Min date tager ikke initiativ til at kysse eller være intim

Jeg skriver, da jeg er i en frustrerende situation i forbindelse med dating med en mand, som jeg har fået følelser for. Jeg kom ud af et meget turbulent forhold for fire år siden. Jeg havde veninder på det tidspunkt, der introducerede mig for Tinder. Jeg kom på dates, men der var ingen, der tændte en gnist i mig indtil for et par måneder siden. Vi var på vores første date i november måned. Jeg var øjeblikkeligt tiltrukket af ham, og han ville gerne se mig igen, så jeg tænker, at følelsen må have været gengældt. Han blev ved med at invitere mig ud, men det udviklede sig aldrig til mere end spisning, og det sluttede altid med en krammer, men aldrig et kys. Jeg blev ved med at håbe, at han ville invitere mig hjem, men det gjorde han aldrig.

Efter vores femte (måske sjette) date trak han sig lige pludselig. Måske lyder det underligt, men selvom jeg ikke engang havde så meget som kysset manden, var jeg allerede begyndt at udvikle følelser for ham på det her tidspunkt. Derfor var jeg fuldstændig knust over, at han lige pludselig blev fjern. Efter en uges tid konfronterede jeg ham over besked, hvortil han svarede, at han havde troet, at jeg havde mistet interessen efter vores sidste date. Derfor  trak han sig.

Det kom helt bag på mig, men samtidig var jeg overlykkelig, fordi han forklarede, at interessen stadig var der fra hans side. Vi begyndte at skrive igen og aftalte at ses – igen. Han begyndte at lægge op til, at jeg skulle invitere ham over, hvilket jeg jo meget gerne ville, men da jeg midlertidigt boede/bor under mine forældres tag, gik det selvfølgelig ikke.

Endelig inviterede han mig hjem til sig selv for lidt over en måned siden. Jeg havde måske ikke forventet sex, men jeg havde da som det mindste håbet på et kys. Det var en hyggelig aften med god mad, film og vin, men lige udover, at han strøg mig på låret, skete der ikke mere. Jeg må indrømme, at det er første gang, jeg oplever en mand være så tilbageholdende. Min eks og herefter de mænd, jeg har datet, kunne nærmest ikke vente med at flytte samtalen til soveværelset – for nogles vedkommende allerede på første date. Det gælder både dem, der ville noget seriøst, og dem der ikke ville.

Det var en skøn aften, men herefter blev han passiv igen. Jeg spurgte ham endnu engang i forhold til, hvad der skulle ske. Denne gang svarede han først en dag senere. Hans forklaring var den samme som sidst, men denne gang fortalte han også, at han ikke helt forstod, hvad det var, “vi havde gang i”. Jeg gjorde det dog klart over for ham, at han ikke skulle være i tvivl om, at jeg kunne lide ham. Hvis bare han stoppede med at være passiv og vise lidt mere interesse, skulle jeg nok give igen. Det blev han glad for, og herefter forsøgte vi igen.

Nu har jeg endnu engang været på besøg hos ham i weekenden, og det var fuldstændig det samme som sidste gang. Han strøg mig på låret og lagde hovedet på min skulder. Jeg er med på, at jeg også kunne tage initiativet og være den, der startede med et kys. Jeg forstår bare ikke, hvorfor han ikke kan give udtryk for lidt mere, hvis han virkelig mener, at han er interesseret? Om aftenen blev han ved med at sætte en ny film på, så snart den forrige sluttede. Jeg tænker, det nok var for at undgå det øjeblik, der jo kunne lede op til noget intimt.

Han er 31, og jeg er 26. Han kom ud af et 10-årigt langt forhold for næsten to år siden. Med det in mente har jeg også en forståelse for, at det måske kan være svært at navigere i datingprocessen med en ny kvinde. Men han har meget svært ved at udtrykke sig. Når han skriver, så skriver han om hverdagsting. Han spørger ind til, hvordan min dag har været, om jeg har sovet godt, eller hvad jeg laver. Han kan ikke fortælle mig, at jeg er dejlig, eller at han tænker på mig. Han har ikke nogen sprudlende personlighed, må jeg erkende. Min eks havde en stor personlighed og god humor, som fyldte hele rummet, hvilket ham her ikke har. Så jeg forventer ikke ligefrem poesi fra ham, men et eller andet må han vise mig snart? Hvis ikke, hvorfor afviser han mig så ikke og fortæller mig, at det ikke kan gå?

Som du nok kan høre, er det ikke hans formidlingsevner, jeg er forelsket i. Der er jo det fysiske, men jeg har da datet meget pæne mænd før ham – hans ansigt virker bare rart og genkendeligt på en eller anden måde. Det samme gælder hans duft, og det er altså ikke cologne, vi taler om. Han vil de samme ting som mig. Slå sig ned et sted lidt udenfor byen med hus, børn og hund. Så er der jo andre småting, såsom film og vin, som vi også deler interesse for. Men der er stadig en mur imellem os, fordi vi ikke har været intime – ja, ikke engang kysset hinanden endnu.

Jeg har oplevet, at mænd gerne vil have sex, men vil ikke forpligte sig. Men det her er noget helt andet. Der er nu snart gået et halvt år og det har ikke udviklet sig til mere end det, det er – og som jeg ikke ved, hvad er. Mine veninder fortæller mig, at jeg burde afbryde forbindelsen med ham, men mine følelser tillader det ikke. Jeg har før været i et forhold, hvor det hele tiden var mig, der skulle arbejde for at pleje og bevare forholdet, og det vil jeg ikke gøre igen. Men samtidig føler jeg mig låst fast grundet mine følelser.

Når han sender – omend meget trivielle – beskeder til mig, altså når vi har kontakten, og jeg ved, at der bliver en “næste gang”, er alt godt. Men skulle han blive passiv og lukke i igen, bliver jeg deprimeret og får vitterligt ondt i maven.

Hvis I kan hjælpe mig, vil jeg sætte stor pris på dette.