Min mand er gået
ned med stress

Kære S

Tak for din henvendelse til brevkassen.

Du fortæller, at din mand er jaloux, i forhold til den kontakt du har med en mandlig ven gennem mange år. Som jeg læser, det du skriver, ser du en sammenhæng mellem din mands jalousi og det, at han er stressramt.
Du har forsøgt at justere på kommunikationen til din mandlige ven, så den er følelsesmæssigt mindre lidenskabelig, men din mand reagerer fortsat negativ på jeres kontakt. Du er i tvivl om, hvad du skal stille op med den situation.

Lad det være sagt med det samme: Jeg synes ikke, at svaret er så lige til.
I mit svar har jeg valgt at se helt bort fra, at din mand har stress. Det har jeg valgt at gøre, fordi jeg ikke tænker, at hans stress har så meget at sige ind i, hvordan problemet skal håndteres. Jalousi er et generelt problem, som nogle par kæmper med, og det er et jeg tænker I skal forholde jer til, uafhængigt af din mands stress. Stressen kan måske være med til at tydeliggøre problemstillingen, men den er ikke det egentlige, som jeg ser dit spørgsmål.

Som jeg ser det, findes svaret på dit spørgsmål et eller andet sted, og som et kompromis, mellem følgende to yderpunkter af standpunkter:

1) Du har ret til at have en god mandlig ven
Du er i din gode ret til at have en nær mandlig ven, som ikke er din mand.
Du er i din gode ret til, at kommunikere med ham, som du vil, og det skal din mand ikke blande sig i. Det er en privat sag mellem denne ven og dig, og din mand må have den tillid til dig, at der ikke foregår noget mellem vennen og dig, som kommer imellem din mand og dig.
Din mand har ikke ret til at læse indholdet på din telefon og til at vide, hvor du er på et givet tidspunkt. Han har ikke ret til at overvåge dig. Du kan informere ham, hvis du har lyst, men det er ikke en ret han har. Det må han acceptere.

2) Ægteskab indebærer en gensidig forpligtelse, som kan kræve ofre
Hvis din mand ikke bryder sig om, at du har denne mandlige ven, bør du afbryde din relation til vennen, for at værne om dit ægteskab. Den vigtigste ven for dig skal være din mand, og du bør på ingen måde risikere at sætte relationen til ham overstyr.
Du har ikke ret til at dyrke venskaber med andre mænd. Det kan du kun gøre, i det omfang din mand synes om det, og han accepterer det. Sådan er vilkårene i et ægteskab. Det ligger, i den forpligtelse I har overfor hinanden. Denne forpligtelse har du indvilget i at indgå i, da du giftede dig med ham.

I må finde et kompromis
Som sagt, jeg tror det bedste svar ligger et sted mellem disse to yderpunkter. Jeg tror det er nødvendigt, at du og din mand sammen finder ud af, hvor jeres svar ligger. Ligger det tæt på 1? Ligger det tæt på 2? Ligger det i midten, eller hvor ligger det?
Det må I to finde ud af sammen.

Jeg tænker ikke det vil være holdbart for jer i længden, hvis du fx ligger tæt op ad standpunkt 1, og din mand ligger tættest op ad 2. Det ville betyde, at én af jer ville blive tvunget til at gå på kompromis med sig selv. Ikke at det i sig selv er forkert at indgå kompromisser, men de gode kompromisser er dem, hvor man gør det frivilligt og på et aftalt og oplyst grundlag. Der hvor man går på kompromis, fordi man føler sig tvunget eller manipuleret, vil der ofte ske enten det, at man kommer til at resignere i parforholdet og bliver ligegyldig, eller at man bryder ud af parforholdet.
Mit råd til jer vil derfor være, at I får talt jer ind på hinanden i forhold til, hvor jeres fælles kompromis i forhold til ovenstående to standpunkter skal være. Hvad vil være godt for jer begge? Både som enkeltindivider og som par.

Sæt jer i hinandens sted
En måde at komme i gang med dette på kunne fx være, at I sætter jer for at opstille nogle fælles regler for ‘venskab med andre af modsat køn’.
Ind i dette kunne du måske overveje, hvordan det ville være for dig, hvis din mand gennem en længere periode kommunerede med en kvindelig kollega med det sprogbrug, som du har gjort med din mandlige ven. Tilføj tanken, at det var en kvindelig kollega, som et lidt yngre end dig, er single og har en flot figur. Hvordan ville du have det med det? Hvilke ønsker ville du have til din mand i den forbindelse?
Det jeg vil sige med det er: Prøv at sætte jer i hinandens sted og bliv bevidste om, hvordan I bedst kan hjælpe hinanden med at passe på alt det gode I har i jeres forhold, som du starter med at beskrive. Hvad er der behov for, for at I ikke kommer til at sætte dette overstyr?

Få evt. hjælp
Måske finder I ud af, at I ikke selv er i stand til at snakke jer hen til et sådant kompromis. I så fald må I prøve at få hjælp. Hvis I har gode venner, gerne et par, så inddrag dem i det. Leg ‘Mads og Monopolet’ og fremlæg jeres dilemma og hør, hvordan de ser på jeres situation. Alternativt kan I gå til en parterapeut.

Jeg ønsker det bedste for jeres parforhold og håber, I må finde det rigtige kompromis, som passer til jer to.

De bedste hilsner fra

Benny Dein,
Psykoterapeut