Kære Parvis
Jeg havde igen i går en mindre diskussion med min kæreste, som jeg gerne vil høre jeres syn på. Det er det samme, som kommer op i perioder. Sagen er, at jeg går rigtig meget op i fodbold (og andet holdsport), både på banen og som fan af især landsholdet. Min kæreste (manden) er ikke interesseret i fodbold, håndbold og lign. Det er sådan set fint nok, men jeg bliver ked af det, fordi han virker, som om at han virkelig hader min sport og dets fans.
Han kommer med udsagn “som fucking fans”, “lorte sport” osv. Han er pt. virkelig irriteret over, at han ikke kan undgå at høre og se om EM i fodbold. Og nu kommer OL så også snart! Jeg derimod elsker den del, der har med vores landshold at gøre, hele den samhørighed og følelse af fællesskab, og at vi som land har samme mål, synes jeg er helt fantastisk. Jeg bliver ked af det, når han omtaler “min” sport sådan – for det er jo OGSÅ mig, han taler om. Jeg har sagt det til ham et par gange, men han retfærdiggør det bare med, at det jo ikke er mig, han taler om. Men jeg er jo en del af det.
Mit store problem er nok det sidste, for man har jo forskellige interesser. Jeg bryder mig fx ikke om boksning, men jeg forstår jo godt passionen og fællesskabet. Derfor så kunne jeg aldrig drømme om at tale negativt om det. Jeg har spurgt ham om, hvorvidt han evt. er sur på sporten, fordi den ekskluderer ham fra fællesskabet, da han ikke forstår og interesserer sig for fodbold og håndbold. Det mener han ikke, men han kan ikke sige, hvad det er – udover at han altid blev valgt til sidst, da han var barn.
Hans svar er, at det bare ikke siger ham noget. Men der er da meget, der ikke siger mig noget, uden at jeg virker vred på det! Jeg prøver at acceptere, at det ikke er hans kop te og ved godt, at jeg ikke kan omvende ham til fodboldfan. Jeg bliver ked af hans vrede mod sporten – som nævnt er det jo en stor del af mig, noget jeg elsker, men som jeg aldrig kommer til at vise sammen med ham, fordi han ikke bryder sig om den del.
Jeg laver oftest aftaler med mine fodboldveninder, når der er kampe i tv, så jeg får mine “behov” opfyldt. Så det, der fylder for mig er hans had/vrede mod sporten (og mig). Hvordan skal jeg agere i denne situation? Det skal siges, at jeg også altid glæder mig på danske atleters vegne, når de klarer sig godt i verden. Det nedgør han nok også lidt, for “der kommer jo bare en kamp igen i morgen”. Og hvis han fx opfanger, at nu skal jeg se DK mod et eller andet hold, så kan han finde på at sige, at han holder med de andre – i ren provokation tænker jeg. Det er virkelig atypisk for ham, da han ellers ikke er konfliktsøgende på nogen måde – tværtimod.
Kærligst Aloha07
Kære Aloha07
Tak for dit utrolig gode spørgsmål. Du er med garanti ikke den eneste, der oplever, at man ikke deler interessen for sport, og hvad stiller man så op med det? Det, tror vi, er godt for mange par at tale med hinanden om.
Generelt er det vigtigt i parforholdet, at vi forstår, at vi ikke skal være ens og ikke nødvendigvis deler de samme interesser. Vi er et team, der skal gøre hinandens liv bedre ved at bakke hinanden op og ikke pille hinanden ned. Det lyder meget enkelt, men meget ofte går vi med skjulte ønsker om, at vi også kunne have helt ens holdninger og interesser.
Et parforhold har nogle forskellige faser. I starten oplever vi ofte, at der er stor glæde og interesse for alt i hinandens liv. Men efter noget tid bliver vores forskelligheder ikke nødvendigvis til en glæde, men til en trussel og konflikt. Vi skal lære at leve med større og større forskellighed, og man oplever, at man ikke helt forstår sin partner. Man kan kalde den fase for ”magtkampen”, for ofte opstår der konflikter over de samme temaer igen og igen. Begge parter forsøger at vinde i kampen om, hvad parforholdet skal udvikle sig i retning af. Måske havde din kæreste bare en anden drøm om, hvad I skulle dele,og hvordan et godt parforhold ser ud. Måske var drømmebilledet ikke, at hans kæreste hellere vil se fodbold end bruge tid med ham.
Nogle parforhold hænger fast i magtkampen, og konflikterne bliver blot til større og større distance mellem os. Det er ofte det, man hører, når folk siger, at ”vi voksede fra hinanden”. Intet parforhold undgår magtkampen, men vi behøver ikke at give op, og vi behøver ikke at finde en vinder eller taber (det findes i øvrigt heller ikke). Men et parforhold kan bevæge sig ind i en fase, som man kan kalde ”det modne/bevidste parforhold”. I den fase bliver vi bevidste om vores forskelligheder og formår at lade hinanden være selvstændige individer. Vi sætter pris på forskelligheden, samtidig med at vi forsøger at skabe et stærkt fælles liv. Man kunne sige, at vi går fra at være modstandere til at være et team, der kan udnytte forskellighederne til at blive endnu stærkere, end hvis vi var helt ens. Du kender det måske fra sportens verden. Et godt fodboldhold består ikke af 11 gode angribere, men spillere, der kan noget meget forskelligt og har en god ”holdånd”.
Du beskriver ganske fint, at du har prøvet at tale med din kæreste om, hvad det betyder for dig, når han udtrykker sin vrede. Det er rigtig fint håndteret, og det er også den vej, vi vil opfordre dig til at fortsætte ned ad. Det virker, som om at han ikke helt har forstået, hvor personligt det rammer dig, når han taler grimt om sport. Det må du forsøge igen at få ham til at forstå.
Her er et lille forslag til, hvordan du kan gribe det an.
Jeres konflikt er slet ikke en lille konflikt, for det vigtige i jeres konflikt handler slet ikke om sport, men handler om tonen. Det er dræbende for et parforhold, hvis vi bliver nedgjort. Derfor er det særligt den del, som I skal arbejde med. Det er meget dårlige vilkår for kærligheden at blive nedgjort. Både når det handler om vores person, men også når det handler om vores personlige præferencer, interesser og hobbyer. Man må gerne lave sjov med hinanden, men det er kun sjovt, hvis begge synes, at det er sjovt. Måske kan du vise ham dit spørgsmål og vores svar, så kan jeres samtale tage udgangspunkt i det.
Vi håber, at I kan få talt ud om dette emne. Ring gerne til vores gratis rådgivningstelefon, hvis I har brug for yderligere hjælp.
Kærlig hilsen
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907