Kan jeg forlade min kæreste,
der har en depression?

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Hej Parvis

Jeg er en ung dreng på 22 år, som bor med min kæreste. For et år siden flyttede vi til en storby, fordi jeg skulle studere der. Vi har været sammen i alt to år og har boet sammen i et. Jeg har i en længere periode haft lyst til at gå fra min kæreste, men hun blev ramt af stress på arbejdet, inden jeg fik handlet. Nu har stressen udviklet sig til en depression. Så nu står jeg i en situation, hvor jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre! Jeg elsker hende rigtig højt og er bekymret for hende.

Depressionen gør, at hun ikke kan være alene uden at få selvmordstanker og få det rigtig skidt. Jeg sætter alle mine egne behov på spil. Jeg kan ikke tage ud en aften med vennerne eller andet, fordi hun ikke kan være alene hjemme. Jeg føler, at min ungdom bliver spildt. Vi er begge langt væk fra vores familie, og det er svært at få hjælp. Jeg er bange for, at hvis jeg går fra hende, vil hun ende endnu længere nede i depressionen. Men samtidig er jeg også bange for, at jeg selv vil blive trukket med ned. Hvad skal jeg gøre?

Mvh

Svar

Kære du

Mange tak for dit spørgsmål.

Jeg er fuld af respekt for, at du vælger at skrive til parvis brevkassen for at få råd om, hvad du kan gøre i den ulykkelige situation, du og din kæreste er kommet i. Det vidner om modenhed og ansvarlighed, men også om, hvor alene du sikkert føler dig i situationen.

Som du selv så tydeligt giver udtryk for, er det et kæmpe ansvar, du står med, nu hvor din kæreste er så syg, at hun har selvmordstanker og ikke kan være alene. Det kæmpe ansvar må og skal du ikke stå alene med. Du er bundet på hænder og fødder og kan ikke tage ud og være sammen med dine venner. Det er slet ikke holdbart.

Du spørger, hvad du kan gøre. Først og fremmest er det meget vigtigt, at din kærestes læge kender til situationen. Han er den, der kan henvise hende videre til en psykolog eller måske til psykiatrien. Hun har brug for nogle samtaler og muligvis noget antidepressiv medicin eller en indlæggelse. Det er lægen, der skal tage den vurdering. Når man er depressiv, kræver det en kraftanstrengelse at række ud efter hjælp, så måske du skal tage kontakten i første omgang………… Eller endnu bedre: at en fra hendes familie hjælper med at tage kontakt og meget gerne tager med til lægen, for det er langt ud over, hvad du som 22 årig skal stå med.

Du fortæller, at I bor langt væk fra jeres familier, så det er svært med den daglige kontakt. Er der mon en af jeres forældre, en tante eller en ældre søskende, I kan få telefonisk opbakning fra. Som du selv er inde på, er der en risiko for, at du selv vil blive trukket med ned, så det er rigtig vigtigt, at du sørger for at dele din situation med nogen. Gerne med dine venner, men også med en person, som er lidt ældre end dig selv.

Allerede før din kæreste blev syg, gik du med overvejelser om at gå fra hende, og nu føles det endnu sværere. Det kan jeg rigtig godt forstå. Det er ikke rart at gå fra en, som du stadig holder meget af, og som du er helt vildt bekymret for. Omvendt er det heller ikke holdbart for nogen af jer, at du ikke får fortalt hende, at du ikke længere ønsker at være kæreste med hende. Måske ved hun det allerede inderst inde. Der findes ikke nogen let måde at fortælle hende det på, men det er vigtigt at nogen omkring hende, evt en fra hendes familie ved, hvordan du har det, og at du ønsker at gå fra hende, så de kan være der for hende efterfølgende.

Du skriver ikke noget om, hvorfor du for nogen tid siden ønskede at gå fra hende. Måske var det for uoverskueligt for dig at leve med en der var stressramt, eller også holdt du lige så stille op med at være forelsket i hende, men holdt stadig rigtig meget af hende. Det er sådan noget der sker, og det er helt normalt.

Du vil stadig gerne skåne hende for indre smerter og fortvivlelse. Det står desværre udenfor vores magt at gøre for hinanden, ligesom det også står udenfor vores magt at forhindre, hvis et menneske ønsker at tage sit eget liv. Ingen kan ved at mandsopdække en person forhindre, at vedkommende på den lange bane tager sit eget liv. Og ingen kan tildeles ansvaret for, hvis en person ender med at gøre en ende på det hele.

Du må holde fast i, at når din kæreste til dato ikke har gjort alvor af sine tanker, er det ene og alene, fordi hun indtil nu har besluttet sig for fortsat at være her. Du har ikke kunnet hindre hende i at gøre en ende på det hele. Jeg håber meget for jer begge to, at I vil kunne få god hjælp gennem lægen. Desuden kan jeg anbefale både din kæreste og dig at kontakte livslinien.  De har en telefonrådgivning på tlf. 70 201 201, som har åbent mange timer i døgnet. Desuden har de åben i chatrådgivningen flere gange om ugen. Her er nogle mennesker, som lytter til jer, og som kan vejlede jer til at finde hjælp i det område, som I bor i.

De bedste hilsner og tanker fra

Bente Nykjær, Psykoterapeut

Se også:

Skal jeg blive eller gå?

Til brevkassen Hej Parvis! “Den rette”? Jeg er en 27-årig kvinde, som efter mange år alene (hvor jeg virkelig har...