Forvirret, skal jeg give slip?

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Hej brevkasse.

Jeg er total forvirret, og mangler en, der kan give mig lidt klarhed.

For at starte helt fra starten, så mødte jeg en skøn fyr, lad os kalder ham Dennis, for omkring 13 år siden til en fest. Vi faldt ret hurtigt for hinanden og havde noget kørende i nogle måneder. Begge valgte vi lidt at stoppe igen.

Jeg var på daværende tidspunkt gravid med en tidligere eks, men skulle have en abort. Derudover var vi begge meget unge (jeg var 16 år), så at skulle binde sig var ikke lige der, vi var i livet. Vi har efterfølgende set hinanden mange gange i perioder over de sidste 13 år. Dog har vi mest bare set film, haft sex og sovet sammen.

Han betyder noget for mig

Han har altid betydet noget specielt for mig, og kunne få mig til at tvivle på et hvert forhold, også selvom jeg var lykkelig. Da jeg var 24 år fandt jeg min eneste ene. Manden jeg kunne se være ved min side resten af mit liv. Selv da jeg var sammen med ham, fik Dennis min tvivl op, da vi begyndte at skrive lidt sammen som venner. Da min kæreste fandt ud af det, gav han mig valget mellem de to, og jeg valgte at blive hos ham, for jeg elskede ham virkelig højt. Lige inden jeg fyldte 27år døde min kæreste i en tragisk arbejdsulykke, hvilket har ramt mig meget hårdt.

Ender i samme rutiner

Dennis og jeg begyndte at skrive lidt igen, vi så hinanden et halvt år efter, hvor vi var sammen seksuelt. Efterfølgende fik jeg dårlig samvittighed, og fra den ene dag til den anden blev han lukket ude af mit liv igen, da jeg ikke kunne håndtere det. Siden da har vi prøvet lidt igen i perioder, men et eller andet holder mig tilbage.

Jeg holder virkelig af ham, og er ikke i tvivl om, at han gør det samme.

Han vil gerne gå all in.  Problemet er, at vi altid ender i de sammen rutiner, vi skriver, aftaler at mødes, ser en film, driller hinanden, knalder, sover og så er det lettere akavet dagen efter, vi har ikke meget at snakke om på trods af de mange års ”venskab”.

Når vi skriver, ender det også med, han skriver, jeg kan nok ikke lade vær med at pille når vi ses osv. Og den dør typisk efterfølgende, fordi jeg ikke helt kan give mig, og heller ikke vil såre ham med falske forhåbninger. Men at jeg trækker mig hver gang, sårer ham også. Han har kun været i et seriøst forhold for 6-7 år siden.

Men kan vi nå til et normal forhold? Ender vi bare sammen, fordi det er trygt? Ligger der stadig en skyldfølelse, der holder mig tilbage? Skal jeg give slip?

Kan jeg gå all in?

Jeg kan virkelig ikke selv finde ud af, hvad jeg vil. Det er som om, jeg ikke kan give mig fuldt ud, fordi jeg ikke er sikker. Har meget svært ved at åbne mig for folk, selv da min kæreste døde, er det noget, jeg næsten kun er kommet igennem alene.
Har prøvet at snakket med ham om de her ting, men vi ender altid i samme spor. Håber det hele giver mening, og at du kan hjælpe mig med, hvad jeg skal gøre?

Svar

Kære du

Tak for din henvendelse til brevkassen.
Det kan være hårdt og slidsomt at stå i et dilemma, hvor usikkerheden og tvivlen stiller spørgsmålstegn ved de relationer og forhold, vi har.

Hvad har indflydelse på relationen

Når jeg læser dit brev, bliver jeg optaget af, at du skriver, at du mangler klarhed og hjælp til, hvad du skal gøre. Du stiller nogle spørgsmål om, hvad der kan have indflydelse på dit forhold til Dennis. Jeg vil prøve at give dig nogle bud på, hvad jeg læser, der kan være på spil.

Allerførst vil jeg prøve at gengive, hvad du skriver om henholdsvis forholdet til Dennis og forholdet til din afdøde kæreste.
Om Dennis skriver du, at ’han betyder noget specielt og kan få mig til at tvivle på ethvert forhold, jeg holder af ham, vi har ikke meget at snakke om på trods af mange års ’venskab’.
Om din afdøde kæreste skriver du, at han var ’min eneste ene, jeg kunne se ham være ved min side resten af livet, jeg elskede ham virkelig højt’.

Som jeg læser det, var der en anden og mere følelsesmæssig kontakt til din afdøde kæreste, end der er i forholdet til Dennis på trods af mange års venskab.

Hvad bygger forholdet på?

Jeg læser dit brev, som om du ikke ønsker at forsætte med at have et forhold til Dennis på samme måde, som I har haft et forhold de sidste 13 år.
Jeres forhold er præget af at være uforpligtende, samtidig med at det opfylder nogle af jeres behov for spontanitet, spænding, afslapning og seksuel nydelse.

Disse behov er alle sammen elementer, som er med til at give et forhold liv, men det er ikke holdbart til at holde liv i et forhold på den lange bane.

Ved siden af de elementer, lyder det også til, at du mærker et savn efter noget andet og mere. Mit bud kan være et savn efter en tættere følelsesmæssig kontakt. Jeg lægger mærke til, at du skriver, at ”vi har ikke meget at snakke om på trods af mange års ’venskab’, og ’det er lettere akavet’ dagen efter I har været sammen seksuelt.

Hvad giver et forhold liv?

Et langvarigt parforhold bygger på mere end spontanitet, spænding og seksuel nydelse. Det bygger helt grundlæggende på en følelsesmæssig tilknytning imellem parterne. Følelsesmæssig tilknytning bygger på tryghed og kontakt. At jeg er tryg i relationen til min partner, betyder, at jeg kan være mig selv med alt, hvad jeg er og har med mig.

Erfaring om tilknytning skabes tidligt

Vi får erfaringer med tilknytning til et andet menneske helt fra fødslen. Hvordan bliver jeg mødt af voksne omkring mig? Hvordan bliver jeg set og forstået med de følelser, jeg har? Må jeg være ked af det eller vred? Er jeg okay, som den jeg er, eller skal jeg gøre mig fortjent til forældrenes kærlighed ved at opfylde nogle bestemte forventninger om gode præstationer, pæn opførsel, hjælpsomhed eller andet?
Hvis jeg ikke er blevet mødt i mine følelsesmæssige behov som barn, kan det opleves som en afvisning, og det bliver til en smerte, som vi finder strategier for at undgå at opleve for mange gange – også senere i livet. Én strategi kan være at klare tingene alene.

Erfaringer bringes med videre i andre relationer

Vores erfaringer som barn bringer vi med ind i voksenlivet, og det præger vores tilknytning til vores partner.
Hvis jeg er vant til at skulle klare mig selv følelsesmæssigt som barn, så bliver det også sværere for mig at tale om og dele mine følelser med en partner som voksen. Og her kommer det uforpligtende og spontane forhold ind i billedet. Det giver en hurtig tilfredsstillelse i forhold til det behov, vi alle har for kontakt.

Det kan opleves som ’trygt’, fordi det er ’ufarligt’ at være i et forhold, hvor der ikke er en dybere følelsesmæssig kontakt, for så er risikoen for at blive afvist mindre. Samtidig kan savnet om en tæt følelsesmæssig forbundethed til et andet menneske leve stærkt ved siden af.

En følelsesmæssig tryg tilknytning i et parforhold betyder, at vi deler med hinanden, hvordan vi har det. Vi deler sjov og glæde, fælles interesser og oplevelser, men vi deler også det, som kan være svært for os. Det er med til, at der bliver et venskab og en forbundethed imellem os, som er et af fundamentblokkene under et langvarigt parforhold.

Hvad fik dig til at blive?

Du skriver også i dit brev, at du fandt din ’eneste ene’, da du var 24 år. En mand du elskede virkelig højt, og derfor valgte du også at blive hos ham, selvom Dennis også på det tidspunkt var en aktør i dit liv. Hvad mon, der fik dig til at blive hos din kæreste på det tidspunkt? Mon der var en tættere følelsesmæssig kontakt imellem jer? Du beskriver ham som én, du kunne se være ved din side resten af livet.

Hvem kan du tale med?

Du skriver også, at du ikke taler med nogen om det, der er svært. Du har næsten gået alene med sorgen over din kærestes død. Du skriver om skyldfølelse og om noget, du måske skal give slip på. Jeg vil gerne opmuntre dig til at begynde at dele nogle af de følelser, som du har med et andet menneske. Et menneske som lytter og viser dig anerkendelse for dine følelser. Det kan være en god veninde eller måske en psykokolog/terapeut.

Det kræver øvelse at turde sætte ord på sine følelser og turde sige dem højt til et andet menneske, hvis vi er vant til at skulle klare tingene selv. Men det er samtidig også med til at give en større klarhed over, hvilke værdier vi ønsker at leve efter samt trygheden i at turde knytte sig til et andet menneske.

Styrket følelsesmæssigt fundament

I forhold til Dennis vil jeg opmuntre dig til at dele dine refleksioner og tanker med ham. Hvis I vil bygge videre på jeres forhold, vil jeg opmuntre jer til at søge hjælp hos en parterapeut til at få styrket et følelsesmæssigt fundament imellem jer, så I ikke kun opfylder hinandens seksuelle behov, men også må opleve en forbundethed på et dybere plan.

Du kan læse mere her om, hvad der styrker et parforhold.

De bedste ønsker til dig

Karen Doktor Psykoterapeut

Gratis rådgivning

Ring til nr. 2425 4022 for gratis telefonrådgivning til par. Rådgivningen har åbent hver mandag klokken 19-22.

Du kan være anonym, og rådgiverne har selvfølgelig tavshedspligt.

Læs mere

Støt Parvis

Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.

TAK for enhver gave!

Send til 94 907

Flere brevkassesvar

Læs mere fra brevkassen:

Er min mand utro igen?

Til brevkassen Hej Jeg har godt nok skrevet til jer før i forbindelse med min mands utroskab. Jeg henvender mig...