Min familie kan ikke lide min kæreste

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Kære Brevkasse

Jeg har en kæreste, som jeg har haft igennem fem år, Vi bor hver for sig med hver vores børn. Vi er begge skilt for hhv. 7 og 10 år siden.

Min udfordring er den, at min kæreste i samvær med min familie og venner ikke er sig selv. Hun er meget stille og til tider næsten fraværende, hvilket jeg i starten var blind for. Med tiden har jeg også bemærket dette. Det sætter jeg mig i en mærkelig og ikke særlig rar situation. Sådan er hun ikke, når det kun er hende og mig, der er sammen. Jeg har nævnt det for hende, og det blev hun selvfølgelig ked af. Hun undskyldte sig med, at hun ikke var helt på toppen. Det er ligesom hun lukker sig inde og byder næsten ikke ind til dialog.

Min familie er ganske lille i form af min bror og kone samt deres 3 børn og min far. Min bror og svigerinde har nævnt problematikken for mig, hvilket gjorde, at de ikke ønskede at have min kæreste med juleaften. Det gjorde selvfølgelig os begge kede af det. Jeg valgte dog at holde jul med min kæreste og hendes børn. De har for mig nævnt, at de synes, hun skaber en dårlig stemning! Jeg vil heller ikke undvære kontakten til dem, da også mine børn har et meget tæt forhold til deres fætre. De er som nævnt det eneste familie, jeg har, så derfor vil jeg gerne opretholde kontakten, hvilket jeg også har gjort.

Det er dog problematisk for mig, hvis vi ikke kan hygge os sammen med min familie. (Det går fint, når det kun er i selskab med min far).
Min kærestes familie er meget begrænset. Hun har kun en moster, en halvsøster og en mor, som ikke ønsker at se hende. Min kæreste er en sød og fornuftig pige, som har nogle lig i lasten. De lig kommer f.eks. fra en skilsmisse, en far, som hun mistede som 9-årig, og en mor, som kun ønsker at se min kærestes søster. Hun har dog et par gode venner, hun taler godt med. Dem sparrer hun med om livets udfordringer.

Mine egne børn på 14 år, 17 år og 19 år accepterer min kæreste, men er ikke stor fan, hvilket jeg dog ikke lægger så meget i.

Jeg synes, det er en svær situation at håndtere: Hvordan kommer jeg videre? Jeg har brug for mit familienetværk og ønsker ikke, at det skal ebbe ud pga. ovenstående udfordringer.

Min alder er 50 år, og min kæreste er 42 år.

Bh Kenneth

Svar

Kære Kenneth

Tak for dit brev til Parvis, som åbner for meget smerte.

Jeg vil lade mit svar omhandle tre områder:

  1. Hvad mon problemet er?
  2. Hvad kan din kæreste gøre?
  3. Og hvad kan du gøre?

Hvad mon problemet er?

Det er vigtigt for mig at slå fast, at hverken du eller din kæreste er problemet. I har et problem. Som du beskriver det, så vil din kæreste meget hurtigt kunne føle sig som “problemet”. Hende, der skaber dårlig stemning. Hun lyder til at kommer fra en opvækst, hvor noget er gået galt. Hendes mors favorisering af søsteren og fravalget af din kæreste åbner for et væld af problemstillinger, der i hvert fald kan sammenfattes til, at hun trækker sig ind i sig selv, når hun bliver utryg. Det virker jo ud fra dit brev til, at hun sammen med dig er tryg. Det er jo godt. Men også, at hun sammen med din familie bliver utryg, altså som du beskriver det, stille og indadvendt. Du kommer lidt i klemme mellem hende og din familie og står i et dilemma, når I er sammen. Det fortæller mig, at der så også sker noget mellem jer to.

Hvad kan din kæreste gøre?

Du har forsøgt at tage din oplevelse op med hende. Det blev hun ked af, men det hjalp vist ikke rigtig, som jeg læser det. Så din kæreste har sikkert brug for hjælp til forstå, hvad det har gjort ved hende, at hun på den måde er afvist af sin mor. At miste sin far så tidligt er jo en tragedie, som så forstærkes af moderens afvisning af hende. Det vil have konsekvenser for ethvert barn, og således også for din kæreste. De bagvedliggende traumer er der, konsekvenserne er dem, du ser i hendes adfærd. Jeg tror, hun har brug for professionel hjælp til at blive klogere på, hvad hun kommer fra, og hvordan det påvirker hende i dag.

Hvad kan du gøre?

Så nu bliver det langt vanskeligere, fordi det er jo dig, der nu søger hjælp. Du slutter dit brev med: Hvordan kommer jeg videre? Det er ikke et enkelt spørgsmål at komme ind på. Jeg kan sagtens forestille mig adskillige forskellige svarmuligheder på det spørgsmål. Men nu er det mig, der skriver et svar til dig, og jeg har den værdi, at vi mænd skal finde dybden og glæden i livet ved at hengive os til kærligheden. Det lyder jo smukt, men det har så dybe implikationer i den måde vi løser vores udfordringer på.

Hvad er kærlighed?

Ordet kærlighed kan fortolkes på mange måder, men for at forstå den dybere mening med ordet må vi ty til det græske. Her finder vi fem forskellige ord for kærlighed, og dem vil jeg kort forklare her, så hæng i:

  • Agape: Den selvhengivende kærlighed, der giver sig selv uden undertoner af forventninger til at skulle have en eller anden form for payback. Og den giver sig ubegrænset. Den udholder alt, tåler alt, og den stopper ikke.
  • Fileos: Venskabet, den form for kærlighed som opstår i dybe venskaber. Den er ufattelig stærk, den knytter os sammen og giver os tryghed. Den giver os et sted, hvor vi ved, vi hører hjemme og bliver mødt, set og hørt.
  • Storge: Den familiedynamiske kærlighed, som du jo så tydeligt har fat i her i dit brev. Den kærlighed, som altid vil være tykkere end vand. Som knytter os til familien i lang historisk fortælling, som igen fortæller mig noget om, hvem jeg er og min værdi.
  • Eros: Den sanselige kærlighed, den erotiske kærlighed, men Eros er så langt mere end sex. Den omfatter kunst, musik, at nyde et glas vin sammen, mens vi ser solen går ned, en gåtur i skoven og meget, meget mere.
  • Thelema: Viljen. Uden viljen kan vi ikke holde sammen på vores relationer. Uden viljen kan vores sjælelige og åndelige liv ikke modnes. Fordi, som du beskriver det i brevet, så er viljen måske det sidste, der kan holde dig inde i den smerte du/I oplever nu. Men tro mig, viljen kan noget.

Nå, hvad betyder det så for dig/jer

Jeg tænker, du skal ind og mærke lidt efter på forskellige sider af dig selv på baggrund af de her 5 forskellige betoninger af kærligheden og derefter tage nogle valg.

Vælger viljen, at jeg bliver og kæmper? Din kæreste har helt sikkert brug for at vide og for at mærke svaret til spørgsmålet: Er du der for mig?  Hvis du svarer ubetinget ja til det, så vil hun måske med tiden blive så meget mere tryg, så hun tør komme ud af busken og være til stede sammen med jer andre. Men det vil kræve tid og arbejde, hvor viljen er sat ind på det.

Hvis du mærker efter på jeres venskab, hvad betyder det så for dig? Er der en fortælling om dig/jer, som du ikke vil give slip på, men udforske i fremtiden?

Jeg ved ikke, hvad du skal vælge. Men hvis du vælger at blive hos hende, får du måske brug for lidt hjælp til at arbejde med dig selv og den smerte du har, inden den bliver til fortvivlelse. At lade stå til er i min verden ikke en mulighed. Så du skal tage et valg. Du kan få yderligere hjælp via vores gratis rådgivningstelefon, der har åbent hver mandag aften.

Jeg håber, at jeg med disse udfordringer, har givet dig noget at arbejde videre med.

Kærligst

Ruben Knudsen, Parterapeut

Gratis sexologisk telefonrådgivning

Har du brug for hjælp til at håndtere sexologiske emner, kan du lige nu få en gratis rådgivningssamtale med parterapeut og sexologi-studerende Bente Fischer-Nielsen.

Gratis rådgivning

Ring til nr. 2425 4022 for gratis telefonrådgivning til par. Rådgivningen har åbent hver mandag klokken 19-22.

Du kan være anonym, og rådgiverne har selvfølgelig tavshedspligt.

Læs mere

Flere brevkassesvar

Læs mere fra brevkassen: