Min kæreste truer med selvmord, hvis jeg slår op

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Hej brevkasse.

Denne bliver nok lidt lang, da jeg ikke ved, hvem jeg ellers skal snakke med om det, hvor jeg kan udtrykke alt.

Min situation: Jeg er i 20’erne. Jeg skal meget snart til udlandet i to år for at uddanne mig sammen med flere fra min klasse.

Der kan man tage sin kæreste med, som jeg har valgt først skal komme efter seks måneder, hvorefter vi skal bo sammen der, indtil jeg er færdig og så tilbage til Danmark.

Jeg er meget selvstændig, og kan godt lide at lave ting med venner, men bestemt også alene og har ikke brug for støtte osv. Det kommer jeg tilbage til senere.

Jeg føler, at mine følelser er meget tvetydige og så alligevel ikke. Vi har været sammen i lige over et år og det var også rigtig godt op til omkring fem måneder. Jeg begyndte at få en følelse af, at jeg slet ikke var klar til at have en kæreste. Hun begyndte allerede der at snakke om promisering og hus på et tidspunkt, hvor jeg slet ikke tænker på sådan noget endnu.

Derudover føler jeg, og får at vide af venner jeg har snakket med, at hun er meget manipulerende mod mig ved at sige ting som “du må aldrig gå fra mig” og “jeg kan/vil ikke leve, hvis du går fra mig”. Derudover er (og var) hun meget afhængig af mig (læs: fuldstændig afhængig), hvilket også presser mig.

Hun har hele tiden gerne ville bruge meget tid med mig, som jeg følte jeg gerne ville bruge på venner, uddannelse, familie etc, da jeg ikke har meget fritid. Det skal siges, at hun har haft en hård barndom med svigt af far, og en mor, der ofte ikke havde overskud til at passe hende, samt et par dårlige kærester. Derudover har hun også tidligere haft en depression. Dette gør nok også, at hun kan blive relativ jaloux, og ikke vil have jeg laver noget med andre piger, selvom det er dem fra min klasse. Hun føler sig usikker på, om jeg elsker hende og vil hende. Ved ikke om det er unormalt.

Efter ca. syv måneder skrev jeg, at jeg synes vi ikke skulle være sammen, selvom jeg ikke synes det var fedt og var bange for om hun ville gøre noget skade ved sig selv, da hun dybt seriøst mente, hun ikke ville leve uden mig. Hun blev meget ked af det, og jeg var nødt til at køre op til hende, da jeg var bange for, hvad hun ville gøre ved sig selv. Da jeg kom derop havde hun skadet sig selv, som jeg var bange for, og hvis jeg ikke var kommet, ved jeg ikke, om hun var her idag.

Vi blev enige om at prøve igen, fordi jeg bukkede under over hendes gråd og troede måske det blev bedre, da hun lovede, jeg kunne have mere frihed. Jeg var også bange for, hvad der ville ske, hvis jeg ikke gjorde.

Og det går egentlig okay. Jeg har det ofte sådan, at når jeg er sammen med hende, har jeg stadig mange tanker kørende, men det går egentlig fint, og vi hygger os og laver også ting og griner. Men når jeg tager tilbage er hun meget “clingy”. Hun vil hele tiden gerne skrive og bliver bange, hvis jeg ikke svarer i noget tid.

Derudover kommer mine tanker og følelser om at jeg godt gad at bo alene, når jeg kom tilbage fra udlandet (og også når jeg er der). Jeg vil også gerne lave alt muligt alene og med venner og familie, ferie, fællesskab, lave ting og meget mere. Men specielt den følelse af, at jeg ikke skal tage ansvar for en anden person. Hvis jeg ønsker at tage et sted hen, kan jeg bare gøre det uden at skulle snakke med andre eller have dårlig samvittighed, fordi hun ikke er med. Måske er det mig, der er helt væk, men det er sådan jeg har det. Som om jeg har en masse at skulle med mig selv, inden jeg er klar til at “settle” med en anden person og få hus og familie.

Nå, men når jeg så laver noget med venner eller gerne vil blive på mit arbejde, for at hygge og drikke en øl eller lave noget sammen, så får jeg ofte dårlig samvittighed, fordi hun vil have jeg kommer hjem til hende. Det ender det som regel med, fordi jeg får skyldfølelse. Og jeg kan også godt forstå det, fordi så meget har vi ikke været sammen det sidste halve år, da jeg har travlt og derudover skal jeg snart rejse.

Hvis jeg skal sige det kort, så føler jeg nok, at hun tager min frihed fra mig, fordi hun gerne vil være sammen med mig.

Når vi er sammen krymper jeg også altid sammen og siger, at “det er fint og jeg ville alligevel hellere hjem til dig” eller andet i den stil. Jeg tror, det er fordi, jeg er bange for at gøre hende ked af det eller måske faktisk at miste hende, pga. mig selv og hvordan hun ville få det uden mig.

Men jeg har det bedre, når jeg laver noget selv eller med venner. Jeg har det sjovt på en anden måde. Det kan ofte godt føles som en obligation og ikke fordi jeg gerne vil, at jeg kommer op til hende.

Jeg er hele hendes verden og hun elsker mig overalt. Hun siger hun vil gøre alt for mig. Altså, jeg er hendes livs kærlighed. Men jeg ved ikke om hun er min eller om det er, fordi jeg ikke er klar. Hun siger også, det ville være ondt, hvis jeg gik fra hende nu, hvor hun har ventet et år, imens jeg har været under uddannelse her i Danmark. Og hun vil gerne sikre sig, at jeg bliver ved hende, ved at jeg lover hende med ring, at jeg vil gifte mig med hende en dag. Men det ved jeg ikke om jeg vil. Eller om hun er den, jeg vil have børn med på et tidspunkt.

Hun er rigtig sød og støtter mig i uddannelse osv. og vil gerne bruge resten af livet med mig. Det havde selvfølgelig ikke været svært, hvis hun samtidig var ond og ikke støtter mig i noget. Det er ikke rigtigt hende, der har gjort noget decideret forkert, men jeg ved ikke, om jeg er klar til det. Jeg føler måske lidt at vi er sammen, fordi jeg har medlidenhed med hende, og ikke fordi jeg elsker hende så meget, som hun elsker mig.

Mine tanker kører rundt og jeg ved nok inderst inde godt, hvad jeg burde gøre, for at jeg blev glad. For det er jeg ikke rigtig. Men jeg er bange for at jeg ødelægger hendes liv eller noget endnu værre. Og jeg er bange for at skuffe hende og gøre hende ked af det. Men tankerne kører og det tager på mit overskud, energi og fokus i hverdagen.

Er det mig, der er noget galt med, siden jeg har de tanker? Hun elsker mig jo bare.

Mvh

Svar

Kære du

Hvor er det godt at du har skrevet til os og rækker ud efter hjælp. Det lyder nemlig til, at du sidder i en klemt situation, og har vanskeligt ved at se klart. Dine tanker og problematikker er tunge at gå med alene, og jeg kan godt forstå, at du har brug for nogle perspektiver udefra. Det kan være så svært, at finde hoved og hale i hvad der er hvad.
Først vil jeg sige til dig, at de svære tanker og følelser du går med, er meget nemme at forstå. Du er ikke forkert og der er ikke noget galt med dig.

Du vil have frihed

Du er i et forhold med en kvinde som giver dig en følelse af, at hun er afhængig af dig. Du har tidligere forsøgt at gøre forholdet forbi, hvilket resulterede i at din kæreste gjorde skade på sig selv. Du tør ikke at tænke på, hvad hun havde gjort ved sig selv, hvis du ikke var taget hen til hende. Din kæreste har brug for at være tæt på dig hele tiden og vil gerne binde sig. Du har brug for frihed og er ikke klar til at binde dig.

Vær ærlig overfor dig selv og din kæreste

Noget af det som rammer mig mest i dit brev er, at jeg får en følelse af, at du ikke er ærlig overfor din kæreste eller dig selv. I dette brev åbner du en smule op for noget, som jeg tror du har holdt nede: at du måske er i et forhold, der ikke er godt for dig?

Hvis vi er sammen med et menneske, hvis følelser og behov kommer meget stærkt til udtryk, kan det nogle gange være meget svært at mærke vores egne behov. Den andens behov synes måske mere presserende og vigtigere end vores. Jeg tror, at du kan genkende den følelse. Hvis du fortsætter med at lægge dine egne behov, grænser og følelser til side, er der en stor risiko for, at du ender med at miste dig selv.
Jeg vil derfor opfordre dig til, at turde at være ærlig og finde ud af hvad der egentlig sker inde i dig selv.

Hvorfor er du sammen med hende?

Et meget vigtigt spørgsmål jeg tror, du har brug for at stille dig selv er: Er du sammen med hende fordi du har medlidenhed med hende, eller fordi du elsker hende og drømmer om at få familie og dele resten af dit liv sammen med hende?

Hvis dit svar er medlidenhed, vil jeg opfordre dig til at afslutte jeres forhold, da hverken hun eller du er tjent med et forhold der bygger på medlidenhed. Hvis du derimod mærker, at du elsker hende og ønsker at bygge et fremtidigt liv med hende, vil jeg opfordre jer til at søge parterapi, så I kan få nogle redskaber til, at bryde med nogle af de uhensigtsmæssige mønstre, der er imellem jer.

Søg hjælp

Hvis du vælger at gå fra hende, er der sandsynlighed for, at hun vil reagere voldsomt og være til fare for sig selv. Jeg vil understrege, at det ikke er dit ansvar at ”fikse” hendes smerte. Jeg vil derfor opfordre dig/hende til at kontakte livslinien eller psykiatrifonden. Hvis hun truer med selvmord skal du ringe 112.

Held og lykke

Til sidst vil jeg bare ønske dig alt det bedste, når du snart skal ud og betræde nyt land. Både på dit arbejde, men også i din udvikling som menneske. Jeg tror, der ligger rigtig meget godt gemt til dig, hvis du tør at træde ud i at være mere ærlig overfor dig selv og dine relationer.

De bedste hilsner

Maria Rauff Kokfelt, psykoterapeut

Støt Parvis

Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.

TAK for enhver gave!

Send til 94 907

Flere brevkassesvar

Læs mere fra brevkassen:

Jeg elsker ikke min mand

Til brevkassen Hej Nu har jeg gået et års tid og overvejet, om jeg skulle forsøge mig med at skrive...