Nu prøver jeg at skrive herind. Jeg er en ung kvinde på 22. Jeg savner en partner så meget. Det at være alene fylder så meget i mit liv. Jeg har opgivet at finde en kæreste. Det føles svært, jeg kan ikke overskue det. Men jeg mangler virkelig en, jeg kan stole på, ikke bare lidt eller halvt, men 100%. En, jeg kan have sex med, hvor der også er følelser i det.
Jeg mangler bare en partner at stole på. Jeg har aldrig haft en kæreste. Jeg tror, jeg har været bange og tilbageholdende, bare sådan helt automatisk, fordi mine egne forældre ikke altid har kunnet passe på mig. Jeg har datet fyre lidt, men det bliver aldrig til mere end et par dates. Jeg tænker, at det har været mine forældres manglende evne til at passe på mig, der gør, at jeg har det svært med at finde sammen med nogen. Det er bare store skridt for mig, og jeg kan tvivle enormt meget på mig selv.
Jeg er skuffet over, at jeg ikke har en kæreste. Det er ikke fair, synes jeg. Det er ikke fair, det skal være så pissesvært. Jeg ved godt jeg er ung, og at der kan nå at ske en masse endnu. Jeg mærker bare et konkret fysisk og psykisk behov for en, jeg kan stole på og være sammen med. Jeg synes bare ikke, det er retfærdigt.
Mine egne forældre har haft et langt forhold, der har været kaostisk og voldeligt, derfor ved jeg ikke, hvad der er normalt eller rigtigt i et parforhold. Har selv været meget udsat for psykisk vold og trusler i min opvælst. Det føles som at lukke op for noget, jeg ikke ved, om jeg tør være i, men jeg har også et savn.
Jeg ser andres glansbilleder, når kærestepar går på stien hånd i hånd. Jeg ser en falsk sandhed, fordi det bare er et glansbillede, men spejler mig i det og bliver endnu mere frustreret!!!
Er bare træt af at tænke på det og bange for ikke at blive mødt.
Kære Kvinde
Tak for din henvendelse til Parvis. Flot at du har taget dig mod til at beskrive din psykiske tilstand og din længsel efter at være i et parforhold.
Problemerne, som du nævner, er, at dine forældre ikke har passet på dig. Du har oplevet kaotiske forhold i dit barndomshjem, ligeledes voldelige ting. Du har selv været udsat for vold og trusler i din opvækst. Måske har du oplevet yderligere ting, som du ikke har beskrevet her? Du tilføjer meget rigtigt, at du ikke ved, hvad der er normalt eller rigtigt i et parforhold.
Af ovenstående forstår jeg godt, det er svært for dig at finde en partner, som du kan have tillid til.
Du har forsøgt at date uden resultat. Har aldrig oplevet at have en kæreste. Du nævner, du er skuffet over det. Du oplever savn, hvilket er fuldt forståeligt. Alle har brug for at blive set og hørt og ikke mindst elsket. Du skriver også, at du kan tvivle meget på dig selv.
Lad os se på, om der er en vej at gå i de problematikker, du nævner. Jeg har lyst til at udtrykke min medfølelse med de svære ting, du har oplevet. Sådan burde det ikke være, men sådan blev det. Dine rollemodeller har ikke været så gode.
Har du nogensinde oplevet at have kontakt til et medmenneske, som du har kunnet have tillid til? En lærer, en veninde eller andre i din omgangskreds? Eller måske en moden kvinde med livserfaring?
Som jer ser det, mangler du redskaber til at få bearbejdet din traumatiske opvækst. Du kan også forsøge at tage kontakt til egen læge og nævne de problematikker, som du her har beskrevet. Måske kan du få en henvisning til en psykolog via egen læge. Prisen til psykologen vil så ikke være så høj, når det er gennem lægen. Jeg ved ikke, om din økonomiske situation er streng, og om du kan investere i det forslag.
Ligeledes vil jeg nævne, at der findes mange gode præster, som man kan henvende sig til for samtaler, og det er gratis. De har også tavshedspligt. Eller måske kan du få hjælp via en af de følegende gratis muligheder til unge Headspace, Snak med os – Ung til ung, Mindhelper.
Kære kvinde. Jeg tror, at hvis du får nævnt din smerte og dine problematikker for et medmenneske – en læge, en psykolog eller en anden erfaren person, så vil nogle af dine problemer løses. Du kan få redskaber til at håndtere smerten. Lære noget om, hvad der er normalt i et familieliv, og hvordan man håndterer problemer, når de opstår. Ikke med vold, men med kommunikation.
For at leve i et parforhold er det rigtigt vigtigt, at man er i balance. Ens partner kan være en hjælp på mange planer, men aldrig på alle planer. Det vil simpelthen være for meget at kræve. Det betyder, at du måske har et stykke arbejde at gøre, inden du skal være i et parforhold.
Jeg tror, der er chance for, at du kan blive mødt, og at der er en vej frem også til at finde en partner, som du kan få en fremtid med. Det kræver en indsats, men det er indsatsen værd.
Varmeste hilsner
Ellen Hedelund
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Hej Jeg har fundet en rigtig sød, omsorgsfuld og god mand. Sidste sommer tog vi i sommerhus, og...
Til brevkassen Hej Parvis Vi er et ungt kristent par på 19 år, der bliver ved med at sidde fast...
Til brevkassen Min mand meddelte, at han ville skilles, efter at vi har været sammen i 32 år. Han siger,...
