Krisen bringer os langt fra hinanden

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Kære Brevkasse

Min mor har hjernecancer. Jeg har kun vidst det i 14 dage, men det har allerede haft en alvorlig indvirkning på mit parforhold. Jeg er i stor sorg, og hele min verden er vendt på hovedet med ét.

Jeg oplever, at min kæreste ikke griber mig, når jeg falder, så at sige. Han har ikke reageret synderligt på situationen. Det knuser mit hjerte og gør mig meget usikker – ikke på ham, men på mig selv. Usikker, grundet dette pludselige og uvante behov for at fylde noget.

Næstekærlighed, omsorg og støtte er grundlæggende egenskaber og værdier for mig – og jeg sætter en ære i fortsat at give ubetinget kærlighed til ham. Men jeg savner at få den gengældt. Må man gerne have det sådan?

Et oplagt brevkasse-svar ville være, at jeg ‘bare’ skal tale med ham eller bede ham om, hvad jeg har brug for… Men hvordan gør man dét? Hvordan vurderer man på et andet menneskes vegne, om man er deres tid og omtanke værd?

Som jeg skriver øverst i henvendelsen, gør det mig utroligt usikker på mig selv, at jeg mærker et pludseligt og brændende behov for støtte fra min kæreste. For hvem har egentlig lovet os, at Gud skal trøste os med vores næstes hænder???

Jeg ønsker inderligt et input, som kan hjælpe os videre. Vi er ikke vrede, men pludselig meget langt fra hinanden – vi er i krise.

Venligste hilsner

Svar

Kære du

Det gør mig meget ondt at læse om din mors hjernecancer. Som du skriver, er hele din verden med et slag vendt op og ned, og du oplever pludselig et behov for at blive båret, holdt oppe og passet på, i en grad du aldrig har oplevet tidligere. Du har mistet fodfæste og kontrol og kender pludselig ikke dig selv. Måske du er vant til at være den, der primært giver omsorg både i dit parforhold og i andre relationer.

Ramt på to forskellige måder

Nu er du ramt af dine nærmestes og din egen skrøbelighed, sådan som vi mennesker uundgåeligt vil blive ramt af før eller siden. Du og din kæreste er begge ramt på hver jeres måde. For ham er det nyt at se dig så sårbar. Måske han også er forvirret over, at du midt i sorgen insisterer på – og måske også formår – at give ham ubetinget kærlighed. Måske sender du – uden at ville det – modsatrettede signaler om, hvad du har brug for og ønsker fra ham. Måske hans skjold er at være lidt tilbagetrukket, fordi han ikke aner, hvad han kan og skal gøre for dig.

Fortæl ham at…

Ja, et oplagt brevkassesvar er, at du ”bare” skal tale med ham om, hvad du har brug for. Som du selv er inde på, kan vi ikke gøre krav på at Gud skal trøste os med vores næstes hænder, men vi har lov at bede om det.

Jeg vil opfordre dig til at fortælle din kæreste:

  • at du er helt væltet omkuld
  • at du ikke er dig selv
  • at du er forvirret
  • at det er nyt for dig at have brug for omsorg
  • at du ikke aner, hvordan man beder om det.

Fortæl ham, at du altid har været mere komfortabel med at være den, andre havde brug for, og at det er svært for dig at give dig selv lov til at fylde.
Det er rigtig svært for ham at gætte, hvad du har brug for, især når du ikke selv ved, hvad dit behov er. Det ved man selv meget lidt om, når man er ramt som du er.

Konkrete forslag

Jeg kan komme med lidt bud på helt konkrete ting, han kunne gøre for dig, så kan du ”smage” lidt på, om det er noget for dig:

  • At han holder om dig.
  • At han putter dig med et varmt tæppe.
  • At han laver et varmt måltid mad eller en kop te til dig.
  • At han overtager lidt flere af de daglige rutiner, indkøb, rengøring, vasketøj.
  • At han helt konkret spørger dig om, hvordan du har det.
  • At han lægger telefonen til side og viser dig, at han gerne vil være sammen med dig.
  • At han lytter til dine tanker og din frygt uden at skulle fixe, at din ked-af-det-hed forsvinder.

Måske I også kan få en fin snak om, hvordan det er at være ham i denne tid. Måske også han mærker følelsen af forvirring og utilstrækkelighed. En mand vil gerne gøre sin kvinde glad og frustreres og bliver ked af det, hvis han ikke aner hvordan.

Vov at fylde

Kære du. Måske jeg er kommer med flere spørgsmål end svar til dig. Mest af alt ville jeg ønske, at jeg kunne lette dig for din sorg og frygt for, hvad der kommer til at ske med din mor. Det kan jeg desværre ikke, men jeg kan opfordre dig til at vove at fylde noget og at dele din sorg, frygt og magtesløshed med din kæreste. Hvis du har brug for at tale med en udenforstående om det hele, så kan du kontakt vores anonyme telefonrådgivning, der har åbent hver mandag aften.

De bedste hilsener fra

Bente Nykjær Psykoterapeut

Gratis sexologisk telefonrådgivning

Har du brug for hjælp til at håndtere sexologiske emner, kan du lige nu få en gratis rådgivningssamtale med parterapeut og sexologi-studerende Bente Fischer-Nielsen.

Gratis rådgivning

Ring til nr. 2425 4022 for gratis telefonrådgivning til par. Rådgivningen har åbent hver mandag klokken 19-22.

Du kan være anonym, og rådgiverne har selvfølgelig tavshedspligt.

Læs mere

Flere brevkassesvar

Læs mere fra brevkassen: