Min kone har vendt sig fra mig, jeg frygter vi bliver skilt

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Hej

Jeg er en mand på 45 år, har været gift i 20 år. Vi har to børn sammen. Min hustru og jeg har som alle par haft vores gode og dårlig tider. Jeg er ikke en, der bære nag. Jeg prøver altid at være en bedre udgave af mig selv. Min største udfordring er, at jeg giver mig alt for meget. Jeg er et følelsesmenneske og træffer mange af vores beslutninger baseret på følelser og det, som kommer fra hjertet af.

Jeg har ofret mig rigtig meget for min kone og vores ægteskab. Hun er en “karrierekvinde”. Det kan hun være takket være mig, fordi jeg har valgt at være mere hjemme med vores børn. Det fortryder jeg ikke, men jeg savner at være sammen med min kone, jeg savner os som par. Hun er rigtig meget optaget af sit arbejde, og det påvirker vores forhold. Jeg har prøvet at sige til hende, at jeg savner hende, at jeg synes, at hun skal passe mere på sig selv og os. Hun vil slet ikke tale om det. Hun går meget ud med sine kollegaer. Der er virkelig meget aktivitet i hendes liv.

Jeg har fortalt, at jeg er bekymret for os og for vores fremtid sammen, og jeg synes, at vi skal gøre noget mere sammen. Hun har ikke lyst til forandring, og så siger hun også, at jeg slet ikke skal prøve at ændre på hende. Hun er begyndt at føle, at jeg vil kontrollere hende. Hun siger, at jeg spørger mere og mere til, hvordan det går med hende, hvor hun har været osv, og så føler hun sig kontrolleret. Jeg har fortalt, at det ikke passer, og at det gør mig ked af det, at hun siger sådan noget om mig.

Nu har min dejlige hustru trukket sig fuldstændig tilbage. Hun deler stort set ikke noget med mig længere. Hun fortæller ikke om sine oplevelser. Jeg vil sige, at hun er i en krise. Jeg er overbevist om, at det er hendes arbejde og arbejdsopgaver som presser hende, men desværre er hun ikke i stand til selv at sige fra.

Hun er meget sur hele tiden, og hun bærer nag. Hun bringer vores fortid tilbage i nutid, og det er med til at skabe mere frustration i vores liv end nødvendig. Vi har som sagt også to børn, som kræver sit begge to. Vi er meget presset. Jeg står alene hjemme med alt det praktiske – bogstaveligt sagt med alt. Jeg er stresset og er bange for, at jeg ikke kan klare mere.

Min kone er i øvrigt begyndt at tænke på skilsmisse. Vi har ikke sovet sammen i tre måneder og har ikke haft samleje i syv måneder. Der er så meget i vejen føler jeg. Jeg har prøvet at sige til hende, hvad jeg føler, og at jeg ikke kan mere, og at jeg er meget ked af det hele, men hun griner af mig og tror ikke på mig. Hun siger i øvrigt, at jeg bare vil kontrollere hende og prøver at manipulere med det hele.

Hvad kan jeg selv gøre? Jeg har også søgt professionel hjælp, har også foreslået til min hustru, at det vil være godt, at vi tager til en slags parterapi eller noget lignende, men min hustru afviser alle mine forslag.

Hvad skal jeg gør? Er der overhovedet mere noget at gøre?

Jeg har stadigvæk håb, og jeg elsker min kone, men jeg frygter, at vi er på vej til at blive skilt. Jeg kan slet ikke forstå noget som helst her. Det giver slet ikke noget mening. Jeg har ofret mit liv for hende og for os som par og som familie, nu vender hun ryggen fuldstændig til mig. Jeg er meget såret!

På forhånd tak!

Svar

Kære dig

Tak for din henvendelse til os her på Parvis.

Jeg er ked af at høre, at jeres parforhold er kommet derhen, som du beskriver. Det må slide hårdt på din selvforståelse og gøre hverdagen usikker og tung.

Spørgmål til overvejelse

Når jeg læser dit spørgsmål, er der ikke mange flere veje at gå for at finde løsninger for dig og jeres parforhold. Jeg forstår det sådan, at du har fået individuel hjælp til jeres situation – det ville jeg også gøre, og det vil stadigvæk være min anbefaling. Fortsæt med at tage samtaler med en fagperson og bliv ved med det den kommende tid. Måske kan du sammen med den fagpersonlige behandler undersøge forskellige ”spor:

1) Hvis du/I vælger at blive sammen, hvordan kan du så holde til det og holde til at være ”sammen med dig selv” i et så belastende parforhold?

2) Hvad skal der til, for at du ikke kan holde til at være i jeres parforhold længere? Vil du være der for enhver pris? Det virker lidt grænseløst på mig .

3) Hvor går din grænse, før du siger stop, når du føler dig ydmyget og nedværdiget af din kone?

Fortiden kommer i spil

Der er en sætning, som springer mig i øjnene i dit brev. Det er sætningen, ”hun bærer nag, hun bringer vores fortid tilbage i nutid”. Jeg har følgende to overvejelser om det:

  • Det er helt rigtigt, at når vi mennesker har konflikter med hinanden, så bringer vi alle fortiden i spil. Vi “spoler” tilbage i arkiverne. Vi finder de negative ting frem fra fortiden og bringer dem i spil i dag. Det er et helt generelt konfliktmønster, som mennesker ”afspiller”. Det er et dødssygt mønster, men vi mennesker gør det igen og igen. Hvis det er det, din kone bringer frem, kan jeg godt forstå, at du er ved at være træt af det.
  • Hvis det derimod er noget konkret/en episode, hun henviser til, vil jeg anbefale, at I får snakket den episode igennem. Når hun bringer den op igen og igen, er det nok, fordi den stadig spøger hos hende og ødelægger ting mellem jer i nutiden.

At føle sig kontrolleret

Du siger, at din kone fortæller dig, at hun synes, at du kontrollerer hende. Det bliver du nødt til at lytte til. Der er nogle spørgsmål/kommentarer fra dig, som hun ikke bryder sig om. Ved du mere præsist, hvor/hvornår/hvordan det sker, at hun føler, at du kontrollerer hende?

Uanset om du synes , at hun har ret eller ej i det, så er det vigtigt, at du lytter til det. Fortæl hende og vis hende, at det vil du gerne gøre noget ved. Kan I få snakket om det? Det kan godt være, at du ikke mener, at det er rigtigt, den måde hun forstår det på, men nu har I 20 års parforhold i bagagen, som måske har lært jer, at uenighed har flere vinkler, og at uenighed ikke løses ved at stå stejlt på sin egen oplevelse.

Et svært sted

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående. Jeg tænker, at jeres parforhold er et meget svært sted. Ét er, at I ikke har sovet sammen i tre måneder. Formentlig har jeres parforhold været presset i noget længere tid før det. Når det er sagt, så vil jeg håbe og ønske for dig og jer, at det lykkes, og at I får hjælp på en eller anden måde.

Hvis det ender med, at I bliver skilt, vil jeg opmuntre dig til fortsat at få hjælp af en terapeut eller psykolog. På den måde kan du få hjælp til at håndtere alle de svære følelser og dermed selv blive klogere. Det kan også understøtte, at jeres fremtidige samarbejde som skilsmissefamilie kan blive bedst muligt.

De bedste hilsener

Ulrik Fogh Buch, Familie- og parterapeut

Støt Parvis

Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.

TAK for enhver gave!

Send til 94 907

Flere brevkassesvar

Læs mere fra brevkassen:

Hans sexlyst er lav

Til brevkassen Hej Min kæreste er i gang med en udredning for ptsd (dårlig barndom), og derfor skulle han udfylde...