Kæresten har slået op -
hvordan kommer jeg videre?

Kære mand i 50’erne

Tak for din henvendelse.

Jeg forstår godt, at det er rigtig svært for dig lige nu.
Det er jo sådan, at du er havnet imellem ”to stole” og sidder derfor ikke fast og godt nogen steder.

Jeg er enig med dig i, at der findes to udveje for dig/jer – ganske som du beskriver.

Det er imidlertid ret vigtigt, når du tager beslutningen, at du så gør det helt og stopper med at overveje andre løsninger. Det er lettere sagt en gjort, men det er nødvendigt for ikke at blive fanget i vedvarende frustrationer og sorg – og hvad der ellers kan være af følelser.

For at kunne tage denne endegyldige beslutning, må du kende grundlaget.

Her er grundlaget en endelig afklaring på, om det er muligt, at I igen kan blive kærester eller ej. Når du så er endelig afklaret, kan du komme videre med din beslutning.

Hvis hun takker ja til tilbuddet, ser alt jo fint ud.

Men selv om det ser fint ud, kan du alligevel havne i en situation, hvor du får en følelse af usikkerhed om du nu så også er valgt helt til – eller det er et ”lad gå” fra hendes side – og et ”lad gå” vil generelt ikke være et godt sted for dig at være.

Når det drejer sig om kærlighed, er det umuligt at holde nogen form for usikkerhed ud – så hvis hendes eventuelle ”ja” skaber den usikkerhed inden i dig, skal den også gøres op på den ene eller anden måde – ”midt imellem,” slider dig helt sikkert ned.

Hvis hun blot ønsker et godt venskab, så skal du afgøre med dig selv, om du kan holde det ud. Det er jo at ha´ noget, som du alligevel ikke har – og det kan de fleste ikke holde ud. Så her må du se dig tilbage for at opdage, om du er blevet mere og mere ked af det, i den periode I har været venner – for er det tilfældet, tyder det på, at du ikke kan holde til at I blot er venner. Ligeså hvis du kun synes du lever, når hun skriver til dig – så er dit liv blevet en venteplads, som heller ikke er god for dig.

Hvis du nu tænker, at det kan du sagtens holde ud, så må du også overveje, hvad der sker med dig, når hun pludselig får en ny kæreste – for det vil formodentlig ske på et eller andet tidspunkt.

Når det sker, bliver du sikkert kasseret, da den nye kæreste sikkert bliver jaloux på dig og derfor ikke kan holde ud, at hun er venner med dig. Bliver du kasseret på den måde, kommer det til at gøre rigtig ondt.

Problemet er nemlig, at du ikke vil kunne holde venskabet kørende, uden at blive fanget i et håb om, at en dag bliver det alligevel muligt at I kan blive kærester – og nu bristede håbet – det er ligesom at blive forladt to gange af den samme kvinde og du vil få en følelse af at du har spildt dit liv.

Noget helt tredje er, at holder du fast i venskabet med hende, lukker du af for muligheden for at finde en ny kæreste – ”for du har jo en.” På den måde går du glip af mange andre glæder, som livet har til dig – og du kommer til at deponere dit liv hos hende.

Så er der den mulighed, at du tager en kold tyrker.

Til at begynde med vil det gøre rigtig ondt – så ondt at du ikke føler, du kan holde det ud. Måske vil du også få en følelse af, at det er da for dumt, fordi du jo fik noget gennem venskabet – og så vil du blive meget fristet til at fortryde og vende tilbage til hende.

Men holder du ud, vil savn og længsel aftage, da det kun er det, vi beskæftiger os med, som holdes i live. Det er imidlertid en langsommelig affære. Finder du ikke en ny kæreste, må du forvente, at der går op til et års tid, før hun holder op med at forstyrre dine følelser.

I den periode vil du være fristet til at sidde hjemme og mærke, hvor ondt det gør. – Det er imidlertid ikke godt for dig. Du skal gerne ud og møde andre mennesker og beskæftige dig med noget, der har din interesse. At blive passiv vil forlænge krisen over at ha´ mistet.

I begyndelsen vil du blive forstyrret rigtig meget af alle de gode minder, du har. – Du vil blive fristet til at holde fast i dem, da de jo umiddelbart gør dig godt – men det er snyd. Disse minder giver dig intet godt, når du skal videre med dit liv – kun sorg – for gennem disse minder bliver du kun mindet om, hvad du ikke har.

Så når følelserne bliver forstyrret af minderne, skal du prøve at jage dem væk – helst inden for 30 sekunder, da de så ikke efterlader sig spor i din hjerne.

En af metoderne til at afvise minderne er, at du forsøger at tænke på noget anden – finder noget du kan foretage dig – læs en bog, se en film, ring til en ven, løb en tur – eller hvad der nu er godt for dig – altså noget der kan jage minderne på flugt.

Det er rigtig svært med disse minder. De kan være virkelig påtrængende, så det er rigtig svært – men fordi du nu skal forholde dig til noget, der er afsluttet, vil det over tid lykkes for dig at give slip.

Hvis du vælger en “kold tyrker”, skal du huske på alle de små ”bagdøre” du vil fristes til at lade stå åben – gamle søde sms’er, mobilnummer, mail, Messenger, snapchat, Facebook o.l. Det virker ofte uskyldigt at gemme på noget af alt dette, men de hindrer dig i helt at give slip.

Det var jo ikke et klart svar på, hvad jeg synes du skal gøre. Det er fordi, det er dig alene, som kan beslutte, det du vælger. Det ville være forkert af mig at begynde at kloge mig på dit liv og dine valg.

Lykke til med beslutningen.

Hilsen