Min mand synes, jeg er for tyk! Han tænder ikke på mig mere.

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Hej brevkasse

Min mand og jeg har kendt hinanden i næsten 17 år, boet sammen 16 år været gift de 10, og har sammen 2 børn på 9 og 12 år.

Vores samliv har som regel været stille og roligt, kørt på skinner og vi har (haft) et godt sexliv.

Vores liv har til tider været præget af eftervirkninger af min dårlige barndom med en alkoholisk far, som har givet mig en sårbarhed, som jeg ved jeg skal arbejde med. Men som jeg faktisk også er kommet langt ift. Jeg har inden jeg mødte min mand været igennem en depression. Men har sidenhen ellers for det meste haft det fint, udover hvad jeg vil kalde normale op og nedture. Dog har jeg for ca 3 år siden haft en decideret stress, men som jeg kom igennem via et coaching-forløb og helt ud af på kun et halvt år. I dag står jeg stærkere end nogensinde. Og jeg har lært at prioritere og sige bedre til og fra i mit liv.

Jeg er bl.a. i eftersommeren 2016 begyndt i en løbeklub, prøver at gøre noget for mig selv og også at gøre noget ud af mig selv (noget som min mand på et tidspunkt tidligere har efterspurgt).

Men….

For et par dage siden – her efter nytår konfronterede jeg min mand med, hvorfor vi nærmest ingen kropslig kontakt har. Jeg tænker ikke kun på sex, men fx. alm. berøring. Jeg ved godt at det i det hele taget ikke er noget, han mener, han har så meget brug for- og har egentlig aldrig været et behov for ham (bortset fra sex).

Det kom frem, at han synes jeg er for tyk, og at han ikke tænder på mig.

Det synes jeg er en megahård udmelding.

Det skal siges, at jeg godt ved at jeg vejer for meget – at jeg sidste år var på et træningsforløb som fik mig ned på normalvægt, men at min vægt har sneget sig ligeså stille opad igen. Jeg er 162 cm og kom op på 70 kg, er nu nede på 68. Men dengang vi mødtes vejede jeg ca. 55-58 kg. Jeg mener at ca. 62 kg er realistisk mål.

Jeg har dog været åben ift. min mand om det, og faktisk spiser jeg rimelig sundt. – Har valgt at tage madpakke med på arbejde (da jeg bl.a. ved at maden derude er meget fed og usund). Jeg spiser kun slik om fredagen, og prøver generelt ikke at overspise. Jeg dyrker som sagt motion 3 gange om ugen og derudover går jeg en masse ture.

Selvfølgelig blev jeg utrolig ked af det. Jeg er 40 år, har 2 børn, og kan jo ikke leve op til en 20 årig pornomodel (han ser vist porno hver dag- har han tidlige sagt).

Han siger selv at det er hans problem, at han ikke kan lide fede mennesker. At problemet er ift. ham selv. At han altid har været fed – også igennem sin barndom. Og at jeg ikke ved, hvad det betyder for ham (for jeg har ellers altid været normalvægtig). Han ved godt, at jeg er stort set ligeglad med hans vægt (han har tabt sig ca. 20 kg siden vi mødtes). Men at jeg bare tager ham, for hvem han er. Men han kan ikke omvendt acceptere mig, som jeg er. Nu er det jo ikke fordi jeg vil være en matrone, men om jeg lige vejer et par kilo over – det synes jeg ikke er et problem, da jeg jo arbejder på at komme ned i vægt.

Jeg føler bare, at det er svært at skulle gå og leve op til, hvad han måtte have som ideal. Han siger bl.a., at han ikke kan lide sex med mig, når vores maver støder sammen. Og at jeg er alt for blød. Lige bortset fra denne her udmelding, så elsker jeg jo manden. Og jeg har et kæmpe issue, om han ikke har lyst til at være sammen med mig mere. Men det siger han, at han gerne vil, og at der ikke er andre kvinder.

Jeg er forvirret, for hvad hvis nu jeg ikke kommer langt nok ned i vægt? Og i det hele taget- hvorfor betyder vægt så meget? Udover at han godt kan lide at have en pæn kone at vise frem. (Det skal lige siges, at jeg ikke mangler kontakt fra det modsatte køn hvis jeg er ude alene med veninderne en aften- selv ikke imens jeg vejede mest).

For nogle år siden havde han en flirt kørende på sin arbejdsplads, da han selv havde tabt nogle kilo. Og denne her yngre kvinde lagde vildt an på ham. Men efter sigende fik de ikke lavet noget sammen. Jeg kan mærke at hun ikke er inde i billedet længere, men nu går jeg og bliver usikker. – Vil han ha´ mig?

Svar

Kære Kvinde

Det lyder virkelig hårdt, at du ikke føler dig accepteret af din mand, og at han ikke tænder på dig længere. Som du beskriver dig selv, lyder du som en meget engageret kvinde, der har gjort meget for dit eget velvære igennem årene. Du har truffet nogle bevidste valg om at ville leve sundere ved fx at dyrke motion flere gange om ugen og have madpakke med på arbejde. Du har fortsat et mål om at tabe dig endnu mere, men det lyder alligevel som om, du er rimelig tilfreds med dit ydre, som det er. Du oplever også, at mænd kontakter dig, når du er i byen med veninderne. Det giver dig grundlæggende en fornemmelse af, at du er en attraktiv kvinde. Hvorfor kan din mand ikke se det? Du kommer selv med forskellige bud på dette spørgsmål: din mand ser porno dagligt, og det påvirker formentlig hans syn på kvinder. Din mand har tidligere haft en flirt på arbejdspladsen, og nu er du lidt nervøs for, om han har genoptaget kontakten til hende. Endelig beskriver din mand, at han ikke bryder sig om, at jeres maver støder sammen, når I har sex, selvom din mand selv er overvægtig. Du har således selv forskellige mulige grunde til, at din mand ikke tænder på dig. Om disse forklaringer er reelle og kan forklare det hele, ved vi ikke. Men det er vigtigt for mig at understrege, at du skal holde fast i, at du er en attraktiv kvinde, uanset hvad din mand udtrykker!

Fem kærlighedssprog
Indledende skriver du, at I sjældent har kropslig kontakt – ikke bare i forhold til sex, men også gældende for berøring i al almindelighed. Det får mig til at tænke på, om I kender til de fem kærlighedssprog? Helt kort findes der fem kærlighedssprog: fysisk berøring, anerkendende ord, tid til hinanden, gaver og tjenester. Rationalet er, at vi alle har et primært kærlighedssprog. Når man bliver mødt med sit kærlighedssprog, føler man sig elsket. Taler man samme sprog, er det let at udtrykke kærlighed over for sin ægtefælle, mens det er langt sværere at tale et andet kærlighedssprog end sit eget. Ud fra det du umiddelbart beskriver, kan det lyde som om, dit kærlighedssprog er fysisk berøring (det har ikke nødvendigvis noget med sex at gøre). Måske har din mand svært ved at tale dit sprog? Måske er han slet ikke klar over, hvad dit sprog er (og hvad hans eget er)? Dette kunne måske være udgangspunkt for en samtale mellem jer? Det vil kræve en bevidst ændring hos jer begge, hvis I vil forsøge at møde hinanden med det rette kærlighedssprog. Men oplevelsen af at føle sig elsket, og for dit vedkommende den daglige berøring, vil helt sikkert have en smittende effekt på jeres sexliv!

Læs mere: De fem kærlighedssprog

Der er flere ting i dit brev, som undrer mig. Især forstår jeg ikke, hvordan din mand kan have så svært ved at acceptere din krop, hvis han selv er overvægtig. Jeg kan ikke umiddelbart gennemskue, om det skyldes, at han et eller andet sted er misundelig over, at du har tabt dig så meget, at du har bearbejdet flere ting i dit liv eller at du har sunde vaner? Brevet er naturligvis skrevet ud fra din synsvinkel, og derfor er der mange ting, som du ikke giver svar på, hvorfor jeg ikke kan vide, hvad der ligger bag din mands udtalelser. Men med udgangspunkt i det, du skriver, lyder det som om, din mand også har nogle issues omkring sig selv, som han mangler at få bearbejdet. Hverken du eller jeg kan tvinge ham til at arbejde med sig selv, men måske det kunne være noget, du vil kunne tale med ham om?

Hvor står din mand?
Endelig fremgår det for mig at se ikke tydeligt, om din mand faktisk vil jeres ægteskab fortsat. Du skriver, at du jo elsker din mand trods hans udtalelser om din vægt. Men hvor står din mand? Kan han se, at I har et “problem” i jeres ægteskab, eller har han det fint med tingene, som de er? Vil han være indstillet på at skulle ændre noget, så du/I kan få det bedre? Hvis han er positiv, og han har de samme bekymringer for jeres fælles fremtid som du, så vil jeg anbefale jer at søge hjælp hos en dygtig parterapeut, som kan hjælpe jer med at se tingene fra nye vinkler og få sat nogle ord på de følelser og behov, som lige nu overses hos i hvert fald dig.

Jeg håber, du kan bruge mine tanker og idéer til at komme videre. Held og lykke fremover!

Med venlig hilsen

Maria F. Hedegaard
Psykolog

Se også:

Skal jeg blive eller gå?

Til brevkassen Hej Parvis! “Den rette”? Jeg er en 27-årig kvinde, som efter mange år alene (hvor jeg virkelig har...