Skal jeg gå fra ham?

Kære brevskriver

Tak for dit brev og for at dele dine tanker om dit ægteskab og jeres udfordringer. Jeg mærker tydeligt, at du er fyldt af mange følelser og store spørgsmål om, hvad der er det rigtige for dig at gøre. Det lyder rigtig svært at være i, og jeg forstår godt at du søger hjælp til afklaring. Når det er sagt, så kan jeg ikke fortælle dig, hvilken beslutning der er den rigtige, men jeg vil give dig mine overvejelser og forsøge at nuancere jeres udfordringer i parforholdet. Jeg håber det må kunne hjælpe dig til selv at finde afklaring.

Du skriver, at jeres 8-årige ægteskab både har været fuld af kærlighed og gode oplevelser, men at det også har været kaotisk, drænende og præget af bl.a. utroskab helt fra starten.

Utroskabens mekanisme

Jeg vil først skrive lidt om utroskab generelt. Utroskab vil normalt skabe splid og mistillid i et parforhold. Den tillid, som ethvert sundt parforhold må bygge på, vil smuldre og bliver ofte erstattet af jalousi og usikkerhed. For at beskytte sig mod den usikkerhed, kan man ubevidst opbygge et panser af bitterhed og vrede. Vreden er i sin natur mere håndgribelig og udad-rettende end følelsen af usikkerhed og jalousi, som ofte rettes mere indad, mærkes mere sårbar og kan være svær at kontrollere. Derfor kommer vi ofte til at ty til vreden eller bitterheden, når vi bliver usikre, simpelthen for at beskytte os selv mod den store sårbarhed vi mærker. Desværre løser det ikke noget i parforholdet, da vreden og bitterheden ikke inviterer til nærvær. Og uden nærvær er det svært, hvis ikke umuligt, at genopbygge en tillid.

Udfordringer i et parforhold, som fx utroskab, kan som regel ikke udelukkende peges tilbage på den ene part. Dermed ikke sagt at det er din skyld, at din mand er utro, men du har et medansvar for de mønstre, der er mellem jer. Udfordringer må altså ses som, at der er noget i relationen med hinanden, som ikke fungerer. Det involverer dermed begge parter. Som par kan man godt finde tilbage til tilliden efter utroskab. Men det kræver, at man ønsker at forstå og sætte sig ind i den andens sted, at man tør at vise sårbarhed, og at man er enige om at forsætte forholdet. I kan finde mere viden om utroskab ved at læse følgende artikler om både den svigtede part rolle og den utro part rolle. I kan også læse mere om hvorfor utroskab opstår her.

Den onde cirkel

Når jeg læser din beskrivelse af jeres forhold, så får jeg den opfattelse, at I længe har været i en ond cirkel, som I ikke har kunne bryde. Jeg ved ikke, hvad der har startet jeres udfordringer til at begynde med, men jeg forestiller mig, at utroskaben helt naturligt har skabt splid imellem jer. Sådan en ond cirkel som jeg beskriver ovenfor. Mistilliden og usikkerheden, som jeg forestiller mig at du har mærket i forhold til din mand, har gjort dig bitter, vred og indimellem decideret ondskabsfuld, som du selv beskriver. Det medfører samtidig, at behovet for nærvær og intimitet ikke føles naturlig for din mand at opsøge og måske forstærket hans potens-probelmer. Det har måske fået ham til at tage afstand fra dig, men som resultat har det gjort dig endnu mere usikker og dermed endnu mere vred og bitter. Måske din voksende vrede og bitterhed så igen har gjort tilbøjeligheden til reagere med utroskab større hos ham, uanset hvad der var grunden til, at han startede med at være utro til at begynde med.  Og så er den onde cirkel komplet uanset hvor den startede. Måske giver det mening at se det sådan, eller måske oplever du det anderledes. Men uanset, så tænker jeg, at I er havnet i et mønster, som I har brug for hjælp til at bryde ud af – hvis det vel at mærke er det du eller I ønsker.

Skilsmisse kan være løsningen

Du skriver, at du har mistet lysten til at prøve at forandre det og ikke gider mere. Jeg fornemmer, at du måske egentlig ønsker at tage beslutningen om skilsmisse, men har rigtig svært ved det – hvilket er meget forståeligt. Samtidig skriver du også, at du stadig elsker ham. Du må gøre op med dig selv, om den kærlighed du stadig har til ham er stor nok til fortsat at kæmpe for jer og jeres forhold. Er du nået dertil, hvor du føler du har gjort alt hvad du kunne, og ikke har mere at give? Eller er du bange for at sidde tilbage med en følelse af fortrydelse, og ”hvis bare jeg havde gjort …, så kunne vi måske have fået det til at fungere.”?

Hvis du er nået dertil, hvor det synes for hårdt og uoverskueligt, måske også meningsløst at kæmpe videre, så skal du vide, at det er helt forståeligt og også helt okay. Nogle gange er skilsmisse den rigtige løsning både for parforholdet og for jeres fælles børn, og det kan være med til at reducere konflikter og på sigt give mere ro på tilværelsen. Det er altid en svær beslutning, men nogle gange den rigtige. Den blødere løsning med en pause i en given periode kan måske også være en ide, hvis du er usikker på, at du vil skilles. I en pause kan I hver især få tid til at finde ud af, om I skal kæmpe videre eller give op.

Hvis du vil kæmpe videre for jeres kærlighed

Hvis du derimod mærker, at du ser en fremtid sammen med din mand og mærker et ønske om at kæmpe videre, så vil jeg opfordre dig til at åbne op for en ærlig og konstuktiv samtale med din mand. At I fortæller hinanden, om hvordan I har det i jeres forhold, forventninger, behov, fremtid osv. Her er det afgørende, at I taler ud fra jer selv og egne følelser og ikke bebrejder den anden noget. At du sætter ord på, hvilke følelser du oplever i jeres forhold, og hvad det gør det ved dig, at forholdet kan være svært. Og at han gør det samme. I kan evt. bruge disse spørgsmål:

• Hvilke forventninger har du til mig og vores forhold, både nu og i fremtiden?
• Hvilke behov oplever du, som ikke bliver indfriet i relation nu?
• Hvordan forestiller du dig at forholdet ser ud om 1 år? 5 år? 10 år?

Måske en sådan samtale kan spore jer ind på, om I er det samme sted, om I begge ønsker forandring og om I er indstillede på at arbejde på det. Hvis I begge ønsker fortsat at kæmpe for forholdet og give det en chance mere, vil jeg anbefale jer, at opsøge hjælp fra en professionel.

Samtaleterapi tager tid og tålmodighed

Du skriver, at I tidligere har været til parterapeut, men at det kun blev til en enkelt samtale. Samtaleterapi tager tid, og hvis I opsøger den form for hjælp igen, vil jeg råde jer til at ruste jer med tålmodighed. Der skal flere samtaler til for at få alle udfordringer belyst og for at mærke, at det har en effekt. Og vigtigst af alt, så må I begge være indstillede på, at I ønsker forandring og at det bliver en opgave for jer begge to at løse. Lidt skarpt sat op, så handler det altså ikke kun om, at din mand skal få hjælp til ikke at være utro, men om at I sammen skal have hjælp til at finde ud af, hvad der går galt imellem jer – og hvordan I vil kunne løse det. Du/I kan evt. starte med at ringe til Parvis’ gratis og anonyme rådgivningstelefon.

Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at du føler du står overfor en stor beslutning. For det er en stor beslutning, når det handler om, hvorvidt man vil fortsætte sit ægteskab eller ej. I processen håber jeg du vil være ærlig overfor dig selv, og mærke efter hvor du er, uanset hvad du tænker andre måtte sige. Jeg håber svaret her kan hjælpe dig i den proces, og jeg ønsker dig alt mulig held og lykke.

De bedste hilsner