Jeg savner min kæreste helt vildt

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Hej.

Jeg går på et gymnasium i 2.g og er 18 år. For et år siden mødte jeg en fantastisk fyr. Han var så fantastik, at jeg gik fra min kæreste for at være sammen med ham. Vi begyndte at ses for et år siden, og vi var smaskforelskede og kunne ikke undvære hinanden. Starten af vores forhold var perfekt. Der var ikke noget at sætte en finger på.

Da vi så kommer i 2.g, begynder problemerne at opstå. Vi begynder at opleve meget jalousi. Vi har begge meget nemt ved at blive jaloux. Der begynder at komme en del skænderier over de mindste ting, man ikke burde skændes over. En dag kommer vi voldsom op at skændes i byen, og det ender med, at han slutter vores forhold over telefonen. Jeg var virkelig knust dengang og græd hele tiden. Han skriver så senere til mig, at han gerne vil have den her afsluttende samtale. Der går kun sådan tre dage efter at vi slog op, til vi har den her samtale. Han virkede meget fast besluttet, og han ikke kunne mere. Da vi når til enden i den samtale, ombestemmer han sig og vil have mig tilbage. Vi kommer så sammen igen, og ingen af mine venner forstår, at jeg stadig vil være sammen med ham, da han har været ret hård mod mig.

Tiden går, vi skændes stadig sådan hist og pist. Han oplever flere gange, at han har lyst til at slå op med mig på grund af vores skænderier. En dag kommer vi så op at skændes igen, og han ender med at slå op med mig igen, også over telefonen. Han skriver så igen senere om den her afsluttende samtale. Der går lidt flere dage end sidst, fra vi slog op til vi skulle tale. Da vi så taler, bliver vi enige om, at vi ikke kan slå op. Og så kommer vi så sammen igen. Men efter alt det skændes vi stadig, og han bliver ved med at “bringe slå” op på banen. Han siger tit, at han tror vi ville have det bedre, hvis vi ikke var sammen. Og at han faktisk ikke havde nosserne til at slå op med mig.

Tre uger efter anden gang vi slog, slår han op igen. Vi havde startet et lille skænderi, og det fik ham til at få nosser nok. Jeg skrev ikke til ham, da jeg håbede, han ville skrive til mig, som han gjorde de sidste gange. Det blev igen afsluttet over telefonen, han spurgte endda på dagen, om vi skulle have den her samtale, men jeg sagde nej, da jeg var sur på ham. Han skrev slet ikke til mig, så det endte med, at jeg skrev til ham, fem dage efter at vi havde slået op, om vi kunne snakke ud. Så går der så to dage, og vi skal endelig have vores samtale. Jeg håber virkelig inden den her samtale, at vi finder sammen igen. Men samtalen gik slet ikke, som jeg havde håbet på. Han sagde, han havde det meget bedre og var glad for at være fri for skændrier.

Jeg havde pokerface på til den samtale, da jeg ikke ville vise ham, hvordan jeg rigtig havde det. Da jeg så kommer hjem, er jeg grædefærdig. Det føltes, som om jeg var blev slået op med igen, det var lidt ligesom et ekstra slag i hovedet. Jeg kunne mærke, at det føltes forkert, at jeg ikke viste ham, hvordan jeg havde det. Jeg vælger så at skrive til ham, at jeg gerne stadig vil det her. At jeg vil gøre alt for at få det til at lykkes. Han siger mange søde ting til mig, og at han aldrig vil glemme mig, at jeg var noget af det bedste, der var sket for ham. Men han siger også, at vi ikke kan finde ud af at være kærester, og vi vil nok noget forskelligt. Det er så hårdt at tænke, jeg engang var hans førsteprioritet, og nu fravælger han mig. Jeg endte med at skrive til ham om aftenen igen, for jeg blev nødt til at vide, om der stadig var en chance. Han var blevet meget iskold og  svarede nej til, at der ikke var nogen chance.

Det så hårdt, at han, der engang ville gøre alt for mig, nu bare er ligeglad. Det er så hårdt at tænke på, og det fylder meget for mig. Jeg blev nødt til at få det direkte nej-svar, fordi han gav nogle mixede signaler. Jeg kunne mærke, at jeg ikke ville komme videre, hvis jeg ikke fik det direkte svar. Jeg fandt så også ud af, at jeg havde misforstået hans mixede signaler, for han har kun sendt signaler om, at det var slut. Men ja, det er bare skide hårdt, og det bliver endnu værre, for vi går i klasse sammen. Vores klasse er noget virkelig lort. Der er rigtig mange, jeg ikke kan lide i min klasse, og de kan heller ikke lide mig. Jeg plejede at sidde sammen med ham og hans ven, og vi havde de seriøst sjoveste tider sammen. Og nu kan jeg ikke sidde med ham mere, så jeg er tvunget til at sidde med nogle piger, som jeg har siddet med, hvis han ikke var der. Og de er søde nok de piger, men de er bare slet ikke mine venindetyper.

Jeg synes, det er svært at være med i deres samtaler, da deres snak overhovedte ikke interessere mig. Jeg føler også, jeg lægger meget energi i det, men at de ikke giver den samme energi tilbage. Det er også hårdt at tænke på, at jeg hver morgen eller ved hver modult skal sikre mig en plads hos dem, så jeg ikke kommer til at sidde alene. Jeg føler, jeg altid skal være vågen og klar, når vi skal gå til et nyt lokale. Hvis jeg ikke er vågen, kan det være, jeg ikke får en plads. Førhen kunne jeg bare sidde sammen med min kæreste og hans ven, og der skulle jeg aldrig bekymre mig om de ting, som jeg skal nu.

Det virkelig hårdt for mig, det her med klassen. Jeg frygter det så meget. I de her to uger, hvor vi har været slået op, havde vi i den første uge terminsprøver. I den her uge har der været studietur, som både han og jeg ikke har været med til. Så vores normale hverdag begynder først på mandag igen. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal håndtere de her ting. Det er bare hårdt at skulle blive mindet om ham hver dag, skulle se ham, høre ham grine eller snakke. Han ville rigtig gerne være venner, endda tætte venner, men det er jo ikke det, jeg vil. Jeg vil jo helst være kærester med ham. Men igen så vil jeg da hellere være venner med ham end ingenting. Men ja, ingen mennesker forstår mig. Folk siger, at det nok er bedst for mig, at vi ikke er sammen. Da han også er rigtig toxic. Som sagt blev han sur over de mindste ting, og det førte til mange skændrier. Til sidst kunne han bare ikke klare, at de her skænderier gjorde ham i så dårlig humør hver gang. Når vi havde de her skændrier, svinede han mig også virkelig til og kaldte mig alt muligt lort. Jeg ved, jeg har fundet mig i mange ting og endda noget, jeg ikke burde finde mig i. Jeg har vel bare fokuseret mere på de gode øjeblikke end de dårlige. For når vi havde det godt, så var det virkelig fantastisk.

Som sagt synes jeg ikke, han virker til at være så meget ramt af alt det her. Han virker tilfreds med sin beslutning og glad. Han har skrevet, at han har det nederen, og tanken om, at jeg skulle være sammen med en anden dreng seksuelt, ville knuse ham. Men ellers så virker han tilfreds med sin beslutning. Jeg har også bare hele tiden lyst til at skrive til ham, om vi ikke kan løse det. Jeg håber virkelig, han tager sig sammen og gerne vil. Men det ved jeg jo godt, han ikke vil. Jeg tænker også tit, at nogle drenge ikke bliver så meget ramt af et break up i starten, men at det kommer senere hen. Jeg tænker tit, mon det er sådan han kommer til at have det, om han kommer til at fortryde det om en måned? Men noget siger mig, at det ikke kommer til at ske.

Jeg har det bare virkelig lort, har mistet lysten til alt.  Hele skolen og endda mit arbejde minder om ham. Det er så hårdt for mig hver gang at tage op på skolen, for det hele minder mig bare om ham. Og mit arbejde minder mig om ham, fordi jeg fik det, mens jeg var sammen med ham. Jeg er tit kommet hjem til ham efter arbejde og tit taget afsted fra ham og så på arbejde. Vi har også haft en del skænderier, mens jeg har været på arbejde, for eksempel første gang han slog op, var jeg på arbejde. Det er bare hårdt, at alt minder om ham, og at han ikke er der mere. Jeg mangler ham virkelig, føler alt er kedeligt uden ham. Det er også hårdt at tænke tilbage på det, han har sagt. Han sagde første gang, efter vi havde slået op, at vi skulle love hinanden, at vi aldrig slog op med hinanden igen. Det blev jeg så glad for.

Vi har også talt om fremtiden sammen. Det er det værste ved det, at man så en fremtid med personen, og at personen nu bare ikke gider. Jeg synes, at ingen andre drenge er attraktive, og tanken om at være seksuelt sammen med en anden dreng synes jeg er klam. Jeg vil kun ham. Jeg ved ærligt talt ikke, hvad jeg skal gøre? Jeg kunne godt overveje at snakke med ham igen og sige, jeg virkelig gerne vil det her, selvom jeg har sagt det over besked, og han har afvist det. Alle mine venner siger, at jeg ikke skal tage kontakt til ham, men det er bare svært. Det er så trygt for mig, når vi har en samtale i gang eller bare er sammen. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, føler mig virkelig fortabt og føler, jeg aldrig kommer over ham. Jeg kan bare ikke fatte, at det er slut, at jeg aldrig kommer hjem til ham igen, at vi aldrig skal have sex igen.

Svar

Kære du

Tak for din mail.

Det er umådeligt hårdt, når man ønsker at være sammen med en, som ikke ønsker det sammen. Det er netop der, du står lige nu: At du ønsker at være kærester med ham, men han vil ikke. Det kan jeg godt forstå er utroligt hårdt for dig. Jeg forstår også godt, at du er forvirret ovenpå den sidste tid som kærester, hvor I er gået til og fra hinanden.

Erkendelsen er svær

Måske kan du ikke forestille dig, hvordan du kan komme videre uden ham. Måske kan du ikke se en mening i, at I ikke skal være sammen. Men det kan han, og han oplever desuden, at det er det rigtige for ham lige nu. Det skal du så prøve at finde ro med, hvor svært det end lyder. Men jeg kan godt forstå, det er hårdt og svært at erkende. Jeg tænker, at jeres sidste tid med hinanden kun har gjort din situation lige nu sværere. For du har nu tidligere oplevet to gange, at han har slået op, men så har fortrudt – og du er blevet glad hver gang. Derfor giver det god mening, at du har svært ved ikke at holde fast i et spinkelt håb om, at det kunne ske igen denne gang.

Det virker dog til, at han er fastbesluttet denne gang. Derfor vil jeg opfordre dig til, hvor hårdt og svært det end lyder, at prøve at give slip på ham og erkende, at I ikke skal være sammen. Det er hårdt, og det tager tid – og det er helt ok, men det er måden, du kan komme videre på. Selvom du ikke ønsker det, så tror jeg, du bliver nødt til det.

Et liv uden ham

Derfor står du nu i en situation, hvor du skal prøve at se, hvordan et liv uden ham som din kæreste ser ud. Det er sikkert svært for dig at forestille dig det. Svært at se, hvordan nogen kan give dig det, han har givet dig! Svært at forestille dig, at du engang skal forelske dig i en anden – måske er det helt umuligt at tro på lige nu. For du elsker stadig ham og håber på, at der er en chance med ham. Jeg tror og håber, at tiden vil arbejde for dig. Som tiden går, uden at I er sammen, vil du lige så stille stoppe med at forbinder alle de ting, du nævner med ham. Så begynder du at kunne få øje på, hvad livet kan bringe uden ham. Det er svært at forestille sig lige nu, men i takt med, at du får andre oplevelser og tiden uden ham går, falder minderne med ham også længere væk. Det kan stadig gøre ondt at tænke på ham, men han er forhåbentlig ikke associeret med alt, hvad du foretager dig, som det er tilfældet lige nu.

Det er selvfølgelig en udfordring, at du ser ham hver dag i gymnasiet, og på den måde har svært ved at løsrive dig fra ham. Oveni det siger han tilmed, at han gerne vil være venner – endda tætte venner med dig. Det forstår jeg godt, at du synes er bedre end ingenting. Jeg vil dog alligevel opfordre dig til at overveje, om du kan holde til det. Jeg tror det vil være bedre og nemmere for dig at forstå og erkende, at I ikke skal være kærester, ved at trække dig lidt fra ham. Du har ret til og gode grunde til at sætte nogle grænser for jeres relation. Måske skal du siger, at det er for hårdt at være venner. At du har brug for en pause fra ham for at forstå og lande i den nye situation, hvor I ikke skal være kæreste. Du kan selvfølgelig ikke få en fuldstændig pause fra ham, fordi I går i klasse sammen, men du kan og må gerne sætte nogle grænser og bede ham om at trække sig en smule. Det kan du overveje.

Hvem kan hjælpe?

At gå fra at have en kæreste til at være alene er en omvæltende proces. Man mærker, at man mangler en at dele stort og småt med, som man plejer. Og jeg får fornemmelsen, at det også er svært for dig lige nu. Du oplever dig ikke tilpas i klassen med de andre piger. Af den grund er det blot endnu sværere ikke at kunne være sammen med ham, som I plejer. Derfor vil jeg opfordre dig til at overveje, om der er noget familie eller nogle veninder – i klassen eller andre steder, som du kan række ud efter? Fortæl dem, hvordan du har det. Det er hårdt at bære den smerte, du oplever, alene. Selvom ingen bare kan tage den fra dig, kan den føles nemmere og lettere, hvis den bliver delt med nogle. Derfor vil jeg opfordre dig til at overveje, om du har modet til at indvie nogle i, hvordan du har det. Hvis du ikke kan finde nogen i dit netværk, kan du også overveje at bruge Headspace, som har forskellige tilbud om hjælp.

Jeg håber, du kan bruge mit svar. Jeg ønsker dig alt godt fremover.

Hilsen

Louise Lyngsøe, Psykologistuderende

Gratis sexologisk telefonrådgivning

Har du brug for hjælp til at håndtere sexologiske emner, kan du lige nu få en gratis rådgivningssamtale med parterapeut og sexologi-studerende Bente Fischer-Nielsen.

Gratis rådgivning

Ring til nr. 2425 4022 for gratis telefonrådgivning til par. Rådgivningen har åbent hver mandag klokken 19-22.

Du kan være anonym, og rådgiverne har selvfølgelig tavshedspligt.

Læs mere

Flere brevkassesvar

Læs mere fra brevkassen:

Min mand er misbruger

Til brevkassen Kære Parvis Jeg skriver, fordi jeg er fortvivlet. Jeres læsere og brevskrivere er nok lige så fortvivlet, som...