Kan jeg stole på ham
efter utroskab?

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Min kæreste har været mig utro i en længere periode i starten af vores forhold. Dette er to år siden, og vi har siden haft det rigtig godt. Problemet er, at jeg også troede, vi havde det godt dengang. Vi havde mødt hinanden på en rejse, hvor vi delte 3 måneder i Mellemamerika. Det var en romantisk begyndelse, hvor vi med det samme fandt hinanden.

Da vi kom hjem i maj 2018, boede vi med tre timers afstand, men vi så hinanden hver anden til hver tredje uge. Han var 20 år, og jeg var 21. Vi var ikke kærester på papiret, men havde aftalt, at vi kun så hinanden på hans opfordring.
Vi delte nogle dejlige oplevelser sammen i den tid, men perioden var også præget af usikkerhed. Jeg var skeptisk over for, at han blev ved med at skrive dagligt med en pige, som han havde mødt på Roskilde Festival dette år. Han skjulte deres beskeder og gik somme tider ud på toilettet for at svare hende. Jeg bragte det op flere gange og troede ikke på, at de bare var venner, som han sagde. Men det blev han ved med at forsikre mig om, og han sagde også, at han ville stoppe med at skrive med hende, hvis det ødelagde noget imellem os.

Siden da har vi været ude at rejse sammen igen, vi er flyttet til samme by, og i starten af 2020 flyttede vi også sammen. Jeg er imidlertid skruet sådan sammen, at jeg ikke helt kan lægge noget fra mig, som jeg ikke forstår, og som nager mig. Derfor bragte jeg det igen op for nylig. Jeg fortalte ham, at det stadigvæk fyldte hos mig engang imellem, og at det gjorde, at jeg havde svært ved at stole fuldstændig på ham. Dertil fik han med besvær sagt, at han havde haft sex med hende på Roskilde Festival, at han efterfølgende havde taget hende med på date, og at han to gange efter byture var taget hjem til hende for at have sex.

Det var en kæmpe mavepuster, og mit problem er, at jeg ikke aner, hvordan jeg skal håndtere det. Jeg føler ikke, at jeg kender ham. Jeg synes, det værste er løgnen og så det, at det ikke har været en enkel fejltagelse, men at det er foregået så overlagt. At han har været bevidst om, at han sårede mig og ødelagde vores chancer for en fremtid sammen, og så alligevel bare blevet ved.

Han skammer sig forfærdeligt meget og er næsten ikke i stand til at snakke om det, fordi han bliver så ked af det. Han forklarer det med, at han var usikker på sig selv og aldrig havde været vant til bekræftelse, og at han var i tvivl om, hvorvidt han havde brug for mere tid som single. Han siger også, at han altid har været vild med mig, og at der ikke var følelser forbundet med forholdet til hende.

Så det, jeg har brug for hjælp til, er at få afklaret: Kan jeg have respekt for mig selv og stadigvæk tilgive ham? Kan hans handlinger faktisk forklares med, at han var ung og usikker, eller siger det for meget om ham?

Svar

Hej!

Vi kan godt forstå, hvis du oplever, at det kan være svært at tilgive. Utroskab er meget ødelæggende for tillid i forholdet. Lad os sige lidt om tilgivelse først, da du spørger ind til det.

Tilgivelse og tillid

Af og til er det muligt i et forhold at gå ind i tilgivelse og en proces med forsoning og tillid. Tilgivelsen er mulig – selv over for fjender. Tilgivelse er ikke, at man accepterer, hvad der er sket. Tilgivelse er ikke at sige, at det ikke gjorde ondt. Tilgivelse er ikke, at man helt glemmer det, der er sket, for det er ikke menneskeligt muligt. Men tilgivelse er at vælge at leve med det, der er sket og give en ny chance. Tilgivelsen betyder, at vi vasker tavlen ren for skyld og slipper vreden, for at man kan forsones. Forsoningen og tilliden kræver, at begge parter ønsker at genoprette tillid, og at man viser sig tilliden værdig igen.

Derfor kan du kun tilgive din kæreste, hvis han viser sig tilliden værdig. Hvis han f.eks. kaster sig ud i utroskab igen eller på andre måder bryder din tillid, så kan det blive svært, men omvendt vil vi sige, at det er muligt over tid, at tilliden kan blive intakt.

Det lyder, som om at der, hvor din kæreste er nu, ønsker han ikke at såre dig igen. Hans skam er vel et udtryk for, at det ikke er løgn og bedrag og utroskab, som han ønsker skal kendetegne ham. Hvis han var ligeglad, så skulle du nok være bekymret, men det lyder det bestemt ikke til.

Selvrespekten

”Kan jeg have respekt for mig selv?”spørger du. At tilgive et andet menneske er meget stort, så hvis du beslutter dig for det, så bør du vise dig selv stor respekt. Men det svigt, som du har været udsat for, skal du ikke bare se igennem fingre med eller undertrykke. Det er sundt at sætte grænser for andre i sit liv. Når grænserne bliver overskredet, så kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at afslutte en relation til vedkommende. Men det kan også være, at man kan gøre noget andet for at holde fast i sine grænser. Du har lov til at være vred. Ved at give dig selv lov til at mærke og udtrykke vreden kan du fastholde dine grænser over for dig selv og din kæreste. Vreden er jo grundlæggende en sund følelse, der hjælper os som et værn mod uretfærdighed. På samme måde kan det være nødvendigt at give dig selv lov til at være ked af det. For der er også en sorg forbundet med, at ens grænser bliver overskredet. Der er et tab for dig. Det kunne f.eks. være et tab af respekt eller tillid. Ved at acceptere og anerkende din sorg og vrede kan det være lettere at bevare respekten for sig selv.

Hvis du så vælger at tilgive, så vælger du også, at du gradvist vil slippe sorgen og vreden, så den ikke kommer til at stå imellem jer. Det kan tage tid – nogle gange lang tid – og han må vise sig tilliden værdig over tid. Men så kan både selvrespekten og tilliden genoprettes.

Hvem er han?

Det er både tydeligt og forståeligt, at du i denne situation kan begynde at tvivle voldsomt på, hvad din kæreste egentlig indeholder. Du skriver endda, at du ikke føler, at du kender ham. Hvis du skal have genopbygget din tillid til ham, så er det vigtigt, at I fortsat kan samtale om det, der er sket, og at hans skam ikke får lov til at lukke ned for den samtale, for det har du brug for. Måske har du også brug for at høre ham sige noget om, at han vil love, at det ikke sker igen? Vi vil ikke tage ham i forsvar, men du skriver faktisk, at I ikke var kærester ”på papiret”, da det skete. Betyder det noget for ham, at der ikke var en klar aftale om, hvilket forhold I var i? Måske vil det være en hjælp for alle, hvis I får sat nogle mere præcise ord på, hvilke forventninger og aftaler I har i jeres forhold.

I hvert fald vil vi aldrig sige, at når man har været utro i sin fortid, så vil man altid være det i fremtiden også. I det hele taget må vi som mennesker tro på, at fortiden ikke definerer os. Der er i hvert fald ting i vores egen fortid, som har lært os tilstrækkeligt meget til, at vi ikke handler på samme måde igen, så det tror vi også på, at han kan have mulighed for. Der findes desværre aldrig nogle garantier. Måske var han faktisk ung og usikker eller havde ikke forståelse for, hvilke konsekvenser hans handlinger havde. Faktisk er hjernen ikke fuldt udviklet hos mange mænd før de er 21 og den sidste del, der bliver udviklet, er evnen til at gennemskue konsekvenserne af ens handlinger. Det er måske derfor, at der er så mange unge mænd, der er fartbøller, fordi de ikke helt kan gennemskue, hvilke konsekvenser deres handlinger kan have. Det må aldrig bruges som undskyldning, men det kan være, at han i dag er mere moden.

Vi håber, at du bevarer selvrespekten og kan finde ud af, om du vil tilgive ham eller ej.

Kærlig hilsen

Mona og Per Ladekjær, 
Parrådgiver og psykoterapeut
Mona og Per Ladekjær, Parrådgiver og psykoterapeut

Se også:

Min mand er misbruger

Til brevkassen Kære Parvis Jeg skriver, fordi jeg er fortvivlet. Jeres læsere og brevskrivere er nok lige så fortvivlet, som...