Vi er et ungt ægtepar, som har kendt hinanden i 8 år. Vi er flyttet tilbage til Danmark efter nogle år i udlandet, hvor min mand er født.
Vi arbejder nu på en skole, hvor der er en kvindelig elev, som er jævnaldrende med os, og som vi begge har det sjovt med.
Jeg er blevet tætte venner med hende og besøger hende af og til i min fritid. Vi har det hyggeligt og godt sammen!
Min mand har det svært med det. Han er ikke sikker på, om han synes, at det er ok, men han kan ikke tale om det?
Hvad skal jeg gøre?
Gør jeg noget forkert ved at bruge tid sammen med en ny veninde, når det gør ham utilpas?
Kære Kvinde
Tak for din frimodighed til at henvende dig til Brevkassen. Din mand og du er efter år i udlandet flyttet til Danmark. I har fælles arbejdsplads på en skole for voksne. Her har I sammen fundet en ven. For dit vedkommende nok et tættere venskab end for din mand.
Din mand oplever, at han ikke er sikker på, at det er ok med venskabet. Han har svært ved at tale om problemet. Du spørger, hvad du skal gøre, og om du gør noget forkert ved at bruge tid med din nye veninde.
Jeg forstår, at det er dejligt for jer at få et venskab som nye i landet. Måske især for dig som kvinde. Det jeg reflekterer over er, at I er lærere og veninden er elev.
Selvfølgelig kan der opstå venskabsrelationer mellem elev og lærer. Måske ville det alligevel være godt med en vis form for distance. Hvordan mon det opleves for de andre elever, når de ser din særlige relation med den ene elev? Måske har skolen en holdning – er der en politik omkring det på skolen?
Du skriver, din mand er opvokset i udlandet. Han har måske en helt anden tilgang til problemet – også rent kulturmæssigt. Din mand har svært ved at tale om problemet. Kunne I fælles søge hjælp til en samtale med en kollega eller anden helt udenforstående?
Om du gør noget decideret forkert kan jeg ikke sige. Men det er en udfordring, at I er så uenige om spørgsmålet, og at I ikke kan tale med hinanden om det og finde en løsning begge parter kan leve med.
I har kendt hinanden i otte år og må derved have et godt kendskab til hinanden. Alligevel kan der i nye livssituationer dukke nye sider frem hos hinanden, som man ikke var bekendt med, så en samtale vil være godt:
Håber I sammen kan finde en løsning på ”venindeproblemet”. Mit forslag kunne være, at din tid med veninden modereres. Hvis du mærker, at du skal trække dig lidt fra relationen, vil det være nødvendigt med en forklaring til din veninde. Måske kan I senere, når I ikke længere er i en lærer/elev relation skrue op for kontakten igen?
Som jeg ser det, vil det være godt, hvis du og din mand i gensidig respekt og med klare aftaler kunne blive enige om måden at gribe sagen an på.
Kunne det tænkes, at I begge søgte ind i fællesskaber, som var uden for skolen, og der fandt venner? Fælles og hver for sig. For venskaber er en gave.
Håber det lykkes for jer.
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Hej Jeg har fundet en rigtig sød, omsorgsfuld og god mand. Sidste sommer tog vi i sommerhus, og...
Til brevkassen Hej Parvis Vi er et ungt kristent par på 19 år, der bliver ved med at sidde fast...
Til brevkassen Min mand meddelte, at han ville skilles, efter at vi har været sammen i 32 år. Han siger,...
