Hej Brevkasse
Jeg kan mærke, at jeg er nået til et punkt i mit liv, hvor jeg ikke har de samme følelser for min kæreste, som jeg havde engang. Tværtimod føler jeg, at jeg bliver “kvalt” i dette forhold og derfor ikke kan være præcis den, jeg ønsker at være. Jeg var 17 år, da vi fandt sammen.
Vi støder tit på de samme skænderier, og hverken hun eller jeg formår at forbedre os. Mit største problem er, at jeg ved ikke, hvordan jeg skal fortælle det, da der også er to børn involveret. Hun har stadig tydeligvis følelser for mig.
Jeg ønsker et godt samarbejde omkring børnene efterfølgende!
Kære spørger
Tak for dit brev! Det er ret kort, og der er derfor mange ting, jeg ikke ved noget om. Men jeg håber, at jeg ”rammer” rigtigt alligevel med noget af det, jeg skriver til dig. Du stiller ingen spørgsmål i brevet, men som jeg læser dit brev, har du besluttet dig for at gå ud af forholdet og spørger vel ind til, hvordan du bedst gør det, eftersom du ønsker et godt samarbejde om børnene bagefter. Det bliver i alt fald dette, som jeg vil give dig noget viden omkring.
I langt de fleste skilsmisser er det den ene part, som træffer beslutning om adskillelsen. I 2/3 af alle skilsmisser kan man tale om, at der er én, der forlader, og én, der bliver forladt. Adskillelsen bliver derfor en asynkron proces. Asynkron fordi den ene, dig i dette tilfælde, har truffet beslutningen og er i gang med at dekoble dig din partner – både følelsesmæssigt og måske også praktisk.
Imens du i hemmelighed dekobler dig parforholdet, ved din partner ikke, at du har truffet den beslutning. Derfor vil din partner kunne blive ramt af et chok eller i alt fald en kæmpe overraskelse, når du fortæller det.
Der er stor forskel på den proces, som den der ”forlader” oplever, og den proces som den ”forladte” oplever. Den, der forlader, har ofte i længere tid mærket mistrivsel i parforholdet og har måske gjort forskellige forsøg på at ændre på det. Her begynder den person allerede på forhånd at sørge; før skilsmissen er en realitet. Og man afkobler sig den anden følelsesmæssigt. Den norske psykolog Sissel Gran kalder det for af-elsknings-processen. Når man så endelig får meldt ud, kan det føles som en lettelse; at melde ud og træffe beslutning.
Samtidig kommer der ofte en følelse af skyld. Den kan komme, når man ser børnenes reaktion. Den kan også komme, hvis omverdenen pådutter én en skyld over valget, man har truffet. Den forladte forældre derimod er i tiden op til bruddet ikke i gang med at sørge eller afkoble sig den anden. I tiden op til bruddet begynder alvoren måske at gå op for personen, og man prøver at rette op på de ting, der ikke har fungeret. Men det er for sent, fordi den anden har afkoblet sig.
Eftersom den, der bliver forladt, ikke er begyndt at sørge eller lukke ned for sine følelser, vil personen ofte reagere med mange følelser, når skilsmissen er en realitet. Første reaktion vil ofte være chok. Og derpå afmagt. Man kan ikke ændre beslutningen. En typisk reaktion bliver vrede. Vreden mod den anden part, vrede mod det fælles liv, der lukker ned og familien, der opløses.
Forældre er således ofte to forskellige steder i skilsmisseprocessen. – og samtidig skal man i gang med at træffe mange og svære beslutninger om flytning, økonomi, deleordning, bodeling osv osv.
Når der er børn involveret, er det vigtigt at tænke bruddet som både et farvel og et goddag. Et farvel til dig som min partner, OG et goddag til dig som mine børns forælder. Børn har brug for begge forældre. Det er de to mennesker, som kender barnet allerbedst. Barnet har brug for at blive ved med at mærke kærlighed og god kontakt til begge forældre. Derfor er forældresamarbejdet og dermed ”goddag” til relationen som samarbejdende forældre så afgørende for børnene.
Det er uden tvivl meget, meget vigtigt for børnene, hvordan mor og far kommer igennem skilsmissen. Du skriver ikke, hvor gamle jeres børn er, men uanset alder har børn brug for begge forældre i og efter en skilsmisse! Børn har al mulig grund til og ret til at reagere følelsesmæssigt, når de erfarer, at mor og far skilles – og de har brug for at mærke, at deres reaktioner er ok!
Børn holder ikke til i længden, at mor og far taler hinanden ned, kritiserer hinanden, sårer hinanden eller har åben kamp om børnene! De har brug for, at mor og far spiller hinanden gode som forældre. De har brug for ærlighed, og de har i allerhøjeste grad brug for, at mor og far lægger en god-nok plan for dem! En plan med en vis portion forudsigelighed i en kaotisk skilsmissetid. Børn har brug for, at mor og far er i stand til at tage vare på deres reaktioner, følelser, tanker og spørgsmål.
Når du måtte fortælle din partner, at du ved, at hun har følelser for dig, men at du føler dig kvalt, og at du ikke længere har følelser for hende, så lad hende få lov lige at trække vejret. Bed så om, at I hurtigst muligt får en snak om din ønskede skilsmisse med børnene for øje.
Læg op til et samarbejde på trods af sårede følelser fra både din side og din partners side. Giv plads til børnenes reaktioner, efterhånden som de kommer. Hvis du kunne have lyst til at få flere tips og viden om dette, kan jeg varmt anbefale en bog, som er lidt et opslagsværk og letlæst. Den hedder ”Bliv skilt uden at gå i stykker” og er skrevet af psykolog Jan Kaa Kristensen. I kan også få hjælp til at komme godt igennem en skilsmisse via et KIFF kursus.
Alt godt til dig!!
Venlig hilsen
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Hej Jeg har fundet en rigtig sød, omsorgsfuld og god mand. Sidste sommer tog vi i sommerhus, og...
Til brevkassen Hej Parvis Vi er et ungt kristent par på 19 år, der bliver ved med at sidde fast...
Til brevkassen Min mand meddelte, at han ville skilles, efter at vi har været sammen i 32 år. Han siger,...
