Kære brevkasse
Jeg er en kvinde, som har mistet mine to allernærmeste – min mand og vores barn.
Jeg har fundet en ny kæreste, som jeg har været sammen med i 2 år. Han har meget svært ved at rumme, at jeg på årsdagen for min mands død bliver lidt ked af det og trist. Hans voksne datter har fødselsdag samme dag, så som han siger: “Jeg vælger at være glad denne dag. Dine oplevelser skal ikke påvirke min dag!”
Jeg har det bare så svært med det, for jeg har gentagne gange forsøgt at forklare, at der burde kunne være plads til, at vi begge kunne få vores behov opfyldt i løbet af dagen. Men det har han svært ved at se. Ikke nok med at jeg skal tackle en kæmpe sorg og traumatiske oplevelser, men jeg skal gøre det alene og uden hjælp og støtte fra min kæreste. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er meget selvisk og uempatisk af ham – faktisk i en grad som gør, at man tænker, om det egentlig er foreneligt med at elske et andet menneske…
Er jeg helt off? Jeg vil så gerne have jeres vinkel og syn på det hele.
Kære kvinde
Hvor gør det mig bare ondt at høre om din barske historie om dine tab af din mand og dit barn. Det må være en enorm smerte, du bærer rundt på, som det kun er de færreste, der kan sætte sig ind i. Jeg forstår godt, at det sidder dybt i dig.
Jeg vil prøve at hjælpe dig ved at belyse den konkrete situation, du kommer med. Jeg håber, at det kan hjælpe jer lidt videre og måske også være en hjælp til, hvordan I generelt håndterer den sorg, der fylder dig og dermed jeres parforhold.
Du vil gerne have nogle perspektiver på det, der sker mellem din kæreste og dig på en helt særlig mærkedag for jer begge, – årsdagen for din mands død, som falder sammen med din kærestes datters fødselsdag. Din kæreste og dig har svært ved at “møde hinanden” på denne særlige mærkedag. Din kæreste giver udtryk for et behov for at have lov til at være glad. Du beskriver, at du har brug for plads til at være trist og ked af det. Du vil gerne, at I begge kan få jeres behov opfyldt denne dag, men din kæreste har svært ved at se det ske. Det kunne tyde på, at I er kørt lidt fast i jeres kommunikation og forståelse for hinanden. Måske kan du genkende billedet af, at I står på hver jeres ø, holder fast på jeres eget og har svært ved at se den andens perspektiv? Jeg har lyst til at understrege, at det ikke er så underligt, og at det kræver virkelig god kommunikation at finde en god vej i den udfordrende situation, som I står i.
Du får tanker om, at din kæreste er selvisk, når han ikke kan møde dig i sorgen. Du skriver, at det får dig til at tvivle på, om han overhovedet er i stand til at elske et andet menneske. Dermed stiller du også spørgsmålstegn til, om han er i stand til at elske dig. Det er nogle tunge og smertefulde følelser at bære rundt på, som jeg forestiller mig må tynge og såre dig. Det vil også skabe afstand mellem jer, hvis I ikke tager jer af det. Derfor er det rigtig godt, at du har taget kontakt til os, og jeg vil i det følgende give jer nogle idéer til, hvordan I kan forsøge at mødes.
Spørg din kæreste, om han vil være med til, at I sætter et tidspunkt af til at snakke om, hvordan I tackler denne svære mærkedag. Gør det i “fredstid”, da det er svært at tale sammen om så udfordrende et emne, hvis I er meget følelsesmæssigt påvirkede. Når vi er i “det røde felt” mindskes forståelsen og empatien for hinanden, og det kan være svært at finde en fælles vej.
Når I tager snakken, vil jeg anbefale, at I forsøger at “besøge hinandens ø’er” ved at skiftes til at lytte til hinanden. Aftal, at I begge skal have taletid, hvor I frit kan få lov til at fortælle, hvad der udfordrer, sårer, irriterer jer, osv, imens den anden spørger ind og venter med at fortælle sin oplevelse og perspektiv. Bagefter bytter I.
Min oplevelse er, at når vi frit kan få lov til at give udtryk for tanker og følelser uden at skulle forsvare os, så er det forløsende i sig selv. Der er ikke nødvendigvis altid en konkret løsning, men det at blive mødt, lyttet til og føle sig forstået af sin partner gør, at vi nærmer os hinanden.
Når du taler med din kæreste, er det rigtig vigtigt at du forsøger at blive på egen banehalvdel og tage udgangspunkt i dig selv. Så i stedet for at sige, at: “Du skal give plads til mig og min sorg,” så forsøg med: “Jeg har brug for at få plads til min sorg.” I stedet for at sige: “Du er egoistisk, og jeg tvivler på, at du kan elske et andet menneske,” så prøv med: “Jeg har brug for din støtte og føler mig ensom i min sorg. Jeg kommer faktisk til at tvivle på din kærlighed til mig.”
Ved at tage udgangspunkt i dig selv undgår du, at din kæreste føler sig kritiseret og anklaget. Det vil nemlig ofte føre til forsvar og modangreb, hvilket ikke er særlig konstruktivt i et forsøg på at forstå hinanden og få kontakt. Du kan læse mere om, hvordan I får sat de bedste rammer for jeres samtale her.
Derudover vil jeg kraftigt anbefale dig at opsøge en sorggruppe eller/og terapi til at få bearbejdet den tunge sorg, du står med. Mange lokale folkekirker udbyder sorggrupper, som det er gratis at deltage i. Du kan finde en gruppe i nærheden af dig her. Alternativt kan du ringe til sorglinjen og tale med frivillige, der alle kender til det at miste.
Overvej eventuelt også parterapi sammen, hvis du oplever, at I har brug for mere støtte til at finde en fælles vej. I kan også sammen ringe til Partelefonen og tale med en psykolog eller terapeut.
Jeg håber, at mine råd kan bruges som inspiration til, at I kan nærme jer hinanden, så du ikke føler dig alene i din sorg. Jeg forstår virkelig godt, at det er en svær situation for dig at stå i. Jeg ønsker dig og din kæreste alt det bedste og håber, at I begge vil opleve at føle jer mødt af hinanden.
Mange varme hilsner
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Hej Min kæreste er i gang med en udredning for ptsd (dårlig barndom), og derfor skulle han udfylde...
Til brevkassen Hvad gør man, hvis man har en kæreste, der er kronisk deprimeret og ikke vil modtage behandling? Jeg...
Til brevkassen For to uger siden forlod min kæreste og samlever mig. Der havde for mit vedkommende kun været en...
