Min mand elsker mig ikke mere

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Jeg er er kvinde op 44 år, som er gift med min mand på 20. år. Sammen har vi 2 sønner på 14 og 18 år.
Jeg har altid været der for min mand, da han har arbejdet og rejst meget, har aldrig sagt nej til noget, og han siger også, jeg selv har været der for ham 100%. Altid! En periode, hvor han havde meget succes på sit job, var jeg meget ”på hjemme”, børnene var noget mindre, og der var en del at se til. Jeg har i den periode (nok et par år) afvist ham i vores sexliv (vi har haft ugentligt sex, bare ikke hed). På et tidspunkt, for år tilbage, siger jeg: ”Jeg kan ikke give dig hed sex og flyve rundt i lysekronerne, ønsker du det, må du finde en anden at have sex med.” Det var sagt i ”afmagt” og ”kan du ikke se jeg knokler i hjemmet og du kræver bare”…
Han har altid forgudet mig, rost mig, synes jeg var lækker, vist mig kærlighed og omsorg. Jeg har taget i mod det, bare ikke godt nok, da han havde forventet mere sex.

Efterfølgende år hørte jeg intet. Når jeg ser tilbage, kan jeg godt se, at han efterfølgende har trukket følehornene til sig, og vi har de seneste år levet et helt normalt ægteskab med ”hverdags sex” et par gange om ugen… Jeg troede alt var godt!

For 4 måneder siden kom han hjem og sagde, at han ikke elsker mig mere, ingen følelser har og han kun betragter mig som en ven! Alt er slukket inde i ham. Jeg gik i chok! – gik fuldstændig ned og anede ikke hvad jeg skulle gøre.
Han har ikke og har ikke haft eller lyst til en anden kvinde.
Han siger, han har en følelse af, at jeg har ødelagt noget inde i ham dengang, da han er blevet afvist for ofte med sex, og at jeg har gjort ham ”umandig” i en periode. Han har følt, jeg ikke tændte på ham, synes han var ulækker og klam.
Det har jeg ALDRIG følt, og jeg har aldrig nogen sinde sagt sådan noget om/til ham, hvilket jeg naturligvis også har fortalt ham 100 gange!
Vi blev for 4 måneder siden enige om, at vi ikke sådan lige giver op på ægteskabet, og aftalte begge at gå i terapi hver for sig. Jeg har nu afsluttet mit forløb efter 5 gange og har fundet ind til, hvad mit ”problem” var. Jeg føler, jeg har ”løst” mine udfordringer og har mig selv med nu. Derfor er jeg meget opsat på en ”ny hverdag”, ”nyt liv” m.v. følelserne er stærkere hos mig, mere end nogen sinde. Det presser ham, kan jeg godt mærke, jeg er meget længere fremme end ham.
Min mand går fortsat hos sin psykolog, han har indtil videre været der 5 gange. Hans tanker er meget omkring dengang jeg ødelagde ham, og at han faktisk mentalt var gået fra mig der for 4 måneder siden. Han kredser meget om, at jeg har gjort ham ondt følelsesmæssigt, og han er meget i tvivl om han nogensinde finder følelserne igen og om han kan ”repareres”. Han har ikke flyttet sig med følelserne og føler stadig intet for mig.
Vi er kommet frem til, at han bliver nød til at reparere sig selv (hans egne ord), før han evt. kan redde ægteskabet. Hverdagen går fint nok, vores drenge ved, vi har det svært sammen. Vi skændes ALDRIG og har aldrig gjort det. Vi hygger os med god mad, vin og dejlig sex. Kys og kram. Han kalder mig skat, kysser mig goddag og farvel, gør ting for mig. Men han siger, han stadig INTET føler for mig… Jeg fatter det simpelthen slet ikke, når hans adfærd viser mig noget helt andet.
I går kom han helt opgivende hjem fra psykologen og havde grædt i en halv time. Han synes, han var hård ved ham og gået ”på ham”. Men at han har fundet ind til kernen og skal have løst den knude op.
Han skal samtidig finde ud af om han i virkeligheden gerne vil finde kærligheden til mig, for lige pt. er den helt væk
Jeg forsøger at opretholde en normal hverdag, med job (karriere) samt får trænet 2-3 gange om ugen og være der for vores drenge.
Jeg har konstant sug i maven, ingen appetit. Det ene øjeblik tror jeg på, det kommer til at blive godt, det næste føler jeg mig forladt. Sådan går det op/ned 10-15 gange om dagen.
Ud over det, ligger min mor syg med kræft og har ikke længe igen…
Hvad skal jeg gøre, jeg kan snart ikke holde til mere. 🙁

Svar

Kære kvinde
Tak for dit brev. Når jeg læser dit brev, får jeg den tanke, at du er en kvinde, der er mange forventninger til, og nu kan du snart ikke holde til det mere. Du skriver om jeres parproblem, at din mand siger at han ikke elsker dig længere. Han siger at han ikke har følelser for dig. Du går i chok, og får ondt i maven. I aftaler, at I vil arbejde på jeres parforhold, men du er ofte i tvivl, om det kan blive godt igen.

Parforholdets udvikling
Kærligheden i parforholdet er ikke noget stationært, det vil bølge op og ned, frem og tilbage. Forelskelsen er et stadium, hvor man stort set kun ser den andens gode sider. Det bliver afløst af skuffelser, hvor man stort set kun ser den andens svagheder. Har parret vilje til hinanden og arbejder på udvikling i parforholdet, vil det blive til glæde. Glæden kommer af, at jeg oplever mig accepteret ikke kun for mine gode sider, men også for mine svage. Det kalder jeg kærlighed.
Afvisninger i parforholdet kan føre til skuffelser, som så kan føre til resignation eller tilbagetrækning. Man kommer på afstand af hinanden, og oplever sig mere enlig end gift. Der kommer konflikter, for jeg får ikke det, jeg drømte om. Og hvordan viser parrets konflikter sig så? Er det i åbent skænderi, i fredelig tilpasning eller måske er det kun den ene, der forsøger at starte en konflikt. For at komme videre herfra, må man som par bestemme sig for åbent at møde hinanden og lytte til hinanden. Her kan jeg anbefale at gøre brug af en parterapeut.

Pardans
Pardynamikken er det der foregår par imellem. Der foregår hele tiden noget, en aktion og derefter kommer reaktionen. Jeg tænker, det kan sammenlignes med en dans, hvor der sker tilnærmelser og afvisninger. Der er tæt kontakt og afstand, nogen gange er det kvinden, der ledes ud i en damedrejning, alt sammen vigtige for at give plads til begges forskelligheder. Afvisning er en del af dansen og er til for at fange den andens opmærksomhed. Er parret sikker på hinanden, tør de vise mere og mere af sig selv. Det dansende par ved hele tiden, hvor den anden er og de følger hinanden. Sådan tænker jeg, det er med parforholdet. Kittet, der holder parret sammen, er viljen til hinanden, og den jeg kalder kærlighed.

Dialog
I parforholdet er man to forskellige mennesker med to forskellige baggrunde, to forskellige køn, og derfor er der brug for god kommunikation. Der er brug for, at jeg får fortalt noget om mig, og der er brug for, at vi lytter til hinanden. I dialogen er det at lytte nogle gange svært. Vi tror, vi lytter, men får ikke lyttet på en måde, så vi forstår dybden af det, den anden siger. At lytte for at forstå den anden er en gave, hvor man sætter sig selv til side for en stund. Når man lytter til den anden, anerkender mang ham/hende. Man behøver ikke at være enige. Og i øvrigt er det ikke alt, man kan få i sit parforhold. I parforholdet længes vi efter at blive set, hørt og anerkendt.

Gnisten
Når ens problemer handler om parforholdet, så er det en parterapeut, som kan hjælpe med det, der sker imellem jer. Hvordan er det, vi reagerer på det den anden siger? Hvordan er det, jeg reagerer på det nonverbale den anden viser med sit kropssprog? I dit brev læser jeg, at I har vilje til hinanden, og det er en god forudsætning for at arbejde på jeres parproblem. Jeres problem er ikke usædvanlig i forhold til de år I har været gift. Det usædvanlige er den ærlige måde, du sætter ord på det. For handler det ikke om, at I begge er midt i livet med alle de forventninger, der er til jer hver især, og så skal det seksuelle også lige være sprudlende. Hvor sidder lige tænd-knappen for lyst og det at blive tændt? Lyst udfordres, når hverdagen er stresset, og når kravene tårnes op. Jeg kan anbefale at afsætte tid til at lytte til hinanden, genfinde legen imellem jer og i det hele taget bruge tid på ”par-tid”. Tag på parkursus, læs bøger om parforhold. Find gode parspørgsmål til jeres dialog. Jeg kan anbefale bogen ”Tændt” af Frej Prahl. Læs den og tal med hinanden om den. Det gode parforhold skal der arbejdes på.

Jeg håber, at der er noget af det, jeg skriver, der kan give jer håb for jeres parforhold og sende jer i den rigtige retning. Og så kan jeg blive lidt bekymret for dig, for hvem lytter til dig, når du føler, der bliver revet og flået i dig fra alle sider? Måske har du det som mange andre kvinder, at du gerne vil leve op til andres krav og forventninger! Pas godt på dig selv – og pas godt på hinanden.

Med kærlig hilsen

Gratis sexologisk telefonrådgivning

Har du brug for hjælp til at håndtere sexologiske emner, kan du lige nu få en gratis rådgivningssamtale med parterapeut og sexologi-studerende Bente Fischer-Nielsen.

Gratis rådgivning

Ring til nr. 2425 4022 for gratis telefonrådgivning til par. Rådgivningen har åbent hver mandag klokken 19-22.

Du kan være anonym, og rådgiverne har selvfølgelig tavshedspligt.

Læs mere

Erna Nielsen, Psyko- og parterapeut

Se også:

Min mand er misbruger

Til brevkassen Kære Parvis Jeg skriver, fordi jeg er fortvivlet. Jeres læsere og brevskrivere er nok lige så fortvivlet, som...