Hej Brevkassen
Jeg er en fyr på 24 år, som har en kæreste på 20 år.
Jeg har det sidste lange stykke tid gået med tankerne om, at jeg skal slå op med min kæreste. Vi har været sammen 4 år. Jeg føler ikke det samme længere og har mere og mere lyst til at være for mig selv. Jeg aner ikke, hvorfor følelserne ikke er nær så stærke, som de var engang. Det forvirrer mig utroligt meget. Vi snakker tit om vores fremtid sammen, som f.eks. hvornår vi skal købe hus, få børn osv. osv. Jeg føler af den årsag, at jeg giver hende falske forventninger, idet jeg i baghovedet tænker, at det ikke kommer til at ske.
Jeg føler mig som et utroligt dårligt menneske. Hun fortjener på ingen måde at gå i denne uvished og få falske håb om fremtiden, hvilket er det, jeg føler, jeg giver hende. Og det værste af det hele er, at jeg simpelthen ikke kan få mig selv til at sige det til hende. Jeg har ikke lyst til at såre hende så dybt, som jeg ved, jeg kommer til. Jeg er hendes “første” alt, og hun siger tit, at jeg også er den sidste. Hun har altid været der for mig ligegyldigt hvad, og fortjener det bedste! Men jeg føler, at jeg allerede har forladt forholdet mentalt.
Hvordan skal jeg håndtere dette? Jeg føler, at jeg har givet følelserne tid for at se, om det ikke nok skulle ændre sig, men intet har ændret sig.
De bedste hilsner fra en fyr, som ønsker det bedste for sin første kærlighed.
Kære fyr på 24 år.
Tak for din henvendelse – den viser på alle måder, at du er et ærligt menneske og kun ønsker at gøre det rigtige. Da I har været kærester i 4 år, kan jeg regne ud, at det er forholdsvis tidligt, at I har fundet sammen. Det er der jo ikke noget galt i, men mange er ikke færdige med at udvikle sig personligt på dette tidspunkt. Derfor er der ofte større risiko for, at forholdet ikke er bæredygtigt på længere sigt. Det er derfor slet ikke ualmindeligt, at forholdet brydes op efter nogen tid, fordi følelserne har ændret sig.
Jeg forstår godt, at du har det rigtig svært ved at bryde med din kæreste, fordi du kun vil hende det bedste. Men hvis det nu var dig, der var i hendes situation, og du så senere fandt ud af, at hun ikke brød med dig af medlidenhed – ville du så ikke føle dig bedraget? Og hvis det nu først kom frem, efter at I havde købt hus, fået børn og måske blevet gift, tænker jeg, du ville få en følelse af, at hun havde misbrugt dig og din kærlighed – og ødelagt dit liv.
Der er ingen, der ønsker et forhold, som kun opretholdes af medlidenhed – så vil vi hellere, at det brydes, så vi kan komme videre. Uanset at det indebærer en stor sorg. Så det, du har gang i af medlidenhed til din kæreste, er efter min mening følelsesmæssigt værre for hende, end hvis du slår op med hende. Hun er ung og skal nok komme videre, når hun er færdig med at sørge over tabet af dig. Derefter får hun mulighed for at finde en ny, der elsker hende, som hun har brug for. En, som hun kan bygge et parforhold op omkring – men så længe du ikke slår op med hende, forhindres hun i at komme videre og måske finde en anden.
Hun siger, at du er den eneste ene. Det er ganske normalt at have den følelse – og måske skal den også helst være sådan for at forhindre, at vi ser os om efter en anden, medens vi er kærester. Men objektivt set er det ikke det samme, som at du så er den eneste ene for hende på længere sigt. Du skriver, at du føler dig som et dårligt menneske, fordi du ikke længere kan gengælde hendes følelser. Men følelser er ikke noget vi har kontrol over. De lever lidt deres eget liv. Så du kan ikke gøres ansvarlig for, at du ikke længere elsker hende – det er, hvad der sker, selv om du ville ønske noget andet. Så prøv hellere at fokusere på, at det er en sorg, du mærker, fremfor en dårlig samvittighed.
Hvis du imidlertid lader hende være i uvidenhed, er det jo et bevidst valg du tager, som på længere sigt vil være til skade for både hende og dig. Det synes jeg ikke vil være i orden – selv om jeg godt forstår din begrundelse. Jeg tænker derfor, at hvis du vælger ikke at fortælle hende sandheden om dine manglende følelser, bliver det mere et hensyn til dig og dine følelser fremfor et hensyn til hende.
Jeg forstår bestemt godt, at dette her ikke er nogen let beslutning. Det indebærer en masse stærke følelser, som kan være rigtig svære at håndtere – men du må gerne prøve at huske, at jo længere tid der går på den måde, desto mere smerte tilfører du jeres forhold – og især din kæreste. Hvis du har brug for mere hjælp, kan du ringe til vores gratis rådgivningstelefon, der har åbent mandag aften.
Med venlig hilsen
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Hej Min kæreste er i gang med en udredning for ptsd (dårlig barndom), og derfor skulle han udfylde...
Til brevkassen Hvad gør man, hvis man har en kæreste, der er kronisk deprimeret og ikke vil modtage behandling? Jeg...
Til brevkassen For to uger siden forlod min kæreste og samlever mig. Der havde for mit vedkommende kun været en...
