Kærestesorger

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Hej. Jeg er en kvinde på 28 år, og jeg er lige kommet ud af et forhold for lidt over en måned siden. Det var mig, der egentlig ville have et pusterum, fordi jeg følte, at jeg var på vej ned ad en mørk vej. Jeg ville ikke hive ham og hans datter ned ad den vej. Jeg har selv en datter, og vi boede alle fire sammen. Vi flyttede ind sidste år, da han købte huset, og der havde vi været sammen i ca. et halvt år. Vi har haft mange op-  og nedture, og efter at jeg ville have det pusterum, flyttede jeg ud til min mor for at få det. Jeg vidste ikke, om jeg kunne være kærester med ham, fordi jeg skulle i gang med at gå til psykolog, og jeg følte ikke, jeg havde overskud til at få hjælp og nærvær fra ham.

Det er lidt over en måned siden dette skete, og de to efterfølgende uger ville han gerne have et svar fra mig, men jeg kunne ikke svare ham, da jeg ikke kunne se klart. I denne tid har vi så skændtes om alt det, jeg har gjort af fejl i vores forhold. Jeg ved, jeg har lavet fejl, og at han mistet tillid til mig. Jeg har undskyldt mange gange og erkendt mine fejl, og nu, da jeg er begyndt til psykolog, ser jeg nogle ting klarere, og jeg vil så gerne have ham og det,  vi havde sammen, tilbage, men han siger, han har mistet alle sine følelser for mig, og at han ikke tror på os mere. Jeg er virkelig i dyb sorg over det, fordi jeg vil så gerne have ham tilbage, men han vil bare ikke og tror virkelig ikke på det mere. Det er jeg så ked af. Jeg kan ikke forstå, hvordan han har kunnet miste alle følelser for mig på en måneds tid? Han har altid kaldt mig hans eneste ene og sit livs lys og ville gifte sig med mig, men nu vil han ingenting. Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre. Kan slet ikke hænge sammen. Græder hele tiden og har ingen appetit. Jeg er så ked af det, og jeg vil bare så gerne have ham tilbage.

Svar

Kære du

Tak for din mail. Hvor er jeg ked af at høre om din situation og din sorg over at have mistet din kæreste. Jeg kan godt forstå, at det er meget hårdt for dig. Med på vejen vil jeg give dig nogle tanker, som jeg håber, du kan bruge videre.

Det kan være så ufatteligt hårdt at mærke, at man ønsker et forhold til en person, der ikke har det på samme måde. Derudover kan det være svært at forstå, hvordan man kan have det på så forskellige måder. Og den frustration er svær at bære. Desværre kan vi ikke ændre på folks følelser og ønsker, og du kan heller ikke gøre sådan, at han ændrer mening og vil have dig tilbage. Det skal være hans beslutning.

Det er jo muligt, at han med tiden kommer til selv samme erkendelse, som du kom frem til, da du fik en pause fra jeres forhold – men det er selvfølgelig ikke sikkert. Han siger, at han har mistet sine følelser for dig, og at han ikke tror på jer to mere. Hvis du synes, det er svært at forstå ham og svært at forstå, hvad der ligger til grund for, at han ikke ønsker at komme tilbage til jeres forhold som før, tænker jeg, det kan være en mulighed at spørge ham, om han har lyst til at mødes og snakke sammen. Jeg ved ikke ud fra din mail, hvor meget I har talt sammen om det, siden du flyttede ud, men hvis I ikke har, kan det muligvis være rart for dig at mødes med ham, se ham i øjnene og høre ham fortælle, hvorfor han har svært ved at se en fremtid for jer to. Det kan selvfølgelig blive enormt hårdt, men det kan muligvis også hjælpe dig til at få sat et punktum og virke forløsende for dig. Det kan du overveje. Du kan også overveje at vise ham dit brev og mit svar, så kan jeres samtale tage udgangspunkt i det.

Hvis han holder fast i, at han ikke ønsker et forhold, håber jeg, at du vil opleve, at du på sigt vil få det på samme måde og derved kunne komme videre. Jeg håber, at du også vil finde fred med, at I ikke kan være sammen, hvis det er sådan, det bliver. Det kan selvfølgelig tage sin tid at sørge over det tabte forhold, og det er helt ok.

Jeg håber, du kan bruge mit svar, og så vil jeg ønske dig alt godt fremover.

Hilsen

Louise Lyngsøe, Psykologistuderende

Se også:

Skal jeg blive eller gå?

Til brevkassen Hej Parvis! “Den rette”? Jeg er en 27-årig kvinde, som efter mange år alene (hvor jeg virkelig har...