Utroskab (a)

For 4 år siden mødte jeg (X), som jeg klingede rigtig godt med. Efter lidt tid mødtes vi også privat med vores ægtefæller, og kom alle godt ud af det med hinanden, men den primære kontakt var mellem X og jeg. Vi fandt ud af, at vi delte mange holdninger og ting vi kunne lide, og det blev til ugentlige mails, hvor der blev drøftet alt mellem himmel og jord, og vi lærte hinanden rigtig godt at kende.

Vi levede vores liv meget forskelligt. Han i barnløst ægteskab med få venner, meget tid hjemme og intet behov for rejser og fritidsaktiviteter. En skemalagt hverdag med dårlig håndtering af det uforudsete fra hendes side, måske en vis grad af social fobi, jalousi og meget lidt medmenneskelighed og næstekærlighed. Synkron-likes på facebook og alt blev gjort og oplevet sammen.
Jeg med en stor børneflok, mange venner, rejser og rigtig mange fritidsinteresser os alle imellem, højt gear og god plads til hinanden i ægteskabet, gode oplevelser sammen og hver for sig. Uforudsigelighed.

I sommeren for et par år siden nød vi sammen i en større flok nogle gode dage på en festival, og i disse dage skete der noget mellem X og jeg, som først gik op for os i de følgende uger. Stemningen og emnerne i vores mails ændrede sig, og efter 3 uger måtte vi erkende, at vi var faldet for hinanden.

Vi begyndte at ses regelmæssigt, og jeg oplevede en forelskelse, kærlighed, nærhed og interesse som aldrig nogensinde før. Den var gengældt fra hans side, og vi måtte erkende, at vi ikke længere elskede vores ægtefæller men hinanden. Det var ikke kun en dans på roser men også en tid med savn, jalousi og dårlig samvittighed over dobbeltlivet, men vi var så fantastisk gode til at snakke om det og håndtere det.
Vi blev selvfølgelig også intime, og den del var så fuldstændig perfekt, men det var det mentale, der drev os sammen og fik store drømme til at vokse, drømme som ikke var realiserbare i især X’s ægteskab.

Snakken om, hvad vi skulle og ville, nåede vi dog ikke, for efter et år sluttede det.
X’s kone snagede i X’s tlf., vi blev afsløret og hun fortalte min mand det hele.
X valgte allerede på afsløringsdagen at blive i og kæmpe for sit ægteskab. Hans kone stillede som betingelse, at der var 0 kontakt til mig fremover, hvilket han lovede hende, og han lod hende skrive nogle uvenlige mails til mig i hans navn.
Allerede dagen efter skrev han til mig, at han ikke hverken kunne eller ville droppe al kontakt, efter alt det vi havde sammen, men at hans kone ikke måtte vide det.

Jeg valgte at være 100% ærlig overfor min mand, lagde ikke skjul på mine følelser for X, og at jeg ikke vidste, om jeg kunne blive i mit ægteskab. Jeg var parat til at tage konsekvenserne af mine handlinger, men selv om hans verden i den grad brød sammen, ville han kæmpe for at vi blev sammen som familie. Efter noget tænketid, valgte jeg at prøve på at kæmpe for mit ægteskab, og der er vi nu. Det er ikke nemt, men vi prøver, taler en del om det hele, justerer lidt på nogen ting og lader det tage tid. Efter de svære omstændigheder er vi på vej. Min mand så helst, at jeg afbrød al kontakt til X, men jeg måtte allerede ved afsløringen sige, at det kunne jeg ikke. Dette har han accepteret, jeg lovede ham, at vi ikke har noget udover venskab sammen mere, og det har jeg overholdt.

Det har været svært at blive valgt fra for den han ikke elskede mere. Hans forklaring var, at han blev så chokeret over afsløringen, men at han har fortrudt at han ikke som mig tog sig tid til at tænke sig om. Jeg har ikke forsøgt at påvirke hans beslutning. Jeg prøver at tænke på, at han handlede efter sit hjerte.

Vi har stadig næsten daglig kontakt, men vi kan kun skrive sammen i arbejdstiden. Han er totalt overvåget både fysisk og digitalt, og må ikke færdes nogen steder alene, hvilket han stadig retter sig efter nu 3 mdr. senere.

I hovedet ved vi begge, at der stadig er mere end venskabelig følelser. Der foregår dog ikke længere noget mellem os. Jeg er glad for ikke at have mistet min ven, men hvad er det, der gør, at han handler som han gør?