Vi har et uforpligtende forhold – men jeg ønsker mere
Til brevkassen Jeg har haft en affære med en forlovet mand i 9 måneder indtil for 3-4 måneder siden. Jeg...
Hej.
Jeg skriver, fordi jeg for 8 måneder siden snakkede meget i tlf. med en kvinde. Jeg har kendt hende fra mine unge dage, inden jeg fik børn osv. Hun er 26 idag og jeg 33. I oktober blev hun smidt ud af sin daværende kæreste 2 gange med en uges mellemrum. Allerede på det tidspunkt havde vi en kanon kemi, og var meget enige om storset alt. Efter en måned kørte jeg så ned til hende en aften, hvor vi hurtigt faldt for hinanden. Hun bor i Sønderjylland, hvor jeg også kommer fra. Dog er jeg bosat på Fyn pt. grundet børn.
Vi begyndte at se hinanden i weekenderne, hvor jeg ikke havde børn og nogle gange hverdage, hvor jeg kørte ned til hende. I slut februar sker der så det, at hun skal bytte hendes arbejds weekend og min eks ville ikke bytte, så vi kunne få friweekend sammen. Dog gik det med at børnene var her, og hun blev glade for dem og omvendt. Og vi snakkede længe om, at vi nok inden for det næste halve år skulle flytte sammen. Vi er så ens og en kemi uden lige og sex og alt var fantastisk. Midt i april måned hvor vi sad og hyggede en aften, sagde hun, at hun ikke viste, om hun kunne værre i det pga børnene. Dog elskede hun mig meget, men hun ville ikke til Fyn. Jeg sagde så, at jeg gerne vil til det sønderjyske og vi så der fra kunne få et liv sammen. Børnene skulle så være der hver anden weekend. Det var hun okay med. Vi var dog ikke længere kærester, da hun følte meget press pt. Men vi sås stadig uden at se andre.
Samme aften og dagen efter græd hun meget, og lå ved mig hele tiden. Hun sagde, at hun håbede hun fandt frem til at vi godt kunne være sammen, for hun har aldrig haft en, der forstod hende så godt og behandlede hende bedre. 14 dage senere kommer hun over til mig, efter at stadig have været i tvivl om hun kunne lige nu. Hun sagde så, at hun ikke synes det fungerede mere. Men at hun godt kunne gå tilbage til mig engang, da det jo var et godt forhold og vi var gode forhinden. Men følelserne var ikke stærke nok lige nu.
Hun er så typen, at uanset om det er gået godt eller ej – når man ikke er sammen, er man ikke sammen, og hun tænker ikke videre over, om hun finder en anden eller ej. Det skal siges, at alle forhold hun har været i siden hun var 20 år, har været dårlige. Både med vold, trusler osv. Jeg tror selv, det er afstanden, der har gjort det samt hun går og tumler med nogle ting fra tidligere forhold. Måske gik det også for hurtigt med at vi fandt sammen. Jeg ved ikke, om det handler om, at hun virkelig har mistet følelserne eller om hun bare ikke kan være i et forhold lige nu. Måske bruger hun det med at hun har mistet følelser, som en måde at få tid for sig selv.
Indtil i går har vi stadig ringet sammen hver dag. Men dagen efter har jeg intet hørt. Efter vi tog snakken om det igen igår. Jeg følte det var underligt det hele. Hun vil bare være venner som det ser ud nu. Mit spørgsmål er, hvad er der sket, og skal jeg beholde kontakten og være der for hende? Vil lige slutte af med at sige, at hun også har problemer med at sove og ofte tager søvnfremkaldende piller, men hun sover stadig dårligt. Samt hun nogen gange har tude ture, når hun tænker på alt det, hun har været igennem. Hvad gør jeg ? Elsker hende over alt på jorden.
Kære brevskriver
Tak for dit spørgsmål til brevkassen. Det er meget forståeligt, at du synes det er svært at finde ud af, hvad du skal gøre nu, når hun lægger op til bare at ville være venner, selvom I har haft det så godt sammen. Jeg har svært ved at sige præcis, hvad der er sket, siden at hendes holdning til jeres forhold er skiftet, men ud fra din beskrivelse virker hun temmelig presset lige nu. Du skriver, at hun har været i nogle dårlige forhold tidligere, og at hun lige er kommet ud af et forhold, da I begynder at have meget med hinanden at gøre.
Derudover skriver du, at hun sover dårligt og generelt har været i tvivl om, hvad hun skal lige nu i forhold til jer. Jeg tror, at hun har brug for lidt ro i forhold til kærester og parforhold. Hun har nogle svære ting med i bagagen, som hun formentlig har brug for noget tid til at bearbejde, inden hun er klar til at skulle i et fast forhold igen. Og det kan være, at hun har brug for noget professionelt hjælp til dette, hvis det er noget, som præger hende meget.
Jeg forestiller mig, at hun har mest brug for, at du kan være en støtte og en ven for hende i denne tid. Jeres relation virker til at være rigtig god, hvor I kan snakke om mange ting, og det er nok det, som hun trænger til lige nu. Parforhold er for hende måske koblet op på nogle svære ting pga. hendes fortid, og derfor er et venskab lige nu nok bedre for hende.
Men det handler også om, hvad du har brug for. Kan du godt være i relationen som hendes ven og ikke hele tiden længes efter, at I skal blive mere end blot venner, eller bekymre dig for om hun ser andre? For hvis du hele tiden mærker et behov for, at I bliver et par, så vil det nok være svært for jer begge at være i, da hun ikke umiddelbart er klar til det, og du vil nemt blive skuffet. Så vil det måske være bedre, at du trækker dig ud af relationen for nu.
Men hvis du tænker, at du godt kan være hendes ven og støtte uden at være sikker på, om det vil føre til kæresteforhold i fremtiden, så tænker jeg, at hun vil sætte meget pris på det. Men så er det også vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan du selv har det i det. Du må ikke ikke fuldstændig glemme dig selv og dine behov, i et forsøg på at møde hendes. For det er ikke sikkert, at jeres venskab vil føre til et parforhold senere.
Jeg håber, at du finder ud af, hvad du skal gøre i dette, og at dette svar kan være lidt til hjælp i dine overvejelser.
Mvh