Skal jeg gå fra ham?

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Kære rådgiver

Jeg er i vildrede og jeg ønsker hjælp. Måske til at tage den umulige beslutning om at droppe mit ægteskab. Min mand og jeg har været gift i 10 år og har 3 børn sammen, hus, sommerhus og lejlighed. Vores historie sammen er drænende og kaotisk, men også fyldt med kærlighed og oplevelser. Han har været mig utro i perioder over hele vores forhold. Jeg tror ikke der har været andre indblandet det sidste år dog. Jeg kan mærke så snart den er gal og begynder min søgning på hvad han nu laver. Jeg finder ud af det hver gang og konfronterer ham. Han ville aldrig indrømme noget medmindre jeg kan bevise det. Jeg ved ikke om han faktisk mødes med de her kvinder eller om det forbliver skriveri. Det er egentlig også lige meget. Gennem alle årene, har jeg været ked af hans manglende nærvær, berøring og sex. Jeg er blevet en bitter kone og bruger meget tid på at være sur. Og når krisen igen rammer, så bliver jeg rigtig ondskabsfuld. Han har været lige ked af det hver gang jeg har truet med skilsmisse og lover derefter at give mig det jeg eftersøger, men jeg føler ikke det varer ved. Jeg elsker den her mand på trods af alle dumheder. Men er det virkelig muligt at ændre sådanne ting?

Samtalen med terapeuten hjalp ikke

Vi har set en terapeut en enkelt gang hvor det hele drejede sig om ham og hans endte forhold til tidligere kæreste (de har også barn sammen) og hvor skuffede hans forældre blev. Der var ikke meget snak om hvorfor han gør som han gør. – søger bekræftigelse fra andre kvinder. Han ved godt hvad alt det her har gjort ved mig, men forventer alligevel at jeg skal stille op og være glad og positiv og snakke pænt. Han siger det er grundlaget for vores intimitet, han kan ikke være nærværende hvis jeg ikke er glad. (Jeg kan godt se hvad han mener, men forstår ikke hans manglende forståelse) faktisk siger han måske også at det er min skyld vi ikke er tætte?

Gud hvor er det svært! Det sidste år har fungeret, vi har dog ikke haft sex eller nærvær. Han siger også det stammer fra hans potens problemer og ja, min surhed. Jeg har prøvet at have ingen forventninger men det bliver det hverken bedre eller værre af. Så fortæller han at han arbejder med sig selv, hvilket jeg absolut intet mærker til. Han siger også at vores ægteskab er psykisk hårdt. Jeg er ikke i tvivl om man er to til at få et ægteskab til at fungere, men jeg har simpelhen mistet lysten til at prøve. Jeg gider ikke mere. Skilsmisse er absolut ikke den nemme udvej, men måske den rigtige? Jeg har så svært ved at tage beslutningen (ja det bliver min beslutning ikke hans).

Men jeg elsker ham stadig

Når alt dette er sagt, så elsker jeg ham og jeg mener også han elsker mig. Hvad skal jeg dog stille op, hvor skal jeg hen? Jeg har ingen at snakke med de her ting om for jeg har faktisk ikke lyst til at udlevere ham eller os. Jeg kender godt svaret fra veninder hvis jeg lagde alt dette på bordet. Men ser du andre muligheder?

Mange venlige hilsner den fortvivlede kone

Svar

Kære brevskriver

Tak for dit brev og for at dele dine tanker om dit ægteskab og jeres udfordringer. Jeg mærker tydeligt, at du er fyldt af mange følelser og store spørgsmål om, hvad der er det rigtige for dig at gøre. Det lyder rigtig svært at være i, og jeg forstår godt at du søger hjælp til afklaring. Når det er sagt, så kan jeg ikke fortælle dig, hvilken beslutning der er den rigtige, men jeg vil give dig mine overvejelser og forsøge at nuancere jeres udfordringer i parforholdet. Jeg håber det må kunne hjælpe dig til selv at finde afklaring.

Du skriver, at jeres 8-årige ægteskab både har været fuld af kærlighed og gode oplevelser, men at det også har været kaotisk, drænende og præget af bl.a. utroskab helt fra starten.

Utroskabens mekanisme

Jeg vil først skrive lidt om utroskab generelt. Utroskab vil normalt skabe splid og mistillid i et parforhold. Den tillid, som ethvert sundt parforhold må bygge på, vil smuldre og bliver ofte erstattet af jalousi og usikkerhed. For at beskytte sig mod den usikkerhed, kan man ubevidst opbygge et panser af bitterhed og vrede. Vreden er i sin natur mere håndgribelig og udad-rettende end følelsen af usikkerhed og jalousi, som ofte rettes mere indad, mærkes mere sårbar og kan være svær at kontrollere. Derfor kommer vi ofte til at ty til vreden eller bitterheden, når vi bliver usikre, simpelthen for at beskytte os selv mod den store sårbarhed vi mærker. Desværre løser det ikke noget i parforholdet, da vreden og bitterheden ikke inviterer til nærvær. Og uden nærvær er det svært, hvis ikke umuligt, at genopbygge en tillid.

Udfordringer i et parforhold, som fx utroskab, kan som regel ikke udelukkende peges tilbage på den ene part. Dermed ikke sagt at det er din skyld, at din mand er utro, men du har et medansvar for de mønstre, der er mellem jer. Udfordringer må altså ses som, at der er noget i relationen med hinanden, som ikke fungerer. Det involverer dermed begge parter. Som par kan man godt finde tilbage til tilliden efter utroskab. Men det kræver, at man ønsker at forstå og sætte sig ind i den andens sted, at man tør at vise sårbarhed, og at man er enige om at forsætte forholdet. I kan finde mere viden om utroskab ved at læse følgende artikler om både den svigtede part rolle og den utro part rolle. I kan også læse mere om hvorfor utroskab opstår her.

Den onde cirkel

Når jeg læser din beskrivelse af jeres forhold, så får jeg den opfattelse, at I længe har været i en ond cirkel, som I ikke har kunne bryde. Jeg ved ikke, hvad der har startet jeres udfordringer til at begynde med, men jeg forestiller mig, at utroskaben helt naturligt har skabt splid imellem jer. Sådan en ond cirkel som jeg beskriver ovenfor. Mistilliden og usikkerheden, som jeg forestiller mig at du har mærket i forhold til din mand, har gjort dig bitter, vred og indimellem decideret ondskabsfuld, som du selv beskriver. Det medfører samtidig, at behovet for nærvær og intimitet ikke føles naturlig for din mand at opsøge og måske forstærket hans potens-probelmer. Det har måske fået ham til at tage afstand fra dig, men som resultat har det gjort dig endnu mere usikker og dermed endnu mere vred og bitter. Måske din voksende vrede og bitterhed så igen har gjort tilbøjeligheden til reagere med utroskab større hos ham, uanset hvad der var grunden til, at han startede med at være utro til at begynde med.  Og så er den onde cirkel komplet uanset hvor den startede. Måske giver det mening at se det sådan, eller måske oplever du det anderledes. Men uanset, så tænker jeg, at I er havnet i et mønster, som I har brug for hjælp til at bryde ud af – hvis det vel at mærke er det du eller I ønsker.

Skilsmisse kan være løsningen

Du skriver, at du har mistet lysten til at prøve at forandre det og ikke gider mere. Jeg fornemmer, at du måske egentlig ønsker at tage beslutningen om skilsmisse, men har rigtig svært ved det – hvilket er meget forståeligt. Samtidig skriver du også, at du stadig elsker ham. Du må gøre op med dig selv, om den kærlighed du stadig har til ham er stor nok til fortsat at kæmpe for jer og jeres forhold. Er du nået dertil, hvor du føler du har gjort alt hvad du kunne, og ikke har mere at give? Eller er du bange for at sidde tilbage med en følelse af fortrydelse, og ”hvis bare jeg havde gjort …, så kunne vi måske have fået det til at fungere.”?

Hvis du er nået dertil, hvor det synes for hårdt og uoverskueligt, måske også meningsløst at kæmpe videre, så skal du vide, at det er helt forståeligt og også helt okay. Nogle gange er skilsmisse den rigtige løsning både for parforholdet og for jeres fælles børn, og det kan være med til at reducere konflikter og på sigt give mere ro på tilværelsen. Det er altid en svær beslutning, men nogle gange den rigtige. Den blødere løsning med en pause i en given periode kan måske også være en ide, hvis du er usikker på, at du vil skilles. I en pause kan I hver især få tid til at finde ud af, om I skal kæmpe videre eller give op.

Hvis du vil kæmpe videre for jeres kærlighed

Hvis du derimod mærker, at du ser en fremtid sammen med din mand og mærker et ønske om at kæmpe videre, så vil jeg opfordre dig til at åbne op for en ærlig og konstuktiv samtale med din mand. At I fortæller hinanden, om hvordan I har det i jeres forhold, forventninger, behov, fremtid osv. Her er det afgørende, at I taler ud fra jer selv og egne følelser og ikke bebrejder den anden noget. At du sætter ord på, hvilke følelser du oplever i jeres forhold, og hvad det gør det ved dig, at forholdet kan være svært. Og at han gør det samme. I kan evt. bruge disse spørgsmål:

  • Hvilke forventninger har du til mig og vores forhold, både nu og i fremtiden?
  • Hvilke behov oplever du, som ikke bliver indfriet i relation nu?
  • Hvordan forestiller du dig at forholdet ser ud om 1 år? 5 år? 10 år?

Måske en sådan samtale kan spore jer ind på, om I er det samme sted, om I begge ønsker forandring og om I er indstillede på at arbejde på det. Hvis I begge ønsker fortsat at kæmpe for forholdet og give det en chance mere, vil jeg anbefale jer, at opsøge hjælp fra en professionel.

Samtaleterapi tager tid og tålmodighed

Du skriver, at I tidligere har været til parterapeut, men at det kun blev til en enkelt samtale. Samtaleterapi tager tid, og hvis I opsøger den form for hjælp igen, vil jeg råde jer til at ruste jer med tålmodighed. Der skal flere samtaler til for at få alle udfordringer belyst og for at mærke, at det har en effekt. Og vigtigst af alt, så må I begge være indstillede på, at I ønsker forandring og at det bliver en opgave for jer begge to at løse. Lidt skarpt sat op, så handler det altså ikke kun om, at din mand skal få hjælp til ikke at være utro, men om at I sammen skal have hjælp til at finde ud af, hvad der går galt imellem jer – og hvordan I vil kunne løse det. Du/I kan evt. starte med at ringe til Parvis’ gratis og anonyme rådgivningstelefon.

Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at du føler du står overfor en stor beslutning. For det er en stor beslutning, når det handler om, hvorvidt man vil fortsætte sit ægteskab eller ej. I processen håber jeg du vil være ærlig overfor dig selv, og mærke efter hvor du er, uanset hvad du tænker andre måtte sige. Jeg håber svaret her kan hjælpe dig i den proces, og jeg ønsker dig alt mulig held og lykke.

De bedste hilsner

Simone Kusk, Psykolog

Støt Parvis

Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.

TAK for enhver gave!

Send til 94 907

Læs mere fra brevkassen: