Kære brevkasse
Jeg har kendt min kæreste 3,5 år. De første 2,5 år boede vi i samme by, og der var alt godt. Men min kæreste blev nødt til at flytte 120 km fra mig, da han har børn på 15 og 16 år.
De boede hos deres mor, men der var ofte problemer, og han skulle nogle gange hente dem osv. Moderen har vist et alkoholproblem og nogle psykiske udfordringer. Min kæreste har for at beskytte børnene været meget tilbageholdende med at vise mig frem.
Børnene vidste først, at vi var kærester for syv måneder siden. Men nu ved de, hvem jeg er, og har set mig en gang. Hans forældre ved også, hvem jeg er, og de ved godt, vi har været sammen i tre år. Jeg synes, det er svært at leve i, når jeg på denne måde ikke rigtigt bliver lukket ind i hans liv. Hans børn vil helst have deres far for sig selv. Lige nu kan vi ikke ses så meget, da de ikke vil komme hos deres mor, da hun har et problem. Så det bliver max fire eller fem dage i løbet af 14 dag, at vi ses. Jeg kan sagtens sætte mig ind i hans situation. Han står med det hele selv.
Jeg har sagt, at hvis han ville lukke mig ind, kunne jeg komme hos ham en dag indimellem, men nok heller ikke mere, da det ikke er nemt for mig at komme til ham. Og det med at flytte sammen vil vi ikke. En af grundene til, at jeg ikke vil, er, at han har 2 teenagebørn. Men jeg synes det er svært nogle gange, for når han er sammen med børnene, hører jeg ikke meget fra ham. Det er svært.
Jeg bor alene, jeg har voksne børn. Vi havde altid svoret, at flytningen ikke skulle ødelægge noget. Jeg har aldrig før været i tvivl om, at han ville mig 100%. Men det er gået ned ad bakke den sidste tid. Han har meget at se til, han står alene med alt og har job.
Jeg er bare ved at køre træt i det. Det slider på forholdet, at vi ikke ses så tit, og at hans børn fylder så meget f.eks. til jul og i ferier. Der ser jeg ham næsten ikke.
Jeg har sagt, at vi burde være mere sammen. Men jeg tror, at hans børn styrer ham.
Når vi snakker fremtid, synes han ikke, at vi nødvendigvis skal bo sammen, men måske bare i samme by. Han havde et turbulent liv med exkonen. De var sammen i 23 år og havde en turbulent skilsmisse. Måske er det derfor, han ikke tør bo med en igen? Eller vil han mig ikke nok?
Jeg ved godt, at om 2 år bliver alt nemmere, og vi kan være mere sammen, da hans børn jo bliver ældre. Men jeg har forlangt, at jeg skal kunne komme forbi indimellem, og at det er ikke hans børn, der skal bestemme det, men ham selv. Jeg er fortvivlet.
Hver gang jeg kommer på banen med, at jeg kan komme forbi ham, eller når jeg spørger, hvornår han har været her, eller hvornår vi ses igen, så siger han, at det ved han ikke. Han siger det sådan, da han ved, jeg bliver sur, hvis han henviser til noget med børnene. Men jeg vil da gerne vide lidt om det. Jeg kan ikke leve i uvished.
Men jeg vil sige, vores kærlighed har været meget stor. Han er en god mand, en god far. Han er ordentlig og god til at hjælpe osv. Vi hygger os, når vi ses, selvom vores samliv er gået i stå. Vi har haft lidt problemer pga uvisheden og alt tumult med børnenes mor.
Jeg tænker, at han har været presset fra alle sider. Og jeg er sikker på, at han vil mig, når han vil køre så langt hver gang til mig. Han kører herfra på job nogle gange. Så har ca. 45 minutter ekstra kørsel.
Og jeg vil helt sikkert også ham, men det har været pokkers svært siden flytningen, og det er ikke blvet lettere af, at han nu har børnene hele tiden.
Måske skal moderen have dem fem dage på en 14 dages periode. Men de vil ikke derhen, før hun får styr på sit problem. Det accepterer jeg. De skal have det godt og trygt. Men bare jeg kunne blive lukket ind.
Kh. den fortvivlede
Spilder jeg mit liv?
Kære Kvinde
Tak for din henvendelse til brevkassen. Ved at læse dit brev forstår jeg, at det er en svær periode, du oplever og gennemgår. Du er i et kæresteforhold, hvor du de første 2,5 år oplevede, alt var godt. Nu er din kæreste flyttet 120 km væk fra dig på grund af sine børn. Børnene oplever det svært at være hos deres mor på grund af psykiske problemer. Din kæreste føler ansvar overfor sine børn og er derfor flyttet i nærheden af dem.
Du beskriver nu, at du oplever det, som om at din kæreste ikke vil kendes ved dig overfor sine børn. Hans forældre er bekendt med, at du er i hans liv.
Du har et ønske om at besøge ham noget mere og være sammen med ham i ferier og til jul. På længere sigt vil du gerne bo sammen med ham. De nævnte ønsker bliver ikke rigtig modtaget fra din kærestes side.
Der er mange gode ting i din beskrivelse af jeres forhold. Du oplever, at din kæreste vil dig 100 procent. Det samme vil du. Jeg oplever, at du udviser stor forståelse. I hygger jer, når I er sammen, og han kører gerne langt for, at I kan mødes. Det er alt sammen ting, som taler for, at I kunne få det godt sammen igen.
Kære Kvinde, kan du forsat leve med de her usikre forhold, som du har oplevet det sidste år? Det ser ikke ud til, at det er ting, der ændres foreløbig.
Jeg synes, du udviser stor forståelse for, at din kærestes børn skal have det godt. Samtidig spørger du mig, om du spilder dit liv. Det kan jeg desværre ikke svare på, men jeg kunne ønske for jer begge, at I opsøgte en god familieterapeut. En fagperson, der kan hjælpe jer med at få set på den problematik, som du så fint har beskrevet.
På den måde kunne du blive mere afklaret i, om du kan, skal og vil forsætte med forholdet. Den usikkerhed, du føler, tror jeg ikke, er psykisk sund for dig at gå med i længden.
Samtidig kan din kæreste måske få større indblik i og forståelse for din situation. Sammen kan I måske få redskaber til at takle samværet med børnene på en anden måde, end I gør nu.
Måske vil det også hjælpe ham at få set på, hvad det er, der gør, at han har så svært ved at lukke dig helt ind i sit liv. Hvis ikke din kæreste er villig til at gå til parterapeut, kan jeg kun anbefale, at du selv søger hjælp til den svære situation, som du er i. Du kan også vælge at ringe til vores gratis rådgivningstelefon og få hjælp den vej.
Jeg håber, at I finder en vej frem.
Kærlig hilsen
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Hej Min kæreste er i gang med en udredning for ptsd (dårlig barndom), og derfor skulle han udfylde...
Til brevkassen Hvad gør man, hvis man har en kæreste, der er kronisk deprimeret og ikke vil modtage behandling? Jeg...
Til brevkassen For to uger siden forlod min kæreste og samlever mig. Der havde for mit vedkommende kun været en...
