Sammenbragt familie, skal jeg kæmpe eller gå?

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Hej Parvis

Jeg skriver til jer, fordi jeg sidder fast i en situation med min ex partner. Det er 3. gang på ti måneder, at vi går fra hinanden.

Lidt fakta: Han er 52 år. Har to drenge på 15 og 19. Har børnene i en 7/7 ordning. Har været skilt i lidt over to år. Jeg er 41 år. Har tre børn på 4, 13 og 16. Jeg har børnene i en 9/5 ordning. Har været skilt 3.5 år. X er en meget afklaret og “hård” mand udadtil, men meget blød indvendig. Jeg er blød udenpå og indeni. Han overtænker alt og får psykologhjælp i forhold til det.

Vi mødte hinanden for ti mdr siden. Efter to måneder stoppede han forholdet. Han kunne ikke forholde sig til og vænne sig til, at min mindste kun var 4 år.
Vi var enige om, at vi ikke skulle bo sammen, før hans drenge flyttede hjemmefra.

Han fortryder bruddet og vender tilbage efter 14 dage. Efter dette brud får jeg lov at møde hans drenge. Så går der seks måneder, og han trækker sig igen pga. det samme. Han vender igen tilbage efter 14 dage.

Vi formår ikke at slippe kontakten i vores off-perioder. Vi er enige om, at vi er glade for hinanden. For ham handler det om frihed og om at gå ind i det ansvar, som følger med et barn på 4 år. Nu har han igen for 3. gang afsluttet vores forhold med samme begrundelse. Jeg har stadig en følelse af, at det handler om panik. Han havde endelig fået mod til at møde mine børn. Lidt som de andre gange bakker han i forbindelse med, at forholdet skal udvikles.
Jeg er meget påvirket af hans beslutning, da jeg virker holder af ham og ved, at vi kan noget godt sammen. Omvendt er jeg også der, hvor mit hjerte ikke kan holde til flere skuffelser. Han vil stadig gerne holde kontakten med mig osv.

Kan I sige noget om, hvad det her kan handle om? Kan man overhovedet arbejde med hans frygt? Eller er tiden inde til at bryde relationen?

Jeg håber, I kan komme med et svar, for jeg holder virkelig af ham, men ved ikke længere, hvad jeg skal gøre.

Venligst fra L

Svar

Kære L

Tak for dit brev og dine spørgsmål.

Du skriver, at du sidder i en fast situation med din ex-partner, som du har været i et forhold med ad flere omgange gennem 10 måneder. Du holder virkelig meget af ham, og du ved ikke, hvad du skal gøre.

Du beskriver, at din ex-partner er ’hård’ udadtil og blød indeni. Samtidig beskriver du også, at han overtænker mange ting, og at han får psykologhjælp til dette. Jeg læser det, som om at det er noget, han har bøvlet med igennem et stykke tid, og at han får hjælp til at arbejde med dette.

Jeg lægger også mærke til, at du skriver, at det er svært for ham at forholde sig til, at du har et barn på 4 år. For ham er det koblet sammen med ansvar og frihed, og det bliver på en måde så svært for ham, at det får ham til at afbryde forholdet med dig flere gange.

Det er smertefuldt at opleve gentagne brud med den mand, som man virkelig holder af. Du spørger, hvad det kan handle om, og du spørger, om det er tid til at afbryde relationen, eller om der kan arbejdes med den frygt, han mærker i forhold til ansvar og frihed.

Dit hjerte holder ikke til flere skuffelser, skriver du. Det er helt forståeligt, at det gør ondt først at forbinde sig følelsesmæssigt til en, man holder af, for derefter at skulle forlade den følelsesmæssige relation, som I har haft med hinanden.

Tidligere erfaringer spiller ind

I et parforhold knytter vi os følelsesmæssigt til hinanden. Vores måde at knytte os til hinanden på er påvirket af vores erfaringer fra tidligere i livet. Hvordan er jeg blevet mødt af de omsorgspersoner, som i første omgang har lært mig noget om kærlighed? Og hvilke erfaringer har jeg med oplevelsen af, om mine følelser og behov er okay? Nogle af de temaer, som det kan bringe med sig ind i voksenlivet, og som påvirker vores måde at knytte os til et andet menneske på, kan fx være:

  • Er jeg okay i dine øjne?
  • Skal jeg præstere noget for at føle mig elsket?
  • Eller skal jeg tage et ekstra stort ansvar for at mærke følelsen af den anerkendelse og kærlighed, som jeg længes efter?

Jeg får en tanke om, at din ex-partner har nogle erfaringer fra tidligere med at være forpligtet og tage ansvar, som han nu igen mærker på en måde, som bliver svært for ham. Jeg tror, det handler om noget andet end din søn og dig, men mere om det, som trigger ham fra tidligere, når han mærker forpligtelserne og ansvaret knyttet til jeres relation. Og måske er det noget af det, som din ex-partner allerede arbejder med hos sin psykolog?

At være kærester i en sammenbragt familie

Når det så er skrevet, så vil jeg samtidig også skrive lidt om det med at være kærester i en sammenbragt familie. Det er sjældent problemfrit at være i en sammenbragt familie. Selvom I ikke bor sammen, så er du og din ex-partner begge forbundet til en forældrerolle med hver jeres børn. Det betyder også, at din ex-partner skal forholde sig til dine børn, lige som du skal forholde dig til hans børn. Det kræver megen dialog og samtale mellem dig og din ex-partner, for at I kan afstemme forventninger og forpligtelser.

  • Hvordan kan vi prioritere kærestetid?
  • Hvordan skal vi være sammen som kærester sammen med børnene?
  • Hvilken rolle kan jeg have for dine børn?

Du skriver samtidig, at din ex-partner ’overtænker alt’, hvilket kan betyde, at det er vigtigt, at I har særlig fokus på tydelighed i jeres kommunikation og relation. Tydelighed og dialog kan være med til, at I får afstemt hvilke forpligtelser og ansvarsområder, I hver især har, så usikkerheden på hinanden ikke får lov til at vokse sig alt for stor i jeres relation.

Opsøg fælles hjælp, hvis I skal være par

I dit brev spørger du, om det er muligt at arbejde med din ex-kærestes frygt, eller om det er tid til bare at lade relationen gå forbi?
Jeg tror på, at det vil være muligt at arbejde med din ex-kærestes frygt ved hjælp af terapeutiske samtaler. Derigennem kan han arbejde med tidligere erfaringer og temaer omkring forpligtelser og ansvar.

Om det er tid til at lade relationen gå forbi, kan jeg ikke give dig et svar på. Men hvis I ønsker at give jeres relation endnu en chance og de bedste betingelser for at undgå fremtidige brud, vil jeg opmuntre jer til at søge hjælp hos Partelefonen eller en parterapeut. Her vil I have mulighed for at tale om, hvordan de brud, I allerede har oplevet, påvirker jer, samt baggrunden for disse. I kan også få redskaber til at kommunikere med hinanden på en tydelig og nærværende måde, så I kan afstemme forventninger til et eventuelt fælles liv med hinanden. Måske kan disse kurser også være til inspiration og hjælp.

Jeg ønsker jer alt det bedste.

Venlig hilsen

Karen Doktor Psykoterapeut

Støt Parvis

Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.

TAK for enhver gave!

Send til 94 907

Flere brevkassesvar

Læs mere fra brevkassen:

Hans sexlyst er lav

Til brevkassen Hej Min kæreste er i gang med en udredning for ptsd (dårlig barndom), og derfor skulle han udfylde...