Kæreste med identitetskrise

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Hej
Min kæreste og jeg har været sammen i seks år og har været samboende i to. Tidligere i vores forhold talte vi børn og til dels også ægteskab. Han var den første til at sige, “når vi får børn”. Jeg lider af generaliseret angst og er afhængig af at lægge planer. Vores snakke i fortiden gjorde, at jeg turde satse på vores forhold som noget, der skulle gå langt ind i fremtiden. Jeg har altid været tydelig omkring, at for mig betyder det børn.

For et års tid siden begyndte han at sige, at han nok kunne ville have ét barn, hvor han før ville have to. Han oplevede, at folk i hans omgangskreds gik fra hinanden, når de fik nr. to. For et halvt år siden fortalte han, at han overhovedet ikke var sikker på, at han ville have børn, og at han havde det skidt. Blev ked af det uden grund, følte sig ikke hjemme, vidste ikke, hvem han var. Jeg gav ham noget tid og opfordrede ham til at gå til en psykolog – men grundet corona blev alt sat på pause. Det var på mange måde godt for vores forhold, vi nød hinanden og fik tid med hinanden.

Nu er han så begyndt ved en psykolog og har gået der i to måneders tid, hvorfor jeg valgte at spørge ind til det med børn igen. Han ved det ikke, vil ikke udtale sig om store ting pt, det har hans psykolog rådet ham til. Han har en identitetskrise, viser det sig. Han roser mig for at give plads. Problemet er bare, at jeg er 28 år, og jeg ved, at jeg vil have børn. Jeg vil hjertens gerne have dem med ham og håber, han beslutter sig for, at det er en god idé. Men jeg ved simpelthen ikke, hvor længe jeg kan og bør vente på, at han og hans psykolog beslutter, at han kan tage den beslutning. Jeg har det ad helvede til, for jeg er alligevel voksen nok til at se, at hvis han ender med ikke at ville have børn, så skal jeg videre, selvom jeg elsker ham. Jeg vil ikke have børn i morgen, men gerne inden jeg er 35 år. Kort sagt er det noget lort, og jeg kan ikke koncentrere mig i hverdagen. Hvad skal jeg gøre?

Svar

Kære X

Du udtrykker tydeligt et stort ønske om at få børn en gang. En helt naturlig længsel. Selvfølgelig vil du gerne vide, om manden du er sammen med også er ham, du skal have børn med.

Det er desværre ikke til at spå om, hvad der vil ske i fremtiden, så jeg vil tage udgangspunkt i, at du skriver, at du elsker ham og gerne vil ham. Jeg læser det, som at han også gerne vil dig, jeres forhold og elsker dig. Det er det allervigtigste grundlag, som gerne skal være til stede, inden man får børn sammen. Men man kan ikke forcere processen.

Det lyder, som om at din kæreste har brug for at arbejde med nogle ting hos hans psykolog, før han er klar til at blive far,  og det er fra mit synspunkt en vigtig og moden beslutning. Mange tager ikke så dybdegående stilling til sig selv og eget liv, før børnene kommer, og det kan så i stedet komme til at belaste parforholdet og familielivet senere.

Jeg tænker, at du skal være glad for, at du har en mand i dit liv, som er reflekteret og indstillet på at arbejde med sig selv. Det er en god evne at have.

Og så vil jeg anbefale dig, hvis du kan, ikke at forsøge at presse et svar ud af ham. Mange kan gå i panik, hvis de føler, at den, de elsker, presser på for at få et svar eller for at få børn. Det er en stor beslutning, og det er vigtigt selv at få lov og tid til at mærke, at man er klar.

Selv om han har snakket meget om børn tidligere, så tænker jeg, at han kan være blevet bange, når han ser familier i jeres omgangskreds blive pressede og måske gå i opløsning. For det kan virkelig sætte parforholdet unden pres, når der kommer børn.

Det kan være en rigtig god ide, at I sammen går i terapi og her får snakket om de ting, som er vigtige forud for at få børn. Det er en tryg ramme at tale sammen i, hvor der passes godt på begge parter. Du kan også læse flere svar på vores siden til folk, der er i en lignende situation, som du er  – f.eks. denne. Du kan finde flere svar ved at bruge søgefeltet her.

Jeg læser det, som om at din kæreste kan være blevet bange, og at han har brug for at blive tryg igen og måske mærke, at det er ham, der er vigtigst for dig og ikke kun det at få børn.

Jeg håber, at I sammen finder den tryghed igen.

Med venlig hilsen

Bente Mathiesen,
Familieterapeut

Se også: