Jeg har følelser for en gift mand

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Kære Parvis.

Jeg er en kvinde i slutningen af 30’erne, som er usikker på et venskabsforhold, og om der er røde flag. Jeg har “gen-mødt” en fyr, som jeg boede på kollegie med for 18 år siden på facebook/ messenger. Jeg har haft rigtig meget kommunikation med ham de sidste fem måneder. Faktisk har vi næsten skrevet sammen hver dag. Jeg så ham på facebook for to år siden, da han havde lagt et billede ud af sig selv og sin kone og sit barn. Jeg blev meget glad over at se det.

Sagen er, at han er kineser og ikke har kunnet være på facebook, og vi mistede derfor kontakten med hinanden i ca. 2012, da jeg mistede hans emailadresse. Indtil da havde vi skrevet sammen i ny og næ på mail igennem årene. Dengang vi kendte hinanden på kollegiet, lavede vi rigtig mange ting sammen. Men jeg var lige kommet ud af et forhold og var meget ked af det, så jeg tænkte ikke på ham som noget specielt, selvom der var flirt mellem os. Han trøstede mig, blandt andet når jeg var ked af det med min ex, lavede mad til mig og mine veninder. Han mødte min familie og en veninde, gav mig en meget dyr the, vi gik i Tivoli sammen, så film sammen og snakkede rigtig godt sammen, selvom vores kultur var forskellig. Han sagde også dengang, at jeg var smuk. Han kaldte mig engang “en engel, som havde taget sig af ham”. Han troede ikke, at en dansk pige ville tale med ham.

Engang efter at vi ikke boede sammen mere, sendte han mig en mail, hvor han skrev noget med, at han var sikker på, at vi fandt hinanden igen en dag, da han mente vi havde en særlig forbindelse som soulmates. Han var single dengang, jeg var single, men der skete altså aldrig noget som helst fysisk imellem os. Vi har ikke kysset, vi har ikke datet, og jeg smilede / jokede vel egentlig mest af det, han sagde.

Nu da jeg så har mødt ham igen på nettet blomstrede mine følelser pludselig op, især da han skrev, at han savnede mig og Danmark. Jeg har ikke fortalt ham om mine følelser, men har prøvet at forhøre mig hos forskellige, da han bruger ret store ord, som jeg ikke kan gennemskue, hvor megen dækning der er for dem. Han skriver, at han savner mig, og at jeg stadig er smuk på de billeder, jeg har sendt ham. Han har skrevet, at jeg var ” such a kind person”.

Men manden er jo gift og har et barn, så det forvirrer mig. Jeg har talt med en psykolog. Jeg tænkte, at hun ville sige, at jeg var fjollet, når manden bor i Kina, er gift og har et barn. Men første gang jeg fortalte hende om det, blev hun nærmest helt opmuntret af det og sagde, at jeg skulle finde ud af, hvad der lå i det flirteri, der var imellem os.

Jeg er engang i mine unge dage blevet svigtet af en meget ældre, meget nær ven. Han blev skilt,  og kom så til mig og forførte mig. Bagefter ville han ikke have noget forhold med mig og var led overfor mig. Jeg vil ikke havne der igen og miste en ven, som var tæt på mig, så jeg vil gerne gøre det rigtige nu. Min psykolog sagde også, jeg skulle få min ven fra Kina på “skærm”, så vi kunne snakke sammen og “briste boblen” om vores ungdom. Hun sagde også, at jeg skulle fritte ham ud om hans forhold til sin kone, og om hun kendte til mig. Jeg er dog ikke sådan en person, som går så hårdt til nogen. Jeg kan ikke få mig selv til at spørge: “Hvad mener du med,  at jeg er smuk,  og at du savner mig” efter ikke at have set ham i 18 år! En veninde, jeg talte med, der har mødt ham i sin tid, mente også, at det var lidt i overkanten. Hun sagde, at hun huskede ham som en god fyr.

Jeg viste også min psykolog et billede af min ven og hans familie. Hun sagde, at han så sød ud, ham var der ikke dårligt ved, men hun syntes hans kone var ung, og at han skulle have en som mig. Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg selv ville have rådet en til, som sidder og længes efter en gammel ven i Kina med kone og barn!

Jeg har dog fulgt rådet med at få ham på skærm, og han ville rigtig gerne, at vi ses. Han ringede mig op, og vi talte i næsten to timer efter 18 år. Min søster var der noget af tiden, og hun hørte noget af vores samtale og sagde, den var helt fin. Det virkede faktisk også meget venskabeligt det hele. Jeg fik spurgt, om hans kone vidste, vi talte sammen. Han sagde, at han havde vist hende og sit barn et billede af mig, men de var ikke særligt interesserede i det og heller ikke i Danmark, så han følte, at han bedst kunne tale med mig om dengang.  Vi havde et specielt bånd sammen fra dengang, sagde han videre.  Det, syntes jeg, egentlig gav meget god mening, da jeg også har boet udenlands og godt kan savne mine venner der.
Jeg spurgte faktisk også, om han var glad for sit liv med familie og kone, og det var han. Det virkede fint, men bagefter savnede jeg ham helt vildt meget. Så det blev faktisk bare værre for mig, men vi er alligevel ikke stoppet med at skrive til hinanden. Jeg skriver mest, men han svarer hver gang, hvilket jeg har fundet ud af, at kinesere altså ikke altid gør. De skulle også være svære at få som venner, har jeg læst mig til. Han sagde og skrev også, efter at vi havde talt med hinanden, at det var, som om vi havde set hinanden i går. Han skriver også stadigvæk, at jeg er smuk, og at han savner mig.

Jeg havde det, som om at vi havde set hinanden i går. Jeg havde så besluttet mig til, at jeg ville vise ham vores gamle kollegie, og så lade det hele fare derefter, da jeg synes jeg er på vildspor. Men jeg kan mærke, at jeg ikke har lyst til at slippe det her. Min veninde, som har mødt ham, syntes, det var synd, at vi ikke skulle tale sammen mere. Men jeg kan ikke finde ud af, om det er en form for utroskab, vi har gang i. Det vil jeg ikke, selvom jeg kan lide at blive flirtet med, men når han skriver til et billede, at jeg stadig er smuk, kan jeg ikke helt finde ud af, hvad jeg skal mene. Jeg var nok blevet ked at det, hvis jeg havde været hans kone.

Jeg har ohså talt med to gifte veninder. De har bare sagt, at det var da dejligt at blive flirtet med. Min veninde, der har mødt ham i sin tid, siger, hun stadig tror på, at han er en god fyr, og at jeg ikke må bryde kontakten med ham. Det gør min søster også, som ellers altid har vogtet over mig. Jeg tog ud til vores gamle kollegie forleden og viste ham stedet over telefonen. Han blev meget glad for det. Vi snakkede igen lidt over en time, og det virkede igen som bare et godt venskab og nede på jorden, selvom han også ville se den bænk, vi i sin tid havde mødt hinanden på.

Heldigvis er jeg ikke så forelsket i ham mere, men jeg savner ham stadig. Jeg er egentlig ikke helt sikker på, hvad mit spørgsmål er, men jeg har nok brug for at vide, om der er røde flag i dette forhold? Måske er det mest mig selv, der vifter med mine følelser? Hvis han havde følelser for mig i sin tid, viser han dem i hvert fald ikke, når vi snakker sammen, men på skrift gør han. Jeg har dog også skrevet og sagt flere gange til ham, at vi kun er venner, så måske det kan betyde noget. Det, jeg ønskede, da jeg kontaktede ham for 2 år siden, var egentlig bare et slags pennevensforhold mellem Danmark og Kina. Høre hvordan det gik en gammel ven. Han blev meget glad, dengang jeg kontaktede ham og skrev, at han troede, jeg havde glemt ham, og at det havde han været meget ked af. Han vil også gerne have, at vi mødes igen engang i Danmark eller Kina.

Jeg håber mine følelser stilner. Jeg vil som sagt gerne være ven med ham. Det skal siges, at jeg ikke har været i et forhold i fem år, og at jeg har det svært med at date. Jeg blev anbefalet af min psykolog at gå på Tinder, men der synes jeg, at dem, man møder, bare vil have sex i anden sætning. Med min ven fra Kina er det bare anderledes og dybere. Han er stadig omsorgsfuld – spørger, hvordan jeg havde det, da jeg fik corona, og han lægger ikke op til sex i sine beskeder. Han flirter bare med ord som smuk og sød. Måske er jeg bare i underskud og har behov for at høre ham sige de ting til mig?

Jeg synes, det er noget svært noget at finde rundt i, så jeg håber, du har en mening om det. Jeg kan desuden sige, at jeg kommer fra en familie med en mor med en udiagnosticeret personlighedsforstyrrelse (nok Borderline) og en masse traumer. Jeg har oplevet mange grænser overtrådt i mit liv – også fra mænd, og kærlighed og sex er svært for mig, så jeg har behov for nogle råd nogle gange. Jeg har ikke fået børn, og jeg har ikke haft mange gode forhold i mit liv. Faktisk har jeg heller ingen mandevenner, andet end homoseksuelle, da det altid er endt galt i mine forhold.

Jeg er blevet bedre til at mærke mine grænser ved at have gået til psykolog, men lige nu synes jeg ikke, jeg får de rigtige råd. Jeg prøver at mærke efter, og det føles egentlig ok, bortset fra at jeg har fået følelser for ham. Jeg har bestemt mig til, at det må jeg sluge i mig, og få dem omdannet til venskab. Alligevel svinger jeg også og bliver smigret, når han kalder mig smuk og fantaserer også om ham, så det er godt, han ikke er her.

Min intention er, at jeg ikke vil gøre hans kone eller barn ondt. Jeg vil lade fantasier være fantasier, men alligevel er jeg ikke sikker på, at jeg ikke ville gøre et eller andet, hvis han var her i Danmark. Jeg har ikke behov for bemærkninger om ” hvad har du forestillet dig, han bor i Kina, og vil du have et forhold med en ,du ikke kan se”. Jeg har behov for at få nogle tanker om en indviklet situation, og om at jeg/ vi er på dybt vand. Og nok også om, hvad jeg skal stille op med mig selv og gøre for mig selv.

Vh fra mig

Svar

Kære du

Tak for din ærlige deling af det, som bøvler for dig på indersiden!

Du har ret i, at du jo egentlig ikke stiller et spørgsmål, men snarere spørger efter nogle tanker om en indviklet situation, og om vi vil prøve at dele nogle af de tanker, som opstår hos os, når vi læser dit skriv. Og det vil vi gerne.

Når vi læser dit skriv, tænker vi, at det virker, som om du er i uro. Som om noget måske er blevet rodet sammen for dig, og det er svært at finde vej.
Du skriver på den ene side, at du har følelser for ham, og synes at det er rart, at han synes du er smuk og sød. Det smigrer dig, skriver du. Den del handler om dine følelser, og hvad du synes er rart.

På den anden side skriver du, at du ikke vil gøre hans kone eller barn ondt, og at du egentlig ikke bryder dig om råd, som går i retning af at opsøge andet end venskab med ham. Den del handler, som vi ser det, mere om dine værdier – det menneske du ønsker at være i verden.
Både følelser og værdier er ret stærke kræfter, og når de trækker i dig modsatrettet, kan det være ret svært at se klart og navigere. Nogen gange kan vores følelser, når de er stærke, nærmest sætte vores værdier ud af kraft. Og da værdierne er det, vi på en måde står på i livet – er vores fundament, kan det føles, som om, at der ikke er fast grund under fødderne lige nu.

Følelser og værdier er to forskellige ting

Følelser fortæller os noget vigtigt, som vi skal lytte til og anerkende (det kunne være – jeg har virkelig brug for omsorg fra og nærhed med et andet menneske). Det er dog også ofte følelserne, som spænder ben for os, og indimellem får os til at handle irrationelt eller overilet. Vi kommer let til at bruge vores følelser som pejlemærker og kompas, men følelser er uforudsigelige og omskiftelige. Og ofte kan noget føles helt rigtigt den ene dag, og næste dag helt forkert. Det er frustrerende og irriterende og utrygt, for så kan vi jo ikke regne med vores følelser. Og nej – det mener vi faktisk heller ikke, at vi kan. Vi tænker, at det at tage beslutninger baseret på følelser alene er lidt ligesom at gamble. Følelser skal altid tillægges betydning og lyttes til, men når der skal tages beslutninger er det hovedsageligt vores værdier, som må være grundstenene, hvis beslutninger skal være langtidsholdbare.

Værdierne er det, som er vigtigt for os. Sådan som vi gerne vil være som mennesker i verden. Det kunne være værdier om kærlighed, sundhed, tro, familieliv, troskab, arbejdsliv, miljø, sociale relationer m.fl. Vi fornemmer, at du har fat i nogle af dine værdier, når du mærker det, du kalder røde flag – en mærkning af, at hvis jeg går denne vej, går jeg imod noget, som er vigtigt for mig.

Hvad kan du gøre for dig selv

Måske er det her i krydsfeltet mellem følelser og værdier, du står og bliver trukket i lige nu. Hvis du kan nikke genkendende til det, vil vi klart anbefale dig at søge hjælp hos en terapeut eller psykolog, som sammen med dig både kan og vil gå på opdagelse i, hvad der er vigtigt for DIG, og hjælpe DIG i kontakt med både dine værdier og følelser. Måske skal du også gå på opdagelse i, hvilket budskab mon følelserne har, hvad mon du længes efter eller ønsker dig mere af i dit liv, og hvad mon står i vejen? Er der gamle sår eller bagage, som måske stadig larmer i nutid? Vi tænker ikke, at du kan bruge hverken en psykologs eller veninders holdninger eller råd til, hvad du skal gøre, men mere har brug for nogen, som kan være nysgerrig på DIG og det, som er vigtigt for DIG.

At være i terapi handler ikke om at give gode råd, men om at være nysgerrig på det, som er svært og smertefuldt – så der skabes forståelse, mening og sammenhænge i ens liv. Det handler også om at kigge på gamle sår og følelsesmæssig bagage, som selvom det måske stammer fra opvækst eller oplevelser, som ligger langt tilbage, stadig er på spil i nutiden – måske som beskyttelsesstrategier, som var hensigtsmæssige i datid, men som i nutid kan gøre, at jeg kommer til at beskytte mig imod det, jeg længes efter.

Vi håber VIRKELIG at vores tanke-deling kan bidrage med noget positivt for dig!

Alt det bedste herfra.

Lise og Villy Kjeldsen, Psyko- og familieterapeuter

Støt Parvis

Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.

TAK for enhver gave!

Send til 94 907

Flere brevkassesvar

Læs mere fra brevkassen: