvis. Jeg har valgt at give dig et svar, som jeg håber, du vil bruge lidt tid på at tænke over. Jeg vil starte med at være helt klar: Jeg vil og kan ikke beslutte, om du skal være sammen med hende eller ej. Det vil jeg ikke, for det vil være respektløst over for dig – og det kan jeg ikke være. Men jeg vil gerne hjælpe dig og give dig nogle råd og overvejelser med – og jeg håber, du kan bruge nogle af den.
Jeg kan forstå på dit brev, at du er i tvivl, om du skal vælge hende eller ej. Hvis du skal kunne træffe den beslutning, må du finde ud af, hvad det er, der er attraktivt ved at være sammen med hende.
Hvad er det, I har sammen, som gør, at I to er kærester? Er det sex? Er det, fordi hun er din første kæreste? Hvad er det? Det vil jeg anbefale dig, at bruge noget tid på at tænke over.
Jeg forstår godt, at fremtiden kan være svær finde ud af. Det er helt naturligt at være usikker på den. Hvis hun kommer til at flytte om et par år, som hun siger, er det svært for dig at vide nu, om du så vil flytte med. Det er efter min bedste overbevisning ikke en beslutning, du kan tage i dag. Den må du lade ligge. Og samtidigt, hvis hun med sikkerhed har besluttet, at hun kommer til at flytte, må du jo forholde dig til det. Vil du flytte med, hvis du er hendes kæreste om nogle år? Det er store beslutninger, du står med, og jeg kan godt forstå, at det presser dig – for som du skriver, så er du er bange for at binde dig.
Måske er det “at binde sig” det, som gør det svært for dig. For hvis du var klar til at binde dig, ville det være lettere for dig. Så ville du kunne sige til hende, at hun ikke skulle være sammen med den anden mand. Men nu, hvor du ikke er klar til at binde dig, presser det dig yderligere, at hun vil have, at du skal tage beslutningen om, hvorvidt I skal være kærester eller ej.
Hvorfor er det dig, der skal vælge, om I to skal være kærester? Hvorfor ikke lade hende beslutte, om I skal være kærester eller ej? Hvorfor ikke lade hende tage beslutningerne, om hun skal have en eller to mænd i sit liv, som hun har sex med? Gad vide, hvad hun vil vælge? Vil hun vælge dig eller ham den anden – eller jer begge?
Fællesbeslutninger er til for at hjælpe dig. Det er her, hvor to mennesker træffer beslutninger sammen. Det er et sted mellem to mennesker, hvor vi samarbejder. Fællesbeslutninger er ikke et sted, hvor vi holder øje med hinanden. Det er et sted, hvor vi prøver at forbinde os til hinanden ved at lytte til hinanden, være nysgerrige på hinanden, hvor vi sammen prøver at få et sted, hvor man kan mærke, at det her er et godt sted for os begge to. Fællesbeslutninger er et sted, hvor man prøver sig frem uden bindinger og præstation.
Hvis du gerne vil lære at binde dig til et andet menneske – være kærester, være i et fast og forpligtende forhold – måske forloves og på sigt måske giftes, vil jeg give dig et enkelt råd. Det handler ikke om at binde sig og tvang, men om at lære at forbinde sig til et andet menneske . Grundlæggende opbygges en sådan relation gennem masser af tryghed og tillid til sig selv og til den anden.
Jeg håber, du kan bruge lidt af det, jeg har skrevet, og ønsker dig alt det bedste fremover.
De bedste hilsener
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907