Jeg har besluttet at forlade ham, men har fundet ud af, at jeg er gravid

Kære spørger

Tak for din mail, hvor du beskriver en svær og også dilemmafyldt tid i dit liv.

Du stiller ingen spørgsmål i dit brev, men jeg læser dit brev som et behov for at få nogle nye refleksioner og tanker. Jeg håber, at jeg kan hjælpe dig med det uden at vide mere om dig end det, du skriver i dit brev. Og så har jeg brug for at skrive, at jeg ikke har en holdning til det du fortæller, men jeg har noget viden indenfor området, og den viden vil jeg gerne prøve at dele med dig.

At mærke sig selv først

Når jeg læser dit brev, og det har jeg gjort nogle gange, så kan jeg ikke fornemme, om der er glæde eller kun frustrationer. Mærker du glæde over at vente barn? Hvis du skubber alle tanker om dit parforhold til side et øjeblik- er der så glæde over at vente barn eller hvilke følelser er der i dig?

Prøv gerne at sætte dig nogle minutter, og parkér alle frustrationerne over dit parforhold, mærk dig selv og din graviditet. Hvad sker der i dig? Vær ganske ærlig overfor dig selv.

Jeg har ikke nogen dagsorden med dét, eller ønske om at du skal mærke noget bestemt, men jeg vil blot gerne invitere dig til at mærke ind i dig selv. Evt inden du læser videre.

Barnets behov

Det er jo stort at være gravid. Et barn er på vej, og I er barnets forældre. Det barn vil altid have brug for både sin mor og sin far. I vil være de vigtigste personer i rigtig mange år i barnets liv. Barnet binder jer sammen, og barnet har brug for meget mere, end at far kun ”er på siden”, som du skriver.
Jeg tror, jeg forstår dine tanker om at blive alenemor og med far på sidelinien, men jeg vil gerne opfordre dig til at se på det fra barnets perspektiv. Fra et barneperspektiv trives det sjældent bedst ved, at den ene forælder er på sidelinien, fordi barnet har brug for begge og gerne vil elske og elskes af begge forældre.

Farvel kæreste, goddag far

Du kan godt sige farvel til din partner som din kæreste – og så er det et goddag til ham som barnets far!

Et goddag til at du er lige så meget forælder til barnet som jeg er! Et goddag til at du er lige så vigtig for barnet som jeg er. Mor og fars øjne – eller mangel på samme – påvirker barnet over årene.

Det handler således ikke blot om, at du kan klare det at være alene-mor, som du skriver. Det handler om at se på barnets perspektiv og fremtid.

Par eller ikke par

Du skriver, at du havde besluttet dig for at gå fra ham før du vidste, at du var gravid, hvorefter du besluttede dig for at blive sammen med ham pga graviditet, men at du heller ikke kan holde ud af at være sammen med ham.

• Hvad mon det er, der gør, at du ikke længere ser jer som kærester, men mere som venner?
• Hvad er det, der gør, at du hellere tager væk fra ham end at være sammen med ham?
• Det er som om, noget er helt låst i dig? Hvad mon det er?

Jeg vil faktisk opfordre dig til at opsøge en terapeut for at få hjælp til denne proces med at blive afklaret i dig selv. Jeg tænker det vil være godt for dig at tale med en erfaren terapeut i et fortroligt rum, hvor dine dilemmaer kan komme frem, så du kan finde frem til en afklaring med dig selv.

Det er nogle svære dilemmaer du står i. At blive gravid med et menneske man ikke længere kan se som sin partner, er ikke et let dilemma. Du er afklaret med, at du ikke ønsker abort, og på den måde binder barnet jer sammen i en forælder-relation for livet.

Som parterapeut bliver jeg optaget af, hvad der gør parforholdet så svært, og jeg bliver optaget af, om du har mere energi at kæmpe med for parforholdet, eller om du er helt afklaret med, at I ikke skal danne par mere. Er du afklaret med dette, så tænker jeg, at det af hensyn til både dig og ham er vigtigt at få det meldt ud, og lade jer gå hver til sit som par. Få en pause fra hinanden under graviditeten og forhåbentlig lande i en for barnet tålelig forældre-samarbejdsopgave efter fødslen.

Andres reaktioner

Det sidste du skriver er en bekymring for reaktioner fra ham og hans familie, hvis du vælger at forlade ham og beholde barnet.

Min gamle far sagde altid i sådanne situationer, at man skulle se sig selv som 80 årig og så se tilbage på livet. Hvilken beslutning ville man så ønske, at man havde truffet? Det er muligt at de vil reagere, men vi kan ikke leve vores liv på andres vilkår eller meninger eller reaktioner.

Prøv at forestille dig som 80 årig – hvilken fortælling vil du så ønske, at du har om din nuværende situation? Det er faktisk en meget god øvelse, som jeg ofte har benyttet mig af selv, fordi der ofte kommer et ret klart svar fra ens indre. Det svar tænker jeg er vigtigt at følge, for at leve sit eget liv og ikke leve andres liv.

Opsøg hjælp

Jeg vil gerne slutte brevet af med at gentage min opfordring til at opsøge en terapeut eller præst, hvor du i fortrolighed kan få vendt dine mange tanker og få hjælp til at finde dit eget svar på dine dilemmaer. Du kan også ringe til Partelefonen og få gratis og anonym rådgivning.

Alt godt til dig!!

Bedste hilsner