Krise i parforholdet (b)

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Jeg blev som 2 årig forladt af min mor og min far, og er opvokset hos min farmor. Min far var der sporadisk men tog aldrig ansvar. Min mor er dukket flere gange i mit liv både som barn og som voksen, men er hver gang stukket af igen. Jeg lever med problemer med at tro på andre herunder min kone. Jeg har dårligt selvværd og stort behov for bekræftelse. Jeg er opdraget til at skulle være en vinder og til at håndtere alting selv. Men jeg har haft svært ved denne rolle, og de forventninger der var til mig.

Mit ægteskab er i krise, da jeg ikke får sagt problemer til min kone, jeg tør ikke elske hende fuldt ud, af frygt for at miste. Det er en lang historie, men jeg føler mig tom, ensom, og at jeg altid har skulle kæmpe alene. Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre, og risikere at stå i en skilsmisse, pga. min opvækst.

Jeg har hus, bil, børn, er gift har et stort chefjob, god familie, gode venner m.m. men bagagen gør alt svært alligevel.

Svar

Det lyder som en barsk start på tilværelsen. Det er en stor opgave at undgå, at dit forhold til forældrene trækker spor ind i parforholdet, eftersom vi allesammen trækker vores tidligere erfaringer af nære relationer med os ind i parrelationen. Men der er en god nyhed til dig: Det er faktisk muligt at få repareret de sår, du har med dig. Den mest værdifulde relation, du har nu – nemlig din kone – er også den relation, som vil være allermest velegnet til at give dig noget af det, du har manglet – f.eks. tillid og tryghed.

Måske er jeres krise faktisk en hjælp til at få det mere på plads. Krise “betegner en problematisk forandringssituation forbundet med et vendepunkt” ifølge ordbogen. Måske er denne krise en mulighed for et vendepunkt for dig i dit arbejde med at lære at vise tillid. Eller et vendepunkt i jeres ægteskab.
Vi vil kraftigt anbefale jer at gå i parterapi sammen. Der vil I kunne få nogle redskaber til at få det til at fungere bedre sammen, men det vil højst sandsynligt også kunne reparere på nogle af dine egne gamle sår. I hvert fald vil det være nødvendigt for dig at se på, hvordan de gamle sår har sit liv og sætter sine spor i dit ægteskab, og hvordan I kan handle på andre måder. Det har vi erfaring for kan ske i parterapi.

Det værste i et parforhold er, hvis man mister kontakten til hinanden og bliver isoleret og ensom. Derfor er jeres opgave at genetablere kontakten mellem jer. Jo længere tid I går i hver jeres verden uden kontakt, jo mindre glæde vil der være i jeres ægteskab. Det modsatte vil ske, når I begynder at snakke med hinanden i terapien: I vil komme ud af ensomheden og vil kunne genfinde noget af det, I blev forelskede i. Du vil måske genopdage, at her er der en person, som du kan være tryg ved og have tillid til. Det er i hvert fald noget af det, der er fundamentet i meget parterapi.

Du skriver, at du risikerer at stå i en skilsmisse. Pas på, at du ikke allerede har lavet en konklusion, som i stedet bliver en selvopfyldende profeti. Frygten for skilsmisse kan holde dig tilbage og isolere jer begge, så I ikke kan arbejde konstruktivt med hinanden. Det kunne også bare være dine tidligere erfaringer af dine forældres svigt, som overbeviser dig om, at det går sådan. Men din kone er ikke dine forældre. Mist ikke modet, men gør noget ved det i stedet. Du ved meget om, hvad problemerne kommer af, og det er en god start til at forstå, hvad der skal gøres. Vores bedste overbevisning er, at det ikke er noget, I kan klare uden lidt vejledning og hjælp udefra, fordi det er dybe sår hos dig. Du kan ikke bare lige begynde at få tillid. Det vil kræve nogle små skridt med noget hjælp. Men som vi skrev fra start, så har du fået en kone, som er en gave til dig, så du kan få nogle nye erfaringer, der kan gå i stedet for de gamle, du har lært og f.eks. lære dig at vise tillid.

I denne situation er du også nødt til at tænke på dine børn. Du har selv en erfaring af, hvor smertefuldt det er at miste kontakten til en forælder i større eller mindre grad. Det er vi sikre på, at du ikke ønsker gentager sig med dine egne børn. Hvad ville dine børn mon ønske for jer? Du skal selvfølgelig ikke spørge dem, men tænke grundigt over, om ikke du kan finde noget motivation og mod til at gå i terapi, når du har dem i tankerne. Måske kan det også være et vigtigt argument, hvis du skal forsøge at få din kone med på den. Det bliver måske lidt mindre sårbart imellem jer, hvis det er noget, I gør for børnenes skyld. Husk at alt, hvad der er værdifuldt i vores liv, det giver vi også serviceeftersyn og renoverer på. Det har vi også brug for at gøre med ægteskabet indimellem.

De bedste hilsner

Støt Parvis

Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.

TAK for enhver gave!

Send til 94 907

Mona og Per Ladekjær, 
Parrådgiver og psykoterapeut
Mona og Per Ladekjær, Parrådgiver og psykoterapeut

Se også: