Hej
Jeg skriver, fordi jeg er helt ødelagt og knust. Min kæreste gik fra mig, og jeg kan ikke tænke på andet.
Lidt baggrundshistorie:
Min kæreste og jeg kom sammen og blev kærester, da vi var unge. Vi har begge iransk baggrund og derfor spillede kultur en rolle. Vores forhold har været skjult for familien, men venner og enkelte familiemedlemmer kendte til det. Vi klikkede fra dag et og begyndte at komme sammen to uger efter, at vi skrev sammen første gang. Vi spurgte ikke hinanden, om vi skulle komme sammen. Det skete meget naturligt. Vi var sammen i ca. tre år og havde det bedste forhold.
Vi havde god kommunikation. Vi havde det sjovt sammen. Vi havde et sundt sexliv. Det hele spillede bare. Indtil for nogle måneder siden, hvor jalousi kom ind i billedet. Vi havde mange skænderier om fx. nogle drenge, jeg fulgte på nettet osv. Men det var ting, vi snakkede ud om og kom videre fra. Så kom sommerferien, hvor jeg fik familie på besøg fra udlandet. Jeg kunne naturligvis ikke være så meget sammen med ham der.
Vi havde det meget svært ved at være væk fra hinanden i så lang tid, og i denne her sommerferie blev han ked af det, da han fandt ud af, at min familie kom på besøg. Der begyndte vores skænderier igen. Det endte med han sagde, at jeg skulle lade være med at kontakte ham, mens de var her. Han syntes, jeg skulle give dem min tid.
Men jeg sagde, at vi i det mindste kunne skrive, hvis vi ikke kunne mødes fysisk. Det endte med, at vi nærmest ingen kontakt havde i sommerferien, og vores forhold var blevet meget dårligt. I august valgte vi at tage på ferie sammen, i håb om en ny frisk start. Det var en fantastisk og perfekt ferie. Da vi kom tilbage, skete der noget i hans familie, og han var derfor meget sammen med dem. Derfor kunne han ikke give mig så meget opmærksomhed og tid, og vi skrev heller ikke særligt meget.
I lørdags sagde han, at han ville snakke med mig. Vi mødtes, hvor han fortalte, at han valgte at gå fra mig.
Han sagde, at det har været en svær beslutning. I sommerferien mistede han mange følelser for mig, men på vores ferie kom de tilbage, og det var helt perfekt. Men nogle uger efter at vi kom tilbage, var følelserne væk igen. Han sagde, at han ikke ville være i et forhold, hvor jeg gav mig 100%, og han selv kun gav 20%. Det var ikke fair overfor mig. Derfor havde han taget den beslutning. Han sagde, at han ikke ville holde en pause, fordi han så i baghovedet vidste, at jeg var der, og at han kunne komme hen til mig med det samme. Han ville gerne væk fra mig og ingen kontakt have, så han virkelig kunne føle, om han havde mistet noget og måske så få følelserne tilbage. Han sagde, at vi havde udviklet os sammen de sidste 3 år, nu skulle vi stå på egne ben og udvikle os hver især og fokusere på os selv. Han elskede mig, men han vidste ikke, om han fik følelser for mig igen på samme måde. Han spurgte, om han kunne beholde det halssmykke, jeg gav ham.
Vores forhold sluttede med, at vi krammede og græd begge to. Vi kyssede og sagde farvel og pas godt på dig selv. Han sagde: “Gør mig stolt til jeg en dag måske kommer tilbage”. Ved ikke, om det er om nogle måneder eller år.
Jeg er knust og ødelagt. Jeg kan ikke tænke på andet end ham. Han var mit et og alt, og jeg kan ikke tænke mig en fremtid uden ham. Vi havde de samme mål og ambitioner i livet. Kan ikke se mig selv gøre noget alene uden ham.
Mit spørgesmål er, om han nogensinde kommer tilbage? Jeg vil godt høre fra en professionel, hvordan jeg kan få ham tilbage. Er det muligt for ham at få følelser tilbage, eller var det han sagde bare for at slutte det af på en god måde. Hvad kan I konkludere ud fra min historie?
Med venlig hilsen S
Kære dig.
Tak for dit spørgsmål. Det gør mig virkelig ondt at læse, for det er tydeligt, at du har oplevet et stort tab. Du skriver: “Jeg er knust og ødelagt og kan ikke tænke på andet end ham. Han var mit et og alt, og jeg kan ikke tænke på en fremtid uden ham.” For mig er det en understregning af, at du gennemlever det samme, som mange andre før dig har gennemlevet: En god gammeldags kærestesorg. Det gør frygtelig ondt, kroppen lider, og tankerne bliver let besat af, hvordan man kan få kæresten tilbage,
På den måde er du helt normal. Det er også helt normalt, at vi kan blive en form for kastebold mellem vores følelser og tanker, så vi snart føler sorg, snart vrede. Det ene øjeblik vil vi gøre alt, for at det hele skal blive som før, det næste øjeblik kan vi måske ikke forstå, hvad det var, vi elskede så højt. Tiden arbejder for og med os, og nogle gange trækker den os i mange forskellige retninger samtidig. Det er derfor muligt, at du allerede nu ville udtrykke dig helt anderledes, hvis du skulle skrive nu, end da du stillede dit spørgsmål for en uge siden.
Du spørger, hvad jeg kan konkludere ud fra din historie. Hvordan du kan få ham tilbage, om det er muligt for ham at få følelser tilbage, eller var de ting bare noget han sagde til dig for at slutte det af på en god måde?
Det er helt normale spørgsmål at stille, når man har kærestesorg, og samtidig vil jeg være ærlig at sige, at jeg ikke kan svare dig på, hvad din kæreste vil og ikke vil på sigt. Jeg kan virkelig godt forstå, at du ønsker et håb om at få ham tilbage. Samtidig er det min vurdering, at du må fastholde, at han har ønsket af afslutte jeres forhold. Det mener jeg, at du må prøve at vende tilbage til, når dine tanker bliver for centreret om, at I sikkert kan finde sammen igen. Alternativt gør du dig selv en bjørnetjeneste.
Jeg ved godt, at det er nemmere sagt end gjort, for man kan ikke bare beslutte sig til accept af et tab, men man må gennemleve det. Her kan det være en hjælp at dyrke sport, gå ture, være sammen med venner og familie for at tænke på noget andet. Som regel vil man lige så langsomt kunne få et andet fokus og tænke noget mere fleksibelt om fremtiden. I den forbindelse kan du på en måde være særlig ramt. Du kan nemlig ikke bare involvere dine nærmeste i dig sorg. Dermed betaler du prisen for at have forsøgt at gå under radaren med din kæreste overfor din familie. – Det må være tungt og ensomt.
Måske kan du få noget hjælp ved at læse siden her med 10 gode råd til at komme sig ovenpå kærestesorg. Selv om jeg gerne ville forsøge at give dig noget mere, har jeg ikke andet. Jeg håber, at det kan give dig en form for trøst og ro at vide, at du er helt normal. Mange har prøvet det samme som dig, og at tiden som regel er en god ven. Og det siger jeg, selvom jeg godt ved, at du sikkert oplever det hele kaotisk og uoverskueligt lige nu. Det bliver bedre.
Jeg ønsker dig held og lykke i alt det svære.
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Hej Jeg har fundet en rigtig sød, omsorgsfuld og god mand. Sidste sommer tog vi i sommerhus, og...
Til brevkassen Hej Parvis Vi er et ungt kristent par på 19 år, der bliver ved med at sidde fast...
Til brevkassen Min mand meddelte, at han ville skilles, efter at vi har været sammen i 32 år. Han siger,...
