Porno og svigt

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Jeg er en ung kvinde på 22 år. Jeg er vokset op med en far, der har svigtet mig fra jeg kom ud af min mors mave. Jeg har borderline og har rigtig dårlig selvværd og selvtillid.

Mine forskellige parforhold gennem tiden har været plaget af svigt og utroskaber fra mine eks-kæresters side. Jeg har fået tæsk og er blevet voldtaget af den første kæreste, jeg havde som 15-16 årig.

Det er selvfølgelig bare en brøkdel af, hvad jeg har været igennem, men alt det plager mig i mit nuværende forhold. Jeg kæmpede fra start af med at stole på ham. Jeg lukkede ham ind og fortalte ham om mit liv lidt efter lidt, så han kunne lære mig at kende og lære mine følelser at kende. På grund af mit lave selvværd og de ting, jeg har været igennem, hvor jeg altid har oplevet, at jeg ikke er god nok, eller bare nok for mine kærester, så har jeg virkelig fået det svært ved at have en kæreste, der ser porno. Tanken om, at han sidder og forlyster sig med andre gør mig dårlig, når jeg er så åben og altid klar på enten at give ham et blowjob, et frækt håndjob eller have sex med ham – eller hvad han ellers ønsker. Jeg synes bare, det er så unødvendigt, at hver gang jeg går ud af døren, skal han sidde og tænde på andre.

De tanker lukkede jeg ham ind i forholdsvist tidligt i vores forhold. Han sagde, han forstod 110% og nok skulle lade være. Han snakkede mig fuldstændig efter munden og sagde alt det, jeg gerne ville høre. Han gjorde mig glad og tryg (noget jeg ikke har følt i mange år), men en dag kollapsede min verden fuldstændig. Jeg opdagede, at han havde været på Onlyfans. Herefter tog det ellers fart, lidt efter lidt. Over en periode på 3-4 måneder indrømmede han, hvad han ellers havde lavet bag min ryg: Set porno, onaneret til musikvideoer af sexede kvinder, haft en falsk Instagram, hvor han udelukkende fulgte sådan nogle pornosider, Pinterest, hvor han havde forskellige albums med forskellige nøgne kvinder, en Twitter konto, hvor han fulgte en masse pornosider, onaneret til reels videoer af udfordrende kvinder på Facebook. Ja, vitterligt alt, hvad der overhovedet er muligt at kigge på, har han haft gang i.

Min verden brød sammen. Jeg har grædt og følt mig så svigtet, for han kendte godt til mit problem med det. Han ved godt, det sårer mig. Min første kæreste så porno, imens han voldtog mig, så det gør ondt at få smidt i hovedet én gang til, at jeg og min krop ikke er god nok. Det gør ondt, at selvom han kendte alle mine følelser omkring alting, så har han gjort ALTING alligevel. Alle steder, hvor han overhovedet har haft mulighed for at kigge på andre kvinder uden tøj på, der har han kigget og “ordnet sig selv” til det.

Efter alt det har vi haft mange snakke. Han var så ked af, at han havde såret mig og lovede, at det aldrig nogensinde skulle ske igen. To måneder senere besøgte han en kammerat, hvor han lige pludselig skulle sove og ikke kom hjem. Vi bor sammen, og det var natten til vores årsdag. Da han så endelig kom hjem, spurgte jeg ham, om han havde lavet noget eller gjort noget. Han sagde nej. Jeg kiggede i hans telefon, da han gik på toilet, og kunne se, at han havde skærmoptaget videoer af alle mulige nøgne kvinder og gemt dem på sin telefon den nat. Nu er jeg så knækket. Han indrømmede selvfølgelig også, at han havde onaneret til det på kammeratens toilet.

Jeg føler mig så ødelagt, såret, ked af det og ikke respekteret. Jeg føler, at mine følelser er ligegyldige. Jeg føler på ingen måder, jeg er god nok, og jeg har mistet alt lyst til at være nøgen foran ham. Jeg føler mig som det ulækreste menneske på jorden, og jeg kan ikke engang holde ud at kigge på mig selv. Min sexlyst, som ellers plejer at være stor, er forsvundet, og jeg sidder egentlig bare og er deprimeret. Jeg har ikke flere kræfter indeni mig til flere problemer. Udover alt det her har vi altid haft det godt sammen, grint sammen, hygget os og haft et mega godt sexliv. Lige nu er alt bare forsvundet, og det er udelukkende på grund, af hvordan jeg har det.

Jeg føler mig meget forkert, fordi jeg altid får at vide, at det er latterligt og kontrollerende, at jeg ikke vil have, at min kæreste forlyster sig til andre end mig. Jeg føler, jeg skal være på vagt konstant, fordi jeg er bange for, at han seksualiserer alle kvinder, han ser, både på gaden og herhjemme, når vi ser fjernsyn. Jeg føler, han tænder på alt, hvad der ikke er mig.

Han påstår, det ikke er sådan, det er, men jeg har så svært ved at rejse mig efter det her styrt.

Hvad skal jeg gøre, og hvad kan jeg gøre? Hvordan starter jeg? Og er jeg mega forkert på den?

Svar

Kære brevskriver.

Tak for dit meget åbne brev. Det gør mig ondt at høre, at du har det så svært og er i en meget tung og udmattende situation med mange svære erfaringer, tanker og følelser.

Du sætter ord på en svær opvækst med megen svigt fra din far. Du har også været i parforhold med megen svigt og utroskab og endda vold og voldtægt. Det lyder rigtig hårdt. Du skriver, at dit selvværd og din selvtillid er meget udfordret. Du skriver, at du har diagnosen borderline, hvilket for mange, som er ramt af det, er en svær og udfordrende “passager” at have med sig i sit liv.

Jeg ved selvfølgelig ikke, hvad det er, der er det sværeste for dig i din historie med borderline, men jeg ved, at borderline for mange ofte skaber meget følelsesmæssigt kaos og utryghed i forhold til relationer. Dette skriver jeg blot for at sige, at alt det svære, som du oplever i forhold til din kæreste, formodentlig bliver endnu mere frustrerende og ødelæggende for dig, fordi din borderline gør det følelsesmæssige endnu mere svært for dig at være i det – endnu mere kaotisk.

Din lange, ærlige beskrivelse af, hvad det er, du er havnet i med din kæreste, giver mig et billede af en ung kvinde, som virkelig lider i alle de meget overvældende, svære følelser i forhold til din kæreste og i forhold til din selvfølelse og alt det, som gør så ondt indeni.

Du skriver, at du føler dig så ødelagt, såret, ked af det og ikke respekteret. Du skriver også, at du føler, at dine følelser er så ligegyldige (for din kæreste, formoder jeg, du mener), og at du på ingen måder er god nok. Her hører jeg en ung kvinde, som er blevet meget alene med alle sine følelser, og som føler sig meget efterladt, alene og ensom i det. En kvinde som pt. har meget lidt tro på sig selv og sin værdi. Du skriver også, at du heller ikke føler dig forstået af andre, som synes, det er latterligt og kontrollerende, at du ikke vil have, at din kæreste giver sig hen til porno og andre end dig.

Og – du slutter brevet af med at spørge: Hvad skal jeg gøre, og hvad kan jeg gøre? Hvordan starter jeg? Og er jeg mega forkert på den?

Jeg vil gerne prøve at komme med nogle inputs til dig. Jeg kan sagtens komme til at ramme forbi, fordi jeg jo ikke kender dig og din situation ud over det, du skriver i brevet, men jeg vil gerne lige gøre et forsøg med nogle inputs.

Det er et fælles ansvar

Du skriver, at alt det gode i jeres parforhold lige nu er forsvundet, og at “det er udelukkende på grund af, hvordan jeg har det”. Her vil jeg gerne blive lidt skarp i replikken: Der er ikke noget i din beskrivelse, som tyder på, at det kun er dig, som bidrager til, at situationen er, som den er. I er to i jeres parforhold. I er i et samspil, hvor I hele tiden skal arbejde på at finde vejen sammen. Det er et fælles ansvar. Derfor: Det er ikke på grund af dig, at du/I har det svært lige nu. Det er et fælles anliggende. Og – I er to om at løse det og finde en bedre vej sammen.

Følelserne skal tages alvorligt

I samme ombæring må jeg sige, at det er ALDRIG forkert at tage sig selv og sine følelser alvorlig. Det er ALDRIG forkert at handle på det, som følelserne stritter i forhold til. ALDRIG. Det er derimod meget ødelæggende, hvis vi ikke lytter til, hvordan vi har det. Det betyder ikke, at følelser altid har ret i alle de tanker og konklusioner, som der følger med dem. Bestemt ikke. Heller ikke altid ret i de strategier og impulshandlinger og konkrete konklusioner, som den følelsesmæssige svære situation har igangsat og sat i udbrud.

Det er så sårende

Det er aldeles forståeligt, at du med dine værdier og din svære historie bliver meget såret over, at din kæreste ser porno og tilfredsstiller sig selv uden om dig. Det er meget forståeligt, at det sårer dig, at han har brug for at gøre det. Det er aldeles forståeligt, at du har brug for, at han forstår dig og forstår din sårethed, modstand og ked-af-det-hed og dine behov i det her. At han forstår, hvorfor det er så sårende og ødelæggende for dig og for din tillid til ham. Det er virkelig meget forståeligt, at det er så vigtigt for dig, at han ikke ser porno og giver sig hen til det. For dig opleves det som svigt, nærmest utroskab, fornemmer jeg.

Din kæreste har lovet for meget

Samtidig må jeg sige, at det også er aldeles forståeligt, at din kæreste får det rigtig svært og kan komme meget i klemme i jeres relation i det her. Han har en anden historie – et andet blik på det, han har gang i med pornoen og selvtilfredsstillelsen. Du skriver, at han har lovet dig, at det aldrig nogensinde skulle ske igen. At han var så ked af, at han havde såret dig, og at han lovede at stoppe. Her ser jeg billedet af en god kæreste, som meget gerne vil dig. I måden, som du skriver det på, så lyder det til, at han – i situationen – virkelig har ment det helt og fuldt. Han har bare ikke kunnet holde det. Desværre. Han kommer her til at love for meget. Jeg hører, at din kæreste har lovet mere, end han faktisk har kunnet holde.

En ny tilgang

Hvis der er noget om dette, så er I nødt til at snakke om det og hans pornoforbrug og selvtilfredsstillelse på en anden måde. En måde, hvor der bliver mere plads til, at han kan få mulighed for at sige, hvorfor det faktisk er meget svært for ham, og at det kræver rigtig meget af ham at skulle kunne flytte sig i dette. Hvis din kæreste elsker dig og vil tage godt hånd om dig og jeres forhold (og det lyder det til, at han faktisk gerne vil) – og dermed aktivt nå til at slippe sit pornoforbrug, så skal I have fundet et blødere sted at stå med alle de svære følelser og svære udfordringer (som I hver især har). Et sted, hvor du også kan komme på banen og være hjælpsom i forhold til det, som faktisk er meget svært for ham i forhold til at stoppe med at se porno og tilfredsstille sig selv via porno.

Ultimative krav

Hvis din kæreste kun møder ultimative krav fra din side af i forhold til pornoen, så kommer han let til at stå i en situation, hvor han bliver fanget og lover noget, som han ikke er i stand til at holde. Han har nok brug for at kunne være i en proces med at gøre noget ved hans pornoafhængighed og måske få konkret hjælp fra dig til at deale med det. Hans afhængighed af at se porno og tilfredsstille sig selv via billeder og film er formentlig så stærk, at det virkelig kræver noget af ham at kunne gøre sig fri af det. Hvis det er sådan det er, så er det vigtigt, at I faktisk kan snakke om det, så han ikke er så alene i det. Jeg forestiller mig, at han formentlig har mere brug for din hjælp og støtte – frem for at blive fordømt og “gå fallit” som kæreste. Dette skriver jeg for at nuancere tingene for dig – og for at hjælpe dig lidt mere over på hans banehalvdel i det, som er så svært for ham.

Stå sammen om at komme fri af afhængigheden

Det ændrer ikke ved, at det for dig er så ultimativt ødelæggende, at han stadig hænger fast i porno m.v., og at du har brug for, at han får gjort noget ved dette. Pointen er, at det er så vigtigt, at I står sammen over for det, som er så ødelæggende. Stå sammen om at komme fri af afhængigheden – frem for, at det totalt adskiller jer og isolerer jer med alt det svære – væk fra hinanden. I hver jeres følelsesmæssige sump af svære følelser.

Grænser og telefoner

Og så lige en ekstra krølle på ovenstående: Du skriver, at du har kikket i hans telefon og afsløret ham i, at han stadig ser på og bruger andre kvinder i sin selvtilfredsstille. Det må have være meget svært for dig at se disse billeder og at opdage, at han stadig sidder fast i sit pornoforbrug og onanien. Det har gjort ondt og såret dig endnu engang – dybt. Meget sårende for dig.

Her bliver jeg alligevel nødt til at skrive, at i min verden, så må man ikke kikke i andres telefoner og private ting, heller ikke sin ægtefælles eller sin kærestes telefon – med mindre man har en aftale om det. Hvis I ikke har en aftale om, at I gerne må kikke i hinandens telefoner, så overskrider du hans grænser, når du gør det. Derfor foreslår jeg, at I skal have talt om, hvordan I fremadrettet vil forholde jer til det. Hvis du ikke har en aftale med ham om, at du gerne må kikke, så tror jeg faktisk ikke, at din kæreste kan andet end føle, at du slet ikke har tillid til ham, og at du kontrollerer ham og holder ham på en kronisk anklagebænk. Jeg tror, der vil være en stor risiko for, at han flytter sig endnu mere over i “separate rum”, hvor han kan leve “uden at blive opdaget”.

Den negative tillids spiral

Her er der en negativ tillids spiral i forhold til hinanden, som ikke skal have lov til at blive fodret. Hvis det er her, I er havnet, så er der brug for, at I får arbejdet med, hvordan I kan komme tættere på hinanden og stå “et blødere sted” med hinanden. Et sted, hvor I kan snakke jer endnu mere ind på, hvordan I bedst muligt dealer med jeres udfordringer. Et sted, hvor I kan finde vej sammen og støtte hinanden i, hvordan I kan hjælpe og passe bedst muligt på hinanden, jer selv og jeres parforhold.

Søg parterapi – søg terapeutisk hjælp

Jeg tror, det vil kunne være meget hjælpsomt for dig og din kæreste, at I går i parterapi. At I får noget hjælp udefra til alt det svære, som I står i. Jeg tænker, at det vil gøre noget rigtig godt for jer begge, at I får en god terapeut og samtalepartner, som kan hjælpe jer til at få mere forståelse for hinanden og hinandens følelser, udfordringer, behov og situation. Vi har alle et grundlæggende behov for at blive set, hørt, rummet, forstået, respekteret af mennesker omkring os – især hos vores nærmeste og mest betydningsfulde relationer.

Gensidige respekt og forståelse er vigtig

Du har en historie med mange svigt og mange svære livserfaringer relationelt. Min fornemmelse er, at du har en historie og et følelsesmæssigt “apparat”, som hele tiden er med dig og på vagt, og som hele tiden taler meget højt, når du står med og i svære relationelle situationer.
Din kæreste er i gang med at lære dig og din historie og dine følelsesmæssige udfordringer, reaktionsmønstre og vigtige behov at kende – ud fra din historie om svigt, din uro med dig selv omkring selvværd og selvtillid og dine borderline-udfordringer. Han er på vej i det sammen med dig, men han er ikke færdig med at lære dig at kende og lære at leve sammen med dig og hjælpe og støtte dig.

Det samme gælder for din kæreste. Han har en historie og et følelsesmæssigt “apparat” og nogle ting med sig i sin bagage, som har formet ham, og som han reagerer og handler ud af. Der er formentligt stadig rigtig meget, som du har brug for at lære at kende hos ham, som kan give dig mere forståelse for ham – og dermed også mere ro i forhold til ham. Jeg forestiller mig, at han bestemt også er meget sårbar på nogle områder, og at han også har noget med i sin bagage, som kan gøre ham urolig, lille, ramt og såret.

At støtte, hjælpe og elske

Der er formentlig meget omkring hans seksualitet og hans forbrug af porno og afhængighed af det, som du har brug for at få meget mere indblik i og forståelse for, så du reelt forstår hans situation og følelser og behov i dette bedre. Det, som du oplever som et enormt svigt fra ham (nærmest som utroskab), når han vælger selvtilfredsstillen via billeder og film, det har måske nogle kringlede, stærke rødder i noget hos ham, som du faktisk godt ville kunne forstå – når du bevæger dig helt over på hans banehalvdel. Igen – det betyder ikke, at du skal leve med hans pornoforbrug m.v. Men han får meget lettere ved at være i kampen mod onani og pornografi, hvis han oplever, at du forstår ham og respekterer ham, som det menneske han er. At du gerne vil støtte ham og hjælpe ham og elske ham. For så står han sammen med dig i det – frem for at blive så alene i det og måske blive så overvældet af at være en dårlig kæreste, at han mister noget af evnen til at kunne holde paraderne oppe i forhold til ikke at give sig hen til pornografien m.v. Blot nogle formodninger og tanker fra min side af.

I parterapi vil I kunne få meget god hjælp til at få denne vigtige samtale om udvikling og proces. En god parterapeut vil hjælpe jer til at kunne lytte meget mere ind på hinanden – uden at det ender i afmagtsfølelser, modstand og forsvarsskyttegrave og mere mistillid.

Borderline i parforhold

Jeg vil også lige tillade mig at skrive lidt ind i din situation med borderline. Jeg tænker, at det kan være meget givende, at din kæreste – i parterapi – får mere hjælp til at forstå, hvordan du lever og har levet med borderline igennem tiden. Hvad borderline hos dig så nemt forstærker og sender dig ud i – relationelt og følelsesmæssigt også i forhold til ham. Din kæreste har formentlig brug for mere viden og mere hjælp til at vide, hvordan han hjælper dig bedst, når det bliver (for) svært følelsesmæssigt for dig. Han har sikkert også brug for hjælp til, hvordan han kan passe på sig selv, når det bliver meget følelsesmæssigt svært imellem jer.

Jeg tænker, at en god parterapeut også vil kunne give god hjælp til dig i forhold til, hvordan du kan finde lidt mere fodfæste, når det hele bliver så følelsesmæssigt svært og kaotisk. Når du er ved at drukne i de svære følelser. Jeg ved ikke, om du har gået en masse i terapi. Måske er det tid for, at du skal give dig selv den hjælp, som det kan være at få arbejdet terapeutisk med de svære følelser og episoder i livet, som kan overmande dig og sende dig til tælling. Jeg ved, at mange med borderline har fået meget hjælp af at arbejde med de svære følelser og at arbejde med at kunne regulere de svære situationer, følelser og oplevelser lidt bedre på sikker grund – og med hjælp fra de nærmeste relationer.

At komme tættere på hinanden igen

Det er mega hårdt for dig at være så alene med alle dine svære følelser, oplevelser og tanker. Sådan skal det ikke være. Jeg håber, at det kan lykkes for dig og din kæreste, at I kan komme tættere på hinanden igen – og finde et fælles sted at stå, så I kan kæmpe sammen i kampen. Kæmpe for kærligheden. Kæmpe for parforholdet. Støtte hinanden i det, som I hver især har og får det svært i.

Jeg ønsker dig og din kæreste alt det bedste.

Med venlig hilsen

Frank Risbjerg Kristensen, Teolog og psyko-, par- og familieterapeut

Støt Parvis

Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.

TAK for enhver gave!

Send til 94 907

Flere brevkassesvar

Læs mere fra brevkassen:

Hans sexlyst er lav

Til brevkassen Hej Min kæreste er i gang med en udredning for ptsd (dårlig barndom), og derfor skulle han udfylde...