Udfordringer i vores
sammenbragte familie

Kære kvinde

Du beskriver en situation, som indeholder mange konfliktpunkter og svære valg. Du bor sammen med en mand, som du elsker, men over tid er jeres forskellige forventninger og ønsker for fremtiden kommet til at fylde så meget i jeres samliv, at det for hver dag bliver vanskeligere for dig at tænke positivt om jeres fælles fremtid.

Nu overvejer du, om det vil være lettere og bedre for dig, hvis I ikke længere bor sammen – samtidig med at I stadig kan være sammen. Men det kommer også frem, at du har tanker om at bryde helt med ham, da du oplever et voksende behov for at kunne være dig selv og i højere grad tage udgangspunkt i dine egne ønsker og behov.

Hvis du og din kæreste var gift, ville jeg råde jer til at søge en form for parterapi, så I kunne få hjælp til at tale konstruktivt sammen om jeres forskelligrettede ønsker og forventninger – og til at indse, at I begge ville være nødt til at gå på kompromis, hvis jeres samliv skulle lykkes. Hvis villigheden hertil ikke er til stede, men hver part står fast på egne krav, så er kærligheden måske ikke stærk nok til at bære et fortsat samliv.

De fleste af jeres problemer handler for mig at se om børn – jeres sammenbragte og dit ønske om at få et barn mere. Et liv med sammenbragte børn fra tidligere forhold vil næsten altid betyde problemer af en eller anden art. Problemer for de voksne, men i endnu højere grad for børnene. Du skriver ikke, hvilken rolle din kærestes børns mor spiller, og om din datter har forbindelse til sin far. Jeg ved heller ikke, hvilken alder jeres sammenbragte børn har, og om de alle tre bor fast sammen med jer. Men jeg vil i særlig grad råde dig til at overveje, hvad der vil være godt for din datter, ligesom det også er værd at overveje, hvordan det vil påvirke jeres sammenbragte børn, hvis der kommer et fælles barn. Og om jeres forhold i det hele taget er stærkt nok til at ”bære” det, selvom din kæreste på et tidspunkt ville følge dit ønske.

Du skriver, at du ikke har været ret meget alene i dit liv, og jeg forestiller mig, at det betyder, at du er flyttet fra forældre til kæreste og senere til ham, du bor sammen med nu. Det har givet dig tryghed, men det har måske også betydet, at din personlighed har udviklet sig i forhold til de mennesker, som du har været sammen med, og som du gerne vil gøre tilpas. Jeg tror derfor, at det vil være godt for dig at lytte til de tanker, du gør dig i forhold til at prøve at bo for dig selv – sammen med din datter. Og at bryde med din kæreste.

Måske finder I senere ud af, at I virkelig vil hinanden og derfor også er villige til at finde fælles løsninger, men indtil da vil jeg råde dig til at bruge god tid på at finde ud af, hvilke fremtidsønsker du har for dig selv og din datter. Har du det arbejde og den uddannelse, du gerne vil bruge tid på? Har du gode veninder og venner, du kan være sammen med? Har du evt. brug for at tale med en psykolog for at udvikle styrke og modenhed?

Jeg ønsker dig alt godt, og du er velkommen til at vende tilbage, hvis du har brug for yderligere svar.

Mange hilsner