Ønsker ikke forelskelse
i kollega

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Jeg har været sammen med min mand i snart 15 år. Gift i 5 år. Har børn under 5 år. Jeg er blevet vild med en kollega. Alt i mig siger stop! Vil ikke smide alt på gulvet, fordi jeg er blevet “forelsket”. Jeg elsker min mand og mine børn, men samtidigt kan jeg mærke, jeg bliver glad, når han skriver, eller jeg skal arbejde sammen med ham. Tænker for meget på ham. Jeg har brug for et råd til at få tanken væk fra ham. Jeg har været småforelsker før i kollegaer. Men har kunne slippe dem igen. Han er single, og jeg vil ikke lege med hans følelser.

Svar

Hej

Tak for din henvendelse til brevkassen.

Lykkelig sammen med min mand og forelsket i en anden

Du fortæller, at du har været sammen med din mand i snart 15 år, og at I har børn sammen, og at du elsker din mand.

Nu er der sket det, at du er blevet forelsket i en kollega og ønsker et råd til, hvordan du kan slippe denne forelskelse igen. Du ønsker ikke at sætte dit eget parforhold overstyr og ønsker heller ikke at lege med din kollegas følelser, siger du.

Man kan forhindre fuglen i at bygge rede

Der er et kinesisk ordsprog, som siger: “Du kan ikke forhindre sorgens fugle i at flyve hen over dit hoved. Men måske kan du forhindre dem i at stoppe op og bygge rede i dit hår.”

Nu handler dette ikke om sorg men om forelskelse, men jeg tænker, at man kan sige det samme om ‘forelskelsens fugle’. Altså, at de flyver hen over os, og at vi kan forhindre dem i at bygge rede.

Vi er ikke overladt til at lade vores liv styre af følelser

Der har for nylig været skrevet i pressen om en kendt politiker, som efter mange års ægteskab har valgt at forlade sin hustru til fordel for en anden kvinde. Han skulle i den forbindelse have udtalt: “Kærlighed er en følelse, der ikke lader sig styre”. Det er jeg ikke enig i. For jeg tænker, at vi netop har mulighed for at forholde os til, hvordan vi ønsker at håndtere det, når ‘en fugl sætter sig i håret’. Hvordan vi præcist vil håndtere en forelskelse/kærlighed, når den opstår, mener jeg, er en viljesbeslutning. Det er ikke noget, som vi kan fralægge os ansvaret for og blot konstatere kom til at ske. Hvis vi lader ‘fuglen bygge rede’, har der været en vilje til stede, som har haft et ønske om, at det skete, og som har ladet det ske.

Med viljen kan du beslutte, hvad du ønsker skal ske

Du beskriver, at du har en vilje med hensyn til, hvad du gerne vil have skal ske. Du har konstateret, at ‘fuglen har sat sig på dit hoved’, og du har besluttet dig for, at den ikke skal bygge rede. Det er det allerbedste udgangspunkt, du kan have for, at det ikke kommer til at ske. Men en udtalt vilje alene gør det ikke, og det er måske også derfor, du nu har valgt at skrive til brevkassen. Fordi du har brug for at sætte handling på viljen. ‘Fuglen sidder der’, du kan mærke, den gerne vil være der, og du tænker, at du ikke vil have det. Hvad skal der til for at jage den væk?

De fleste ‘forelskelsens fugle’ er ikke superhurtige til at bygge rede. Det er ikke sådan, at de bare lander og bum, så står reden der. Særligt ikke, hvis håret tilhører en person, som lever et lykkeligt familieliv med mand og børn, og som ikke ønsker at smide alt på gulvet, som i din situation. Der foregår ofte en række ting i forbindelse med redebygningen, som man kan nå at forholde sig til og få stoppet, inden reden når at tage form. Ting man kan være særligt opmærksom på, når man kan mærke, at fuglen gerne vil lægge an til landing:

  • I hvilke situationer er I sammen, du og din kollega?
    • Ofte alene eller ofte sammen med andre?
    • Er det alene på arbejdspladsen I ses og har kontakt, eller mødes/kontakter I også udenfor arbejdstid?
  • Hvad taler/skriver/ringer I om sammen?
    • Kun faglige ting eller også relativt personlige og måske private ting?
  • Hvilke former for berøring er der mellem jer?
    • Er der ingen berøring, eller kan der måske forekomme ret tætte kram?

Med handling kan du vælge at gøre mindre af det, som ikke er godt for dig og din familie

Som du måske fornemmer, er jeg her inde på, at kontakt kan være mere eller mindre personlig/privat/intim. Mit råd til dig er, at uanset hvilket niveau du befinder dig på i ovennævnte punkter, så skal du skrue fuldstændigt ned for det personlige og private. Dvs. du skal reducere jeres kontakt til kun at være kollegial – og måske (hvis det viser sig nødvendigt) tenderende til det lidt halvkølige fra din side. Dvs. du skal forsøge ikke at have mere med din kollega at gøre, end der skal til, for at I hver for sig kan løse de arbejdsmæssige opgaver, I skal løse.

Et pejlemærke, du her kunne have, er: Foregår der noget mellem jer, som du ikke umiddelbart har lyst til at tale 100% åbent om til din mand. Hvis det er tilfældet, så stop det med det samme.

Og med handling kan du vælge at gøre mere af det, som du savner og ønsker

Et andet spor i forhold til at slippe af med din forelskelse kunne være, at du bliver nysgerrig på, hvad du er blevet forelsket i. Måske din kollega ser ud til at kunne tilbyde noget, som du savner hos din ægtefælle. Prøv at finde ud af, hvad det kunne være. Ikke ved at tale med din kollega, men ved at tale med din mand.

Hvad savner du i jeres forhold? Hvad har I måske forsømt at gøre i jeres relation? Er det blevet for meget på børnenes præmisser? Har I forsømt at dyrke tosomheden i jeres forhold?

Jeg tænker, at din forelskelse kan være udtryk for et savn. Hvis du sammen med din mand kan identificere, hvad det handler om, kan I arbejde med at få indfriet dette savn indenfor rammerne af jeres eget parforhold, frem for at du fristes til at opsøge det et andet sted.

Jeg vil derfor råde dig til:

  • At fortælle din mand, hvad du savner
  • At udtrykke, at du gerne vil mødes af din mand i dette savn
  • At I opprioriterer tosomheden og lægger konkrete planer for at date hinanden noget mere

Måske skal du arbejde hårdt for det

Måske tager det lidt længere tid at jage denne fugl væk, end du tidligere har oplevet. Måske det er et wake-up call i forhold til, som jeg skriver ovenfor, at være mere opmærksom på din mand og det, I har sammen. Jeg tror på, at hvis du flytter dit fokus væk fra din kollega og retter den mod din mand, så vil forelskelsen til kollegaen med tiden fortage sig. Og jeg tror også, at det måske tager noget tid, og at du gennem en periode dagligt skal beslutte dig for at holde følelsesmæssigt afstand til kollegaen.

Jeg mener ikke, at du skal have fokus på at få den forelskede følelse til at gå væk. Fugle flyver over dit hoved, det kan du ikke styre. Du skal have dit fokus på at handle aktivt, så den opgiver at bygge rede. Så vil følelsen med tiden forsvinde. Måske ikke 100%, men så meget, at den ikke forstyrrer din dagligdag og truer relationen til din mand.

Du udtrykker klart, at du ikke ønsker at forlade din mand, og at du ikke vil denne forelskelse i kollegaen. Derfor vil jeg også til sidst lige sætte ord på en mulig ‘nødbremse’, hvis det viser sig, at du ikke kan slippe ham. Hvis forelskelsen ikke vil slippe, kan du blive nødt til at bede om en forflyttelse på dit job eller simpelthen opsige det. Dvs. du kan blive nødt til at afskære dig fra enhver kontakt med kollegaen. Det er dit liv. Det er dig, der bestemmer, hvor du vil hen med det. Også selv om der flyver fugle over dit hoved, som har lumske planer med dit hår! Hold dig selv fast på det.

Jeg håber, at du kunne bruge nogle af mine råd og ønsker dig alt det bedste, med det du vil med dit liv.

De bedste hilsner fra

Benny Dein,
Psykoterapeut

Støt Parvis

Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.

TAK for enhver gave!

Send til 94 907

Se også: