Min mand meddelte, at han ville skilles, efter at vi har været sammen i 32 år. Han siger, han har et stort behov for at være alene og prøve at leve sit eget liv.
Efter at vi har været i terapi er beslutningen nu, at vi stadig er gift og et par. Vi kysser hinanden goddag/farvel, godmorgen/godnat og holder i hånden, hvis vi f eks går en tur. Han har lejet en etværelses lejlighed og flytter ud i morgen. Aftalen er, han kommer her i weekenden (hvis vi ikke har andre aftaler hver især) og måske 1-2 aftener i løbet af ugen. Jeg har naturligvis et stort behov for, at han viser, det er det han gør.
Men lige nu sidder jeg dybt såret med meget vrede. Jeg har meget svært ved at se, hvad jeg gør, første gang han tager kontakt til mig og eventuelt kommer her? Står jeg med åbne arme og kysser ham eller??
Jeg håber naturligvis, vi engang i fremtiden finder ud af at bo sammen igen, men jeg er langt fra sikker på, vi ender der. Vi har aftalt at vi fortsætter i terapi.
Kære du
Endnu engang bliver jeg fanget af brevkassens begrænsning og sidder tilbage med flere spørgsmål, som jeg ville ønske jeg kunne få svar på, for at give dig et bedre svar. Men selv hvis jeg fik svar på mine spørgsmål, ville jeg, selvom jeg gerne ville, ikke kunne fortælle dig, hvad du skal gøre. Du har sat nogle overvejelser i gang hos mig, som jeg vil dele med dig, og som jeg håber, du kan bruge til noget. Jeg vil også dele mine spørgsmål med dig med et ønske om, at de kan bidrage til refleksion og måske videre samtale mellem dig og din mand.
Der findes mange måder at leve sammen på som par, og der er flere og flere der vælger at leve hver for sig. Der er endda opfundet begreber for det: COLA, det står for couples living apart. Begrebet LAT står for living apart together. COLA par er nogle, som ligesom jer, gerne vil være et par, men ikke vil bo sammen, og LAT par er, når man som par gerne vil bo sammen, men har hver sit værelse og/eller soverum.
Jeg tror grunden til, at der er flere der vælger at leve hver for sig, er, at der er en større og større tendens til at vi skal finde os selv og være os selv. Samtidig er der flere og flere krav til, at vi skal være på og tilgængelige hele tiden.
Jeg tror, alle kan nikke genkendende til, at det nogle gange ville være rart at kunne lukke døren, slukke telefonen, kun forholde os til os selv og lukke alle andre, ja, hele verden ude. Men sådan er livet ikke, vi har brug for hinanden. Vi har brug for at blive holdt af, holdt ud og holdt om. Vi har brug for at blive provokeret og lære nyt, lære at det ikke altid er vores vej, der er den bedste. Vi har brug for at gå på kompromis med vores egen egoisme. Vi har brug for at blive støttet og heppet, på når verden føles dum og uoverskuelig. Vi har brug for ikke at være alene. Vi har brug for at blive elsket for dem, vi er.
Jeg få lyst til at citere en tidligere meget populær ungdomsserie, SKAM, ”Mennesker trænger mennesker”. Men hvordan oplever man, at man er elsket, for den man er, hvis man er i tvivl om, hvem man er? Måske er det lige netop det, der bliver spørgsmålet, som får os til at gå hver til sit eller giver os et behov for at finde os selv.
Når man lever i et parforhold, kan hele verden hurtigt komme til at handle om den anden og den andens behov. Vi kan blive helt opslugt af tanken, om alt det vi gør, for at vores partner skal have det godt, så vi ikke længere ved, om det, vi gør for vores partner, overhovedet er noget, de sætter pris på.
Vi glemmer, om det er et behov, de har givet udtryk for, eller om det er et behov, vi har givet dem. Vi glemmer, om det er et behov, vi har ansvaret for at opfylde, eller om det er et behov, de selv skal tage ansvar for. Og nogle gange bliver vi så optaget af alt, hvad vi gør for den anden, at vi glemmer, hvad vi selv har brug for.
Så, derfor får jeg lyst til at spørge:
Når jeg læser dit spørgsmål, kan jeg godt blive i tvivl om, hvad I har aftalt. Det er vigtigt, at I, når I er til parterapi, har klare linjer og aftaler. Klare aftaler om, hvad I er nu, hvad I hver især har brug for, hvad I hver især kan leve med, hvorfor I flytter fra hinanden, hvilket mål I har sammen for jeres forhold. Det vil jeg opfordre dig til at tage med til parterapi næste gang.
Noget andet, der er vigtigt for mig at sige, når jeg læser dit spørgsmål, er, at du skal lytte til dine egne grænser. Bliver det grænseoverskridende for dig at holde om ham og kysse ham, når han kommer? Så skal du ikke gøre det. Men det er vigtigt, at din mand kender din vrede, og ved, at du er såret, så han kan give dig plads til at vænne dig til jeres nye konstellation.
Jeg håber, at I finder en god vej i jeres parforhold, og at I får den rette støtte og hjælp fra jeres parterapeut.
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Jeg har haft en affære med en forlovet mand i 9 måneder indtil for 3-4 måneder siden. Jeg...
Til brevkassen Hej Jeg står i den situation, at jeg har været sammen med min kæreste i snart 2 år...
Til brevkassen For en måned siden lærte jeg en mand at kende. Han er utrolig sød, omsorgsfuld og forstående overfor...
