Jeg og min mand har haft et lang og lykkeligt forhold med vores 3 børn. Jeg har over en længere periode opdaget, at mit kønslegeme ikke repræsenter, hvad jeg faktisk føler inde i. Jeg er transkønnet.
Min mand og jeg har haft dybe, lange og let passionerede samtaler om dette emne. Han føler også, at han burde have en kusse. Vi ved ikke, hvordan vi kan fortsætte, eller om jeg nogsinde kan elske hende (nu når hun er kvinde). Jeg har en stor passion for diller, men jeg mener, at jeg selv også burde være beæret med en diller på egen krop.
Min kone vil gerne have en kusse, men jeg vil ikke miste den store, saftige, fyldtige og muskuløse stang mellem bennene. Jeg vil ikke miste hende for børnenes skyld. De skal ikke møde den realitet af kærlighed og had, som plager vore moderne samfundsnormer. Så hjælp mig!!!!
Mvh A
Kære A
Tak for dit brev.
Jeg forstår dit brev sådan, at I begge, overraskende simultant, er kommet i kontakt med en fornyet kønsidentitet og den forvirring og tvivl, der følger med en så stor følelse og oplevelse.
Jeg er imponeret over jeres åbenhed jer imellem. Hvor er det dejligt, at I kan dele tanker, oplevelser og følelser. At I ikke er ensomme i oplevelsen af jeres seksaulitet, men at I netop kan dele dette med hinanden. Det er et godt fundament for et parforhold.
Som jeg læser dit brev, skriver du om to forskellige ting. Du skriver om din seksuelle præference – om din glæde ved penis, og din tvivl og forvirring omkring jeres fremadrettede seksualliv, og så skriver du om jeres kærlighed, om det at elske og at være en familie.
I nogle perioder, må vi godt adskille de ting lidt, og holde dem ud i strakt arm. Når forvirringen omkring seksuel identitet og præferencer er stor, er det almideligt at vi blander det sammen med dét at elske, om relationen og kærligheden kan bære den seksuelle forvirring.
Her bliver det vigtigt, at vi først finder ud af, hvad er det relationen skal bære og rumme? Skal vi bære en umiddelbar præference, eller kigger vi ind i et kønsskifte? Hvor omsiggribende er dette, og ønsker jeg at leve med min partner igennem denne transition? Hvor meget skal børnene involveres? Kan dette foregå på et privat plan, eller er det noget, der bliver synligt for alle og vigtigt at dele med børn, venner og familie? Her taler jeg ikke om rigtigt og forkert, men om afklaring og tydelighed.
Jeg vil foreslå jer sammen at opsøge en parterapeut og sexolog og få talt dette igennem. Måske kan I finde en måde, hvorpå der er plads til det hele? Plads til at bryde med normen og elske hiandnen, som I er og ønsker at være? Og måske kræver det lidt hjælp? Det tænker jeg.
Jeg ønsker for jer, at I finder klarhed og tydelighed, både individuelt og imellem jer. Og min anbefaling er at opsøge terapeutisk hjælp til det. I kan også gøre brug af vores gratis sexologiske rådgivning eller kontakte Sexologisk Klinik for at få hjælp og rådgivning.
Dbh.
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Hej Jeg har fundet en rigtig sød, omsorgsfuld og god mand. Sidste sommer tog vi i sommerhus, og...
Til brevkassen Hej Parvis Vi er et ungt kristent par på 19 år, der bliver ved med at sidde fast...
Til brevkassen Min mand meddelte, at han ville skilles, efter at vi har været sammen i 32 år. Han siger,...
