Mange tak for jeres svar på spørgsmålet om at tale grimt i skænderier. Det er meget brugbart. Jeg har haft en ny situation, som jeg godt kunne tænke mig feedback på.
Som du selv skriver, så er det rigtigt, at min kæreste ikke skal kalde mig grimme ting. Men jeg oplever stadig en stor sorg, når meget små konflikter bliver til rigtig store, fordi det ødelægger intimiteten mellem os.
I mine øjne kunne konflikterne løses hurtigere og nemmere, hvis ikke min kærestes vredesudbrud fyldte så meget. Vi kunne meget lettere håndtere konflikterne, hvis han ikke valgte at nægte at tale til mig.
Den nye situation handler om, at jeg i går kom meget sent hjem og fandt min kæreste siddende i sengen med sin computer. Dagen før havde jeg lavet mad. Det have jeg også i sidste uge. Jeg blev derfor rigtig skuffet, da jeg kom hjem og så ham sidde der og stadig ikke havde vasket tingene op fra aftensmaden dagen før. Jeg tænkte, det var det mindste, man kunne gøre, når ens kæreste har lavet mad. Samtidig blev jeg skuffet over, at han ikke ønskede at glæde mig ved at tænke: “Nå ja, nu kommer hun sent hjem i dag, som jeg selv gjorde det i sidste uge – måske kunne jeg lave mad til os.” I stedet havde han spist en pizza tidligere på aftenen.
Det skal siges, at der er et grundlæggende rengøringsproblem, idet min kæreste aldrig vil rydde op, efter at vi har spist, men altid dagen efter. Så jeg blev bare ret skuffet. Min kæreste sagde, at jeg skulle da bare have sagt, hvis han skulle lave mad, men jeg synes jo, det kunne være fint, hvis han selv tænkte, at det er rart at gøre noget godt for hinanden.
Jeg spurgte ham, hvorfor han ikke havde vasket gryden ren, som stod fra aftenen før, hvor jeg lavede mad. Han svarer, at den nåede han ikke at gøre ren, og nu gad han slet ikke, da jeg var sur, efter at jeg kom hjem fra arbejde.
Indrømmet – jeg var ret stille og skuffet over, at jeg ikke føler, han tager ansvar og laver mad til os – som jeg gjorde for ham.
Men… Dette eskalerer på en måde, som jeg stadig finder helt ubegribelig. Min kæreste bliver så irriteret over, at jeg “kræver” hans madlavning. Han er så sur, at han fjerner mine ting fra det ene værelse i min lejlighed og lukker døren. Efter 20 min. åbner han så døren til mig og spørger: “Which room do you want to sleep in?”, hvortil jeg svarer, at det ved jeg ikke. Han bliver ved med at stå i døren i flere minutter, indtil han får svar på sit spørgsmål. Han siger gentagne gange: “Halloooo, woman” og gentager sit spørgsmål igen og igen.
Jeg synes, det er ret ubehageligt, men jeg vælger så vores soveværelse, fordi det er relativt sent. Da han har flyttet alle sine ting ind i sit værelse, tager han alle dørhåndtagene af fra “min side” af rummet, så jeg slet ikke kan komme ind i stuen, hvor han vil sove. Han siger, han slet ikke kan tale med mig.
Jeg tænker, at det er en helt uforståelig måde at reagere på over så lille en ting. Det gør mig bange og ked af det, at jeg ikke kan forudsige, hvornår han reagerer så voldsomt på noget, jeg finder rigtig småt. Hvorfor kan vi ikke tale om det, i stedet for at han indirekte skal “straffe” mig ved, at jeg skal vælge mit soveværelsesrum?
Jeg er med på, det ikke er grimme, nedladende sætninger, men jeg må sige, at en aften som denne påvirker mig utrolig meget.
Klokken er 15 næste dag, og vi har stadig ikke snakket sammen. Jeg finder det ret svært at tage kontakt til min kæreste næste morgen med henblik på at løse en konflikt, når han har blokeret sit rum for mig. Jeg synes, det er meget klare signaler.
Som du skriver, så er terapi nok desværre den eneste mulighed for at komme videre. Jeg har svært ved at løse det på tomandshånd. Det jeg har prøvet flere gange. Han er allerede irriteret på forhånd, når jeg foreslår at snakke om konflikten. Jeg føler altid, det er mig, der skal forsøge at initiere en samtale, der skal løse konflikten.
Hans måde at løse en konflikt på har tidligere været bare at kramme mig 24 timer senere, og så var det løst. Men for mig er det noget mere grundlæggende, der er galt, og det er ikke tilstrækkeligt at kramme igennem 24 timer senere. Det påvirker det mig for meget til.
Jeg håber, I kan hjælpe mig med at aflæse denne form for adfærd.
Godt at høre, at du synes, svaret er brugbart, men som du også skriver, er den bedste vej for jer lige nu, at I får noget hjælp til at oversætte, hvad der sker i de situationer, I kommer ud i.
Som jeg skrev til dig sidst, så er der stor forskel på, hvordan din kærestes vrede kommer til udtryk, og at når han ikke direkte kalder dig grimme ting eller er nedladende, så er det ikke så problematisk for jeres forhold. Den situation, du beskriver nu, synes jeg alligevel er i en anden kategori, da det slider på dit selvværd. Du kan overveje, om det i længden er godt for dig at være i forholdet, med mindre din kæreste er med på alvoren i det her og indstillet på at arbejde på, at det bliver anderledes.
Der er mange forhold, som oplever lige det, I gør. Den ene part (ofte kvinden) kommer til at stå med mange huslige opgaver og håber, at manden ved at se det også vil gøre en indsats. Man håber – som i jeres tilfælde – at han af kærlighed vil lave maden, når du kommer træt hjem fra arbejde, idet han tænker på de mange dage, du har lavet mad til ham.
Det er et ønskescenarie, at manden kan forstå, at han skal bidrage, og at han gør det af sig selv – af kærlighed og respekt for den anden. I virkeligheden er der rigtig mange mænd/kærester, som ikke har det i sig og ikke tænker på det i situationen, også selvom de elsker deres kæreste højt. Det er bare nogle andre måder, de viser deres kærlighed på, eller det er ikke noget, som er vigtigt for dem. De lever måske mere i nuet og synes ikke, det er vigtigt, at den gryde bliver vasket op lige nu.
Så selve det problem, I stod i den aften, er ikke i sig selv alvorligt og nedbrydende for jeres forhold. Det er din kærestes reaktion, eller skal vi sige overreaktion, der er problemet, og det tror jeg også, du er helt med på.
Nu er der jo gået nogle dage, og jeg ved ikke, hvordan I er kommet videre. Men når jeg synes, det er alvorligt, er det, fordi han reagerer så kraftigt på en situation, hvor du kommer med et berettiget ønske om, at han ville tage ansvar og glæde dig med noget mad.
Når han i den grad har brug for at distancere sig fra dig, så er det formentlig, fordi han føler sig truet, og måske ved han ikke, hvad han skal gøre ved situationen, eller hvad han kan finde på i sin vrede. Det fører til, at han samtidig gør dig bange og utryg, og ikke mindst virker det til, at han straffer dig ved at lukke dig helt fysisk ude fra at færdes frit i din egen lejlighed.
Det, der står tilbage, ud fra hvad du skriver, er, at du bliver straffet uden nogen forklaring, og uden du har nogen mulighed for at forsvare dig, eller vide hvad du bliver straffet for, og det lyder ikke til at være godt for dig at være i. At blive straffet og lukket ude, gjort forkert uden nogen forklaring eller mulighed for at forsvare dig, er gift for både dig og jeres forhold, fordi det nedbryder dig på sammen måde, som hvis han nedgør dig med ord.
Hvis jeg skal prøve at tage din kærestes briller på, så har han tydeligvis meget svært ved at styre sit temperament. Det løber helt af med ham i den situation, og jeg tænker, at han prøver at passe på sig selv og formentlig også dig ved at lukke helt af. Det er en reaktion, han selv er nødt til at indse er meget usund, og kun skaber afstand. Den aften var I bare to ensomme mennesker, som på ingen måde kunne nå hinanden. Du har ret i, at det ikke kan løses med et kram et døgn senere, det er meget mere alvorligt end det.
Hvad der skal ske med jeres forhold fremover, er helt afhængig af, om han kan se det usunde og alvorlige i hans reaktion og måske sætte flere ord på det. Og så skal han have hjælp til at finde sine ord frem og tøjle de voldsomme følelser, han oplever i sådanne situationer.
Jeg synes, at du skal tænke grundigt over, hvad du vil med jeres forhold. Der er ikke tvivl om, at sådanne situationer skaber en utryghed i dig. Hvad bliver det næste? Hvornår træder jeg ved siden af igen, og hvad bliver reaktionen så? Det slider for meget på dit selvværd. Det kan betyde, at du kommer til at bebrejde dig selv og passer på, hvad du siger og gør, og så er det ikke muligt at bevare en ligeværdig relation til hinanden. Dermed mister I nærhed og kærlighed til hinanden.
For mig at se er du nødt til at stille ham stolen for døren og insistere på, at I får noget hjælp. Helst jer to sammen, så I lærer at tolke, hvad der sker i de situationer, men også at reagere mere hensigtsmæssigt, så I ikke begge to taber, men finder en vej til at bygge jeres kærlighed op.
Vil han ikke være med til det, er det rigtig vigtigt, at du selv får noget hjælp til at opbygge dig selv til at sige fra og finde din vej. Måske er det ikke i et forhold til ham, måske har du brug for at komme helt ud af forholdet. Det ved kun du. Først og fremmest skal du ikke leve i et forhold, der giver dig en utryg hverdag.
Håber du kan bruge mit svar til noget i din situation, ellers må du gerne skrive tilbage igen.
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Hej Min kæreste er i gang med en udredning for ptsd (dårlig barndom), og derfor skulle han udfylde...
Til brevkassen Hvad gør man, hvis man har en kæreste, der er kronisk deprimeret og ikke vil modtage behandling? Jeg...
Til brevkassen For to uger siden forlod min kæreste og samlever mig. Der havde for mit vedkommende kun været en...
