Nu vil hun bare være venner

Hej.

Jeg skriver, fordi jeg for 8 måneder siden snakkede meget i tlf. med en kvinde. Jeg har kendt hende fra mine unge dage, inden jeg fik børn osv. Hun er 26 idag og jeg 33. I oktober blev hun smidt ud af sin daværende kæreste 2 gange med en uges mellemrum. Allerede på det tidspunkt havde vi en kanon kemi, og var meget enige om storset alt. Efter en måned kørte jeg så ned til hende en aften, hvor vi hurtigt faldt for hinanden. Hun bor i Sønderjylland, hvor jeg også kommer fra. Dog er jeg bosat på Fyn pt. grundet børn.

Vi begyndte at se hinanden i weekenderne, hvor jeg ikke havde børn og nogle gange hverdage, hvor jeg kørte ned til hende. I slut februar sker der så det, at hun skal bytte hendes arbejds weekend og min eks ville ikke bytte, så vi kunne få friweekend sammen. Dog gik det med at børnene var her, og hun blev glade for dem og omvendt. Og vi snakkede længe om, at vi nok inden for det næste halve år skulle flytte sammen. Vi er så ens og en kemi uden lige og sex og alt var fantastisk. Midt i april måned hvor vi sad og hyggede en aften, sagde hun, at hun ikke viste, om hun kunne værre i det pga børnene. Dog elskede hun mig meget, men hun ville ikke til Fyn. Jeg sagde så, at jeg gerne vil til det sønderjyske og vi så der fra kunne få et liv sammen. Børnene skulle så være der hver anden weekend. Det var hun okay med. Vi var dog ikke længere kærester, da hun følte meget press pt. Men vi sås stadig uden at se andre.

Samme aften og dagen efter græd hun meget, og lå ved mig hele tiden. Hun sagde, at hun håbede hun fandt frem til at vi godt kunne være sammen, for hun har aldrig haft en, der forstod hende så godt og behandlede hende bedre. 14 dage senere kommer hun over til mig, efter at stadig have været i tvivl om hun kunne lige nu. Hun sagde så, at hun ikke synes det fungerede mere. Men at hun godt kunne gå tilbage til mig engang, da det jo var et godt forhold og vi var gode forhinden. Men følelserne var ikke stærke nok lige nu.

Hun er så typen, at uanset om det er gået godt eller ej – når man ikke er sammen, er man ikke sammen, og hun tænker ikke videre over, om hun finder en anden eller ej. Det skal siges, at alle forhold hun har været i siden hun var 20 år, har været dårlige. Både med vold, trusler osv. Jeg tror selv, det er afstanden, der har gjort det samt hun går og tumler med nogle ting fra tidligere forhold. Måske gik det også for hurtigt med at vi fandt sammen. Jeg ved ikke, om det handler om, at hun virkelig har mistet følelserne eller om hun bare ikke kan være i et forhold lige nu. Måske bruger hun det med at hun har mistet følelser, som en måde at få tid for sig selv.

Indtil i går har vi stadig ringet sammen hver dag. Men dagen efter har jeg intet hørt. Efter vi tog snakken om det igen igår. Jeg følte det var underligt det hele. Hun vil bare være venner som det ser ud nu. Mit spørgsmål er, hvad er der sket, og skal jeg beholde kontakten og være der for hende? Vil lige slutte af med at sige, at hun også har problemer med at sove og ofte tager søvnfremkaldende piller, men hun sover stadig dårligt. Samt hun nogen gange har tude ture, når hun tænker på alt det, hun har været igennem. Hvad gør jeg ? Elsker hende over alt på jorden.