Min kone har fået en
depression og vil skilles

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Hej

Jeg skriver, fordi jeg er i vildrede, ved ikke helt hvordan jeg skal tackle denne situation.
Min kone vil skilles og flytte. Vi har 2 børn sammen, og min kone har et tvillingpar, som bor hos os, og som jeg elsker meget højt.

Lige lidt forhistorie.
Min kone og jeg mødte hinanden for 9 år siden og blev hovedkuls forelsket. Jeg havde før det aldrig oplevet en forelskelse som det. Vi vidste begge på daværende tidspunkt, at det skulle være os resten af livet.
Min kone blev ret hurtigt gravid efter nogle måneder, vi flyttede efterfølgende sammen. Vi blev gift for 5 år siden og købte hus for 4 år siden. Det skulle være det lykkelige skridt.
Huset, som vi flyttede ind i, viste sig at have både vandskade i etageadskillelsen, gammelt el m.m. Jeg gik derfor igang med at rive hele underetagen ud og bygge det op igen. Jeg var ret fokuseret på at få det gjort hurtigt. Jeg kastede mig ud i det, selvom vi i bund og grund ikke havde råd til det, så derfor gik der en del kviklån i det, som jeg var fortaler på. Vores økonomi derfra har sejlet, og jeg har ikke haft styr på en skid for at sige det ligeud… en 5-6 måneder derfra blev min kone gravid (det var ikke planlagt), og byggeriet var slet ikke færdigt. Igennem graviditeten var jeg ikke så støttende for min kone. Jeg forsatte med at bygge, fordi jeg gerne ville være færdig med bl.a. badeværelset, inden hun skulle have hjemmefødsel. Jeg tog ud og spillede musik, selvom hun et par gange bad mig om at blive hjemme. Jeg var kort sagt en rigtig idiot og meget egoistisk (har jeg først indset det sidste år ca.). Vores dreng kom til verdenen og helt igennem fantastisk hjemmefødsel, selvom jeg var bange og imod det i starten. Min kone gjorde det fuldstændigt fantastisk. Han fik desværre kolik og sov ikke om natten de første 2 år (med undtagelse af når støvsugeren kørte).

Pga. vores stramme økonomi og mine projekter var min kone nød til at starte på job efter 6 mdr. Vi havde ikke råd til, at hun skulle gå hjemme. Vores søn startede i vuggestue.
Efter noget tid valgte vi at flytte ham til dagpleje pga. omsorgssvigt i vuggestuen.
I den tid stod min kone med aftenvagter 14 aftener om måneden.
Selvom hun havde job, så havde jeg også en forventning af at hun kunne aflevere børn om morgenen og rydde op til jeg kom hjem. Jeg begyndte som selvstændig i den periode.

Hun begyndte at snakke om at hun havde svært ved at overskue hendes liv/ vores situation (økonomien). Og er det sidste 1,5 år røget ned i et hul. Hun blev sygemeldt fra arbejdet med stress og depression og efterfølgende fyret… Nogle dage har hun det godt andre ikke. 
Hun nævnte sidste sommer, at hun ikke kunne se os blive gamle sammen, hvis jeg ikke tog lidt mere over ift. børn og praktiske ting. Det tog jeg til mig for første gang. Siden da (et lille år) har jeg afleveret børn hver morgen, ordnet hjemmet m.m. Jeg har prøvet at give hende plads til at dyrke hendes fritidsinteresser 2-3 gange om ugen, nogen gange er hun også væk en weekend med veninder.

Hun har sagt og skrevet for så sent som en måned siden, da hun var på weekend, at hun savnede mig og elskede mig rigtig meget, og hvor jeg virkelig kunne mærke at hun mente det.
Hun har haft et turbulent liv og dårlig barndom, der har gjort at hun har oplevet en del psykiske nedture, har gået til psykolog med pauser hele hendes liv og lige nu er igang med at blive “udredt” af psykiatrien… Hun har oplevet mange svigt. Og har haft en lang periode nu (ca. 1 år), hvor hun kun har kunnet fokusere på det negative. Så selvom jeg fx har lavet mad, puttet børn, ryddet op så får jeg skideballe over at jeg har glemt at sætte puslepuden på plads… (det var et ex).

Jeg har prøvet alt, for at hun kunne få det bedre, og jeg elsker hende virkelig meget. Men nu vil hun skilles, fordi hun ikke kan mærke noget kærlighed til mig, og hun har brug for sit eget sted, som ikke er et byggeprojekt til at finde sig selv og være den mor, som hun ønsker at være.

Svar

Kære spørger

Tak for dit spørgsmål, det er rigtig svære ting at takle, så jeg kan godt forstå, du er i vildrede. Specielt er det svært, at din kone vil skilles, når det ikke er der du er, men gerne vil fortsætte jeres ægteskab.

I har haft mange svære ting at kæmpe med i jeres forhold, ting som I ikke har kunnet forudse, men som nu præger jeres liv, og som jeg læser dit brev, har I forsøgt at følge med så godt I kunne, men det er rigtig svært nogen gange.

Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at I begge to har reageret som de fleste ville reagere, så jeg synes ikke, at du skal være så hård ved dig selv. Du har gjort det så godt, du kunne.

Det ligger dybt i alle mænd, at de skal sørge for deres familie, som du også følte, da du ville sørge for at huset hurtigst muligt kunne være klar til, at der var plads til jeres familie. Og som det skete for dig, sker det også ofte, at det kommer til at ske på bekostning af konen og resten af familie. Det kan man godt klare, hvis det er en beslutning, man har taget sammen, men det er desværre ikke det, der er tilfældet for jer. Desværre var det også en af de ting, som gik galt, og I ikke kunne forudse. Samtidig er det også gået ud over jeres økonomi, hvilket er en yderligere stressfaktor, og i den situation er det rigtig svært at sige fra eller stoppe, fordi det har betydning for jeres hverdag og familieliv. På den måde er det også blevet starten på, at jeres forhold er gået skævt, fordi udefra kommende ting har splittet jer i en lang periode.

I har gennem de svære ting reageret helt forskelligt: Du har handlet dig ud af det, og din kone har mere reageret ved at blive ked af det og stresset, og det har desværre ikke hjulpet hende, at du har forsøgt at gøre det godt igen ved at hjælpe til så godt du kunne, hun er stadig præget af negative tanker, og ting som formentlig er grundlagt i hendes svære barndom og ungdom.

Når hun nu vil skilles, handler det formentlig også om, at hun så kan få en tilværelse, som hun selv kan styre, og hvor hun ikke skal forholde sig til jeres fælles liv. Så vidt jeg kan læse i dit brev, har I stadig bevaret kærlige følelser for hinanden, og det er rigtig godt, men lige nu kan hun så ikke rigtig mærke det, men vælger at blive skilt fra dig.

Din kone har, som du beskriver det, en opfattelse af, at det hele bliver bedre, hvis hun kommer væk fra jeres byggeprojekt, så kan hun skabe sit eget liv og blive en bedre mor. Men samtidig får hun jo også en del mere ansvar i hverdagen, og det er måske ikke det, hun har mest brug for nu, hvor hun skal komme sig over svære ting og er under udredning i psykiatrien. Men det kan ofte være svært at overskue, når man er deprimeret.

Som sagt kan jeg godt forstå, du er frustreret og ked af, at I nu står i den situation at din kone vil skilles, og det er endnu sværere, fordi hun lige for lidt siden har givet udtryk for, at hun elsker dig, men det siger nok meget godt noget om, hvor forvirret hun er, og hvor meget hun formentlig er styret af følelser og impulser.

Jeg tror ikke, du kan gøre så meget ved situationen lige nu, men jeg synes, at du skal forsøge at tage en snak med hende om, hvordan du har det, at du stadig elsker hende, og gerne vil fortsætte jeres forhold, og så kan du evt. foreslå, at I i en periode holder en pause fra jeres forhold, måske i samme hus, eller måske den ene af jer flytter i sommerhus eller andet. Det er knap så drastisk, som det er at blive skilt, og så kan det bedre give jer begge en tænkepause, hvor I kan mærke, hvad det er I har sammen uden de praktiske ting, og uden ansvar for hinanden. Det tror jeg, I begge kunne trænge til, for at få nye øjne på jeres forhold. Afstand skaber ofte større klarhed og overblik.

Det bedste vil nok være, hvis I i samme periode sammen kunne gå til parterapeut eller psykolog, for at I kan få en 3. mand til at se på jeres forhold og relation, og give jer ny inspiration og måder at kommunikere om tingene. Det er også nemmere for din kone at komme af med sin frustration på en konstruktiv måde, når det sker sammen med en terapeut, som kan hjælpe både hende og dig med at udrede de følelser, hun har omkring jeres forhold.

Hvis hun ikke er interesseret i at snakke om det eller forsøge andre muligheder, så er det vigtigt, at du kommer godt ud af jeres forhold, både for din egen, men også for dine og hendes børns skyld. Det betyder, at det også i det tilfælde vil være godt, at I finder en person, som kan hjælpe jer med at skilles fra hinanden på en måde, så I kan bevare jeres relation på en ordentlig måde.

Jeg vil ønsket dig alt det bedste.

Med venlig hilsen

Støt Parvis

Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.

TAK for enhver gave!

Send til 94 907

Kirsten Kirk Christensen, Psykoterapeut

Se også: