Vi har et uforpligtende forhold – men jeg ønsker mere
Til brevkassen Jeg har haft en affære med en forlovet mand i 9 måneder indtil for 3-4 måneder siden. Jeg...
For 4 år siden mødte jeg (X), som jeg klingede rigtig godt med. Efter lidt tid mødtes vi også privat med vores ægtefæller, og kom alle godt ud af det med hinanden, men den primære kontakt var mellem X og jeg. Vi fandt ud af, at vi delte mange holdninger og ting vi kunne lide, og det blev til ugentlige mails, hvor der blev drøftet alt mellem himmel og jord, og vi lærte hinanden rigtig godt at kende.
Vi levede vores liv meget forskelligt. Han i barnløst ægteskab med få venner, meget tid hjemme og intet behov for rejser og fritidsaktiviteter. En skemalagt hverdag med dårlig håndtering af det uforudsete fra hendes side, måske en vis grad af social fobi, jalousi og meget lidt medmenneskelighed og næstekærlighed. Synkron-likes på facebook og alt blev gjort og oplevet sammen.
Jeg med en stor børneflok, mange venner, rejser og rigtig mange fritidsinteresser os alle imellem, højt gear og god plads til hinanden i ægteskabet, gode oplevelser sammen og hver for sig. Uforudsigelighed.
I sommeren for et par år siden nød vi sammen i en større flok nogle gode dage på en festival, og i disse dage skete der noget mellem X og jeg, som først gik op for os i de følgende uger. Stemningen og emnerne i vores mails ændrede sig, og efter 3 uger måtte vi erkende, at vi var faldet for hinanden.
Vi begyndte at ses regelmæssigt, og jeg oplevede en forelskelse, kærlighed, nærhed og interesse som aldrig nogensinde før. Den var gengældt fra hans side, og vi måtte erkende, at vi ikke længere elskede vores ægtefæller men hinanden. Det var ikke kun en dans på roser men også en tid med savn, jalousi og dårlig samvittighed over dobbeltlivet, men vi var så fantastisk gode til at snakke om det og håndtere det.
Vi blev selvfølgelig også intime, og den del var så fuldstændig perfekt, men det var det mentale, der drev os sammen og fik store drømme til at vokse, drømme som ikke var realiserbare i især X’s ægteskab.
Snakken om, hvad vi skulle og ville, nåede vi dog ikke, for efter et år sluttede det.
X’s kone snagede i X’s tlf., vi blev afsløret og hun fortalte min mand det hele.
X valgte allerede på afsløringsdagen at blive i og kæmpe for sit ægteskab. Hans kone stillede som betingelse, at der var 0 kontakt til mig fremover, hvilket han lovede hende, og han lod hende skrive nogle uvenlige mails til mig i hans navn.
Allerede dagen efter skrev han til mig, at han ikke hverken kunne eller ville droppe al kontakt, efter alt det vi havde sammen, men at hans kone ikke måtte vide det.
Jeg valgte at være 100% ærlig overfor min mand, lagde ikke skjul på mine følelser for X, og at jeg ikke vidste, om jeg kunne blive i mit ægteskab. Jeg var parat til at tage konsekvenserne af mine handlinger, men selv om hans verden i den grad brød sammen, ville han kæmpe for at vi blev sammen som familie. Efter noget tænketid, valgte jeg at prøve på at kæmpe for mit ægteskab, og der er vi nu. Det er ikke nemt, men vi prøver, taler en del om det hele, justerer lidt på nogen ting og lader det tage tid. Efter de svære omstændigheder er vi på vej. Min mand så helst, at jeg afbrød al kontakt til X, men jeg måtte allerede ved afsløringen sige, at det kunne jeg ikke. Dette har han accepteret, jeg lovede ham, at vi ikke har noget udover venskab sammen mere, og det har jeg overholdt.
Det har været svært at blive valgt fra for den han ikke elskede mere. Hans forklaring var, at han blev så chokeret over afsløringen, men at han har fortrudt at han ikke som mig tog sig tid til at tænke sig om. Jeg har ikke forsøgt at påvirke hans beslutning. Jeg prøver at tænke på, at han handlede efter sit hjerte.
Vi har stadig næsten daglig kontakt, men vi kan kun skrive sammen i arbejdstiden. Han er totalt overvåget både fysisk og digitalt, og må ikke færdes nogen steder alene, hvilket han stadig retter sig efter nu 3 mdr. senere.
I hovedet ved vi begge, at der stadig er mere end venskabelig følelser. Der foregår dog ikke længere noget mellem os. Jeg er glad for ikke at have mistet min ven, men hvad er det, der gør, at han handler som han gør?
Kære du
Tak for din mail.
Jeg tror, at ærligheden er vejen frem i et parforhold og ægteskab. Derfor synes jeg også, det var det helt rigtige, at du var 100% ærlig overfor din mand omkring dit forhold og følelser til din ven. Det, tror jeg helt sikkert, er det bedste fundament for at arbejde på jeres ægteskab, og det ønsker jeg jer alt mulig held og lykke med.
Du spørger om, hvad der mon ligger til grund for, at han handler, som han gør – og her forestiller jeg mig, at du tænker på, hvorfor han bliver hos sin kone og vælger at efterleve hendes ønske om, at I to ikke skal have kontakt. Og jeg tænker, at årsagen i begge tilfælde er for at redde sit ægteskab. Din mand ønskede også, at I skulle ende alt kontakt, men her fortalte du, at dette kunne du ikke, hvilket han anerkendte. Din vens kone ønskede på samme måde, at I skulle ende al kontakt, formentlig for at føle sig sikker i sit ægteskab. Og det, tænker jeg egentlig, er forståeligt nok. Din ven vælger jo så at se bort fra dette ønske fra sin kone og holder jeres kontakt skjult. Dette gør han formentlig, fordi han – ligesom du – ikke kan give slip på jeres kontakt og for samtidig at undgå at såre sin kone.
Du oplever en mulig fortrydelse fra hans side over sin handling – her tænker jeg på, at han har udtrykt, at han ville ønske, han havde brugt mere betænkningstid. – Men han har besluttet sig og valgt sit ægteskab, og det, tænker jeg, skal respekteres. Jeg forstår, at det giver anledning til undren, når du oplever uoverensstemmelse mellem hans handlinger og ord overfor dig og hans kone, men han står formentlig stadig fast på sin beslutning om at være hos sin kone.
Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at det er svært at føle sig fravalgt af den mand, du elsker. Dog vælger du at blive hos din mand og kæmpe for jeres ægteskab, og jeg læser også, at du skriver, ”at I er på vej”, hvilket jeg tolker som fremskridt. Jeg har i forlængelse heraf lyst til at opfordre dig til at overveje, hvilken påvirkning din kontakt til din ven har på dit eget men også din vens ægteskab. Du skriver, at der intet foregår imellem jer, og at I bare er venner – men på samme tid skriver du, at I begge ved, at der stadig er mere end venskabelige følelser imellem jer. Jeg tænker derfor, om jeres kontakt er en hindring for, at I begge fuldt ud arbejder for jeres ægteskab. Det er en tanke fra min side.
Jeg håber, at det er svar på dit spørgsmål. Jeg vil ønske dig alt godt!
Hilsen
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907