Vi skændes over sms

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Jeg skriver her, da jeg har nogle problemer i mit parforhold, som jeg ikke selv kan se en løsning på. Jeg er en kvinde på 27 år, som gennem 4½ år har været sammen med en skøn mand på 41 år. Vi har valgt ikke at bo sammen, da vores holdninger til praktiske opgaver i hjemmet er meget forskellige – jeg er rutinepræget ordensmenneske, mens han er et rodehoved. Vi trives begge fint med at bo hver for sig.

Vi skændes meget sjældent, når vi ses. Vi har det overordnet set godt sammen – har lange snakke om forskellige emner, griner rigtig meget sammen og føler os trygge ved hinanden. Han er også rigtig sød til at give en hjælpende hånd, hvis jeg har brug for noget i hverdagen.

Problemerne opstår primært, når vi skriver med hinanden på besked. Hvis jeg er utilfreds med en ting, han har gjort/gør/siger, og jeg påpeger det, er han enormt hurtig til at gå i forsvarsposition og pointere, hvor meget han gør for mig og skriver, at jeg er utaknemmelig. Jeg har forsøgt at forklare ham, at jeg ikke er utaknemmelig – tværtimod – men at man godt kan sætte stor pris på én ting, men samtidig være utilfreds med en anden, men mønstret gentager sig desværre igen og igen.

Han bruger også meget, at “jeg heller ikke er nem at være sammen med” – og det kan han til dels have ret i, da jeg har en atypisk autisme diagnose, men det nytter jo ikke noget, bare at lægge skylden over på mig. Han gør rigtig ofte brug af “blame shifting”, hvor han drejer tingene over på mig, og påpeger MINE fejl i stedet for at tage ansvar for hans egne. Han har også en tendens til, at lige meget hvad jeg beklager mig over at svare med “nej, det er dig, der gør sådan/er sådan – og ikke mig”.

Han vil generelt overhovedet ikke tage ansvar for, hvis der er noget, jeg er utilfreds med hos ham. Hvis jeg spørger, om han ikke vil prøve at forbedre sig, er han hurtig til at svare “jeg er bare som jeg er!”. Det frustrerer mig helt enormt meget, at vi ikke kan have en voksen diskussion, men at det udelukkende er mig, der kan finde ud af at tage ansvar for mine mindre gode sider. Derfor kan jeg ind imellem også komme til at reagere med vrede og bebrejdelser. Alt det ovenstående er som sagt noget, der foregår, når vi skriver sammen på besked. Hvis jeg tager emnet op, når vi ses, er han hurtig til at negligere det, joke med det eller sige, at jeg godt nok “er oppe at køre”’ og så kommer vi aldrig rigtigt videre.

Når vi ses, er han desværre også rigtig god til at nedgøre mig – han kan f eks. finde på at sige, at jeg er sart, doven, mærkelig, oppe at køre osv. Mange af tingene er godt nok sagt i en drillende tone, og vi har generelt en grov humor begge to, men det er ikke altid, jeg føler, at det er sagt i sjov, selvom han måske efterfølgende siger, at det var for sjov. Hvis jeg påpeger, at jeg synes, det er ubehageligt, siger han bare, enten at jeg er sart, humorforladt, eller at han er vokset op med, at det er normalt at tale sådan til hinanden.

Hvis jeg åbner op om nogle følelser, jeg har, har han også flere gange sagt, at “det har han godt nok aldrig oplevet hos andre kvinder” og er hurtig til at gøre mig “sær”, selvom jeg TALRIGE gange har læst, hørt og talt med kvinder, der har præcis samme følelser som jeg. Men det vil han ikke høre på.

Han er også dårlig til at tage initiativ, planlægge og få ting gjort. Hvis vi skal på ferie, ud at spise eller på besøg hos nogle, er det f eks. altid mig, der står for det praktiske, og han spørger mange gange, om de samme detaljer, da han glemmer dem.

Måske er han simpelthen meget emotionelt umoden?

Jeg er ikke i tvivl om, at han elsker mig og gerne vil mig. Men han får mig til at føle, at jeg er meget svær at være i et parforhold med, og at han virkelig skal gøre sig umage.
Det korte af det lange er, at jeg ikke kan se, hvordan vi skal få løst det her, når han både nægter at forsøge at forbedre sig, samt overhovedet ikke kan/vil se tingene fra mit synspunkt og blame shifter, når vi diskuterer.

Jeg håber meget, at du har nogle gode råd!

Venlig Hilsen Susanne

Svar

Hej Susanne

Tak for dit brev, hvor du ganske grundigt får fortalt om de udfordringer, der er i jeres parforhold. Nu har du så valgt at række ud for at få hjælp – godt gået! Jeg tænker, at du bare ved at skrive brevet måske er kommet til klarhed med en hel del.

Venlige sms er bedst
Du skriver, at problemerne primært opstår, når I skriver med hinanden på besked. Dette vil jeg gerne reagere på, for generelt synes jeg, at man skal bruge sms til korte beskeder evt. efterfulgt af hjerter og søde smileys for at sætte en stemning. De svære samtaler dur ikke til sms. Forestil dig, at du synes, du har haft en hyggelig aften, kun for at komme hjem til en sur/bebrejdende sms – det vil nok gøre dig usikker og ”på vagt” næste gang, I ses! Det har du måske allerede erfaret på den hårde måde. Det er ikke så frugtbart at diskutere og skændes over sms. Det er tydeligt for mig at se af dit brev, hvor slidt du er blevet af den proces.

Du skriver, at I overordnet set er gode til at være sammen, og at I hygger jer med lange snakke og gode grin. Du skriver også, at I føler jer trygge ved hinanden. Det er jo et godt fundament, så hvis I beslutter jer for at stoppe med at kommunikere de svære ting via sms, så er I allerede nået et godt stykke.

Find pyt-knappen
Aldersforskellen på jer er temmelig stor, derfor er der ikke ret stor sandsynlighed for, at han vil kunne ændre sin adfærd grundlæggende. Du er udfordret af en atypisk autisme diagnose, og derfor har du nok i højere grad end han været på overarbejde for at udvikle relevante sociale strategier, så det kan være svært at forstå, at han er så træg. Nu er det, du skal overveje, om du kan leve med det, han ikke vil eller kan ændre. Stress coaches taler ofte om at udvikle en ”pyt-knap” . Man kan ligefrem købe en pyt-knap, man kan trykke på for at vise sig selv, at det kan man godt klare, selvom det sådan set ikke er i orden.

Han skal tale pænt til dig
Det bekymrer mig dog rigtig meget, når du skriver, at han nedgør dig – og kalder dig sart, doven, mærkelig, oppe at køre osv. I min optik er det nemlig ikke i orden, og der må du være konsekvent og markere, at det vil du ikke have. Han må gerne synes, du er sart og alt det andet, men han skal ikke nedgøre dig. Lige som du respekterer og elsker ham, som han er, så skal han også respektere dig, som du er. Og her kan det være lidt farligt med den grove humor – det kan let blive sårende og ødelægge stemningen. Måske kan I aftale i en periode at skrue lidt ned for den grove humor?

Vi kan ikke være gode til det hele
At han er dårlig til at tage initiativ, planlægge og få ting gjort, er til gengæld noget, du får svært ved at flytte ret meget. Du kan prøve at anerkende ham for de initiativer, han tager, og være tydelig på, hvad der vil gøre dig glad, men hvis du bebrejder ham, så er min erfaring, at han sikkert bliver endnu dårligere. Bebrejdelser er ikke rigtig noget, vi kan bruge til at vokse af. Måske er der også noget, han er bedre til end dig, så I på den måde supplerer hinanden.

Man kan uddanne sig til et bedre forhold
Du er jo heldigvis ikke i tvivl om, at han elsker dig og gerne vil dig. Så når han får dig til at føle, at du er svær at være i et parforhold med, så prøv at være nysgerrig i stedet for at gå i defensiven. Måske kan han ved dit eksempel mærke, hvordan det opleves at blive mødt med nysgerrighed i stedet for bebrejdelser. Han skal virkelig også lære at gøre sig umage for at forstå dig og respektere dig, ligesom du skal forsøge at forstå og respektere ham!

Derfor vil det måske være godt givet ud at invitere hinanden på et kursus, som har det formål at hjælpe par til at få talt tingene igennem og blive bedre til at kommunikere omkring de svære ting! De hedder PREP-kurser og har været til stor glæde for mange. Hvis du har brug for at tale med nogen, så yder hjemmesiden Parvis gratis telefonrådgivning, som du måske har set, da du valgte at skrive til os!

Der er ingen hurtige og nemme løsninger, men som jeg ser det, vil I med en god portion gensidig rummelighed kunne få et skønt liv sammen.

Du får de allerbedste ønsker med herfra!

Venlig hilsen

Tove Larsen, Cand. Pæd. Psych.

Se også:

Min mand er misbruger

Til brevkassen Kære Parvis Jeg skriver, fordi jeg er fortvivlet. Jeres læsere og brevskrivere er nok lige så fortvivlet, som...