Hej
Jeg er en pige på 22 år, som lige er blevet droppet af min kæreste igennem 2,5 år. Vi har igennem en længere periode haft nogle diskussioner omkring nogle valg, der er blevet taget tidlligere. Det handler om, at han ikke vil bo med mig, så længe jeg har min hund “som han hader” osv. Det hele eskalerede, da han for nogle uger siden var ude at rejse med sin uddannelse. Her hang han ud med en masse piger, og jeg hørte næsten intet fra ham. Da han kommer hjem, udskyder han hele tiden at se mig. Da vi endelig var sammen, havde han svært ved at holde øjenkontakt med mig, og han virkede fraværende.
Han var kold overfor mig i omkring en uge. Pludselig bryder han sammen og fortæller mig, at han ikke længere kan genkende sig selv. Han er ikke ligeså forelsket i mig længere. Dette gør rigtig ondt på mig, da jeg aldrig har holdt så meget af en person før. Det var ham, jeg følte mig allermest tryg med, da han var den bedste kæreste.
Samtidig er jeg også rigtig bekymret for ham, for han er i den lille periode også begyndt at drikke meget, da han ikke kan holde andet end øl i sig. Og han føler, alt i hans liv er lort pt, men jeg kan ikke hjælpe ham, nu når han har slået op med mig.
Han vælger at slå op med mig for at finde sig selv igen Han afslutter det hele med at fortælle mig, at han måske kontakter mig om en måned eller tre, hvis han føler for at prøve igen der. Så kan vi starte forholdet med et nyt perspektiv. Men han sagde også, at det ikke var sikkert, at han ville kontakte mig igen. Nu føler jeg, at jeg står i en situation, hvor jeg ikke kan komme videre, da jeg venter på, at han forhåbentlig kontakter mig igen. Hvis han ikke gør det, bliver jeg endnu mere sønderknust. Jeg føler mig så tom indeni, for jeg har mistet min bedre halvdel.
Hvad kan jeg gøre i sådan en situation?
Kære svigtede
Tak for dit spørgsmål.
Ja, det er en rigtig svær situation, du står i. Jeg tror ikke der er et enkelt svar på det du oplever lige nu. Der er ikke noget: “Du skal bare…”.
Du skriver, at du hele tiden går og venter på, at han skal vende tilbage. Samtidig fornemmer jeg gennem det, du skriver, at sandsynligheden måske er lille. Han vil finde sig selv… spørgsmålet er så, om du kan kende ham igen, hvis han kommer. Jeg tror, det er alt for hårdt for dig at gå og vente på ham. Måske vil du bedre kunne komme videre, hvis du giver dig selv lov til at sørge over, at I ikke længere er sammen. At du opgiver tanken om, at han kommer tilbage.
Jeg tænker, at det vigtigste for dig er det samme, som det han vil, nemlig, at du skal finde hjem til dig selv. Find ud af, hvad der dybest set er det bedste for dig i denne situation. Hvad tjener dig bedst fremadrettet? Jeg tror, du skal finde ud af, hvam du er uden ham, og dermed finde dig selv. Det tror jeg er den bedste baggrund for at finde en god vej frem i livet, hvad enten det bliver med eller uden ham.
Prøv at finde en samtalepartner, der kan rumme dine følelser. Det kan være en ven eller et familiemedlem. Du kan også kontakte Headspace eller Hørt og tale med nogen, der ikke kender dig. Du kan også tage kontakt til en psykoterapeut eller psykolog, der kan lytte til dig og guide dig på vej. Det gør ondt når en man elsker vælger en fra. Det tager tid at komme sig ovenpå den smerte. Det gør ondt nu, men måske kan du komme styrket ud af denne situation, hvis du får hjælp til at finde en god vej for dig.
Lykke til med dit liv.
Kærlig hilsen
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Hej Min kæreste er i gang med en udredning for ptsd (dårlig barndom), og derfor skulle han udfylde...
Til brevkassen Hvad gør man, hvis man har en kæreste, der er kronisk deprimeret og ikke vil modtage behandling? Jeg...
Til brevkassen For to uger siden forlod min kæreste og samlever mig. Der havde for mit vedkommende kun været en...
