At leve med en psykisk diagnose

Rebekka fik et chok da hun blev diagnosticeret med en personlighedsforstyrrelse. For så måtte der virkelig være noget galt med hende. I dag er hun blevet klogere, og ved nu, at det ikke er hende, der er forkert; hun har bare været udsat for sværere ting, end andre har.

Kaos indeni
Det er svært for andre at forstå, hvad det er, jeg kæmper med. Men det er fordi, alt det kaos jeg oplever, kun sker inde i mig. Det er alt det følelsesmæssige, det handler om, og det går op og ned hele tiden.  

Rebekka på 28 år har dependent personlighedsforstyrrelse. En psykisk lidelse, der gør, at hun føler sig afhængig af andre og kan blive overvældet af hjælpeløshed, når hun er alene. Hun tvivler på sig selv og har brug for andres anerkendelse og vejledning i både store og små ting.
– Som teenager havde jeg svært ved helt små beslutninger, som hvilken aflevering jeg skulle lave først, eller om jeg skulle tage af sted til et arrangement om aftenen eller ej. Jeg kunne ikke selv tage beslutningen men spurgte altid min mor, og så sagde hun, hvad jeg skulle gøre. Jeg var bange for at vælge forkert. Og sådan har jeg det stadig.

– Hvad er en personlighedsforstyrrelse?
Efter flere år i udlandet på et kristent missionsskib, kom Rebekka hjem til Danmark. Hun skulle flytte til en ny by og starte nyt job, men hun fik et psykisk sammenbrud, og måtte sige sit job op. Hendes energi forsvandt, hun havde fysiske smerter, fik mareridt om natten og havde svært ved at styre sine følelser. Hun var selv overbevist om, at det hun oplevede, var tegn på stress eller måske en depression. I første omgang bekræftede hendes læge, at der rigtig nok var tale om en svær depression. Men efter flere års terapi, der ikke hjalp tilstrækkeligt, opsøgte Rebekka selv hjælp i psykiatrien. Her var hun igennem et længere udredningsforløb og fik diagnosen dependent personlighedsforstyrrelse. Noget hun havde svært ved at acceptere.
– Jeg havde en idé om, at når man har en personlighedsforstyrrelse, så er man sindssyg, man er aggressiv og måske også selvskadende. Så da jeg først hørte ordet personlighedsforstyrrelse, gik jeg fuldstændig i panik, og jeg tænkte, at den diagnose skal jeg på ingen måde have. For mig betød den diagnose, at det ville være hele mig og min personlighed, der var noget i vejen med.

Forståelse af personlighedsforstyrrelsen
Rebekkas omgangskreds havde også svært ved at forstå, at hun skulle have en personlighedsforstyrrelse – for udadtil kunne man ikke se det på hende. Gennem et behandlingsforløb i psykiatrien blev hun klogere på, hvad det egentlig vil sige at være personlighedsforstyrret, og hun fik øjnene op for, at omstændigheder i hendes barndomshjem har gjort hende usikker på sig selv og afhængig af andre.
– Jeg begyndte at forstå, hvad en personlighedsforstyrrelse er. Og jeg fandt ro i, at jeg er helt normal. Jeg har bare været udsat for nogle sværere ting end andre. I min barndom lærte jeg nogle mønstre, som ikke er sunde for mig, f.eks. at søge anerkendelse hos andre konstant og at undgå at være alene. Men faktisk har det jo været min overlevelsesstrategi. Det er noget, jeg har gjort for at kunne overleve min barndom. Men nu må jeg indse, at jeg ikke altid kan få anerkendelse af andre. Det er et usundt mønster for mit fremtidige liv, og det er det, jeg arbejder på at ændre i dag.

Rebekkas liv i dag
I dag er Rebekka i gang med et gruppeterapeutisk behandlingsforløb i psykiatrien, og det har lært hende meget om sig selv. Selvom hun havde svært ved at acceptere sin diagnose, har det også hjulpet hende til at forklare, hvorfor hun reagerer anderledes på f.eks. at starte på et nyt arbejde, end andre mennesker gør.
– Alle er nervøse, når de skal starte på et nyt arbejde. Men ved at have fået diagnosen hjælper det mig til at sige, at der faktisk er nogen, der har anerkendt, at det er lidt sværere og mere udfordrende for mig at skulle starte et nyt sted. Folk siger ”du kan jo sagtens” – og det er jo rigtigt nok. Men mit hoved og min angst fortæller mig noget andet.

At finde ro i stilheden med Gud
Midt i alt det svære har Rebekka oplevet,  at Gud har været med hende. Rebekka er nemlig kristen, og troen på Gud har båret hende igennem både en svær opvækst og en ungdom med stor usikkerhed på sig selv. Nu finder hun ro fra sin følelsesmæssige kaos ved at søge Gud i stilheden. Men det er noget, hun har måtte lære. Det hjalp en kristen terapeut hende med.
– Hos terapeuten fik jeg hjælp til at begynde overhovedet at kunne mærke mig selv. Han hjalp mig i gang med kristen meditation. Bare det at skulle prøve at være stille med mig selv i fem minutter og trække vejret dybt ind og ud, det kunne jeg simpelthen ikke. Jeg var i fuldstændigt kaos indeni. Så det er noget, jeg startede med at øve dengang, som jeg er langt på vej i. Her bruger jeg bare en lille bøn som ”Jesus Kristus, Guds søn, forbarm dig over mig.” Det har hjulpet mig meget.

Håb for fremtiden
Der er sket mange fremskridt siden Rebekka startede i terapi. Hun forstår nu, hvorfor hun reagerer, som hun gør, og har lært sig selv og sine følelser bedre at kende. Og så har hun håb for fremtiden. Det håb ønsker hun at give videre til andre, der kæmper ligesom hende.
– Jeg er på vej, og jeg har mod og tro på livet og på Gud. Man må ikke give op! Der er altid håb.

Af  Simone Ingemann Kusk, psykolog