Min søn vil ikke
møde min kæreste

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Jeg blev skilt for lidt mere end to år siden efter et drænende og hårdt ægteskab. Jeg har en voksen søn på tyve år sammen med min eksmand. For ca otte måneder siden mødte jeg manden i mit liv, min eneste ene og min soulmate. Vi elsker hinanden uendeligt højt og planlægger en fælles fremtid sammen. Jeg er blevet taget imod med åbne arme af hele hans familie, og jeg holder allerede meget af dem.

Jeg er imidlertid ret splittet. Min søn nægter nemlig at møde min kæreste. Han siger, at han aldrig nogensinde vil hilse på mig, og at han ikke vil besøge mig i mit nye hjem, hvor jeg skal bo sammen med min kæreste. Jeg aner hverken ud eller ind.

Jeg har prøvet at føje ham, så min kæreste og jeg kun er sammen hos ham. Jeg har prøvet at ignorere det og nægtet at lade min søn bestemme, hvem der kommer i mit hus. Jeg har forsøgt at tale til hans fornuft og give udtryk for, at alle har fortjent at være glade, og at vi alle må tage ansvar for vores eget liv. Jeg ved ikke, om han føler, at jeg svigter ham? Når jeg er hjemme, forsøger jeg at forkæle ham, men jeg oplever hver gang, at han ikke gider være sammen med mig og bare trækker sig og går ind på sit værelse. Det betyder, at jeg sidder med følelsen af, at han ikke har brug for mig til andet end at lave mad og vasketøj? Jeg har udfordret ham lidt og spurgt, hvordan han ville have det, hvis det var hans far, der havde fundet en kæreste. Det, synes han, ville være helt i orden, fordi han er mand. Hvad vil I råde mig til?

Svar

Kære spørger.

Tak for dit spørgsmål. Det er en rigtig svær situation, du sidder i. En situation, der er fuldstændig drænende for din energi. Desværre er der ikke et: “Du skal bare lige…”- svar på din udfordring. Der er ikke nogen nem løsning.

Når man starter et nyt forhold, vil børnene også blive berørt, og det mærker du på den hårde måde. Din søn har også følelser blandet ind i dine relationer, og han nægter lige nu at møde din kæreste. Dit gæt er, at han føler sig svigtet af dig. Hvad det er for følelser, han har, er det kun ham selv, der kan svare på. Derfor foreslår jeg, at du opfordrer ham til at give hans følelser, tanker og frustrationer plads, når I er sammen. Tal om det, som bliver svært for ham, så du ikke behøver at gætte på, hvad der foregår indeni ham. Det kan være, at han har svært ved at sætte ord på, hvad han føler og hvorfor – så måske kan det være en ide at få noget hjælp til at finde en løsning, I begge to kan være i. Opsøg gerne en terapeut eller psykolog som kan hjælpe jer med den svære dialog. Du kan også ringe til vores gratis rådgivningstelefon, der har åbent hver mandag fra 19-22.

Hvis han er i stand til at fortælle om, hvad der er svært for ham, er det vigtigt, at du lukker munden godt i og klapper ørerne godt ud, også selvom du har en anden opfattelse af det, han fortæller. Det skal du prøve at holde for dig selv. Det er vigtigt, at du ikke blander din oplevelse ind i hans fortælling, for så vil han ikke føle sig hørt. Betingelsen for at tingene ændrer sig er, at han føler sig hørt, set og troet. Du kan måske finde inspiration til, hvordan I kan tale sammen om det svære i artiklen her. 

Jeg tror ikke, at han vil reagere positivt på, at du forsøger at vejlede ham, så prøv at lade være med det og acceptér ham, som han er. Så tror jeg, at han lidt efter lidt vil åbne sig op for din situation og forhåbentlig acceptere den. Men det begynder med, at han føler sig set og hørt.

Lykke til med jeres relation.

Venlig hilsen

Mads Madsen, Terapeut og PREP-instruktør

Se også:

Min mand er misbruger

Til brevkassen Kære Parvis Jeg skriver, fordi jeg er fortvivlet. Jeres læsere og brevskrivere er nok lige så fortvivlet, som...