Utroskab og mistillid

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Min kæreste og jeg har været sammen i snart syv år. Vores forhold har altid været meget turbulent med jalousi, skænderier og familieproblemer. Et år inde i forholdet er min kæreste utro første gang. Det var utroskab, som var planlagt et stykke tid, inden det skete. Han havde kontakt med pigen op til hændelsen, og de skrev og sendte billeder til hinanden. Jeg opdagede utroskaben, da han fik en besked, hvor der stod: “Var det i dag, du ville skrive?” Beskeden kom en aften, hvor vi begge sad i sofaen, og hans telefon lå lige foran os begge. Jeg valgte at tilgive ham, men det tog mig lang tid at få genvundet tilliden til ham. De efterfølgende par år havde vi en del op- og nedture, men alt i alt fik vi det til at fungere. Der var dog flere episoder, specielt når han var fuld, hvor han var meget utilregnelig og var hård i munden over for mig. Fire år efter hans første utroskab er han så utro igen. Denne gang var det ikke planlagt (så vidt jeg ved), men han var til en fest, hvor han kyssede med en pige. Senere på aftenen tog han en anden pige med på hotel og havde sex med hende. Igen fandt jeg selv ud af utroskaben. Det var ikke noget, han selv kom hjem og fortalte. Igen valgte jeg at tilgive ham, da det virkede langt mere smertefuldt at forlade ham end at blive i forholdet. Men… jeg er bare aldrig kommet videre og har absolut ingen tillid til ham mere. Vores forhold er fyldt med skænderier, begrænset intimitet og tvivl om fælles værdier og drømme.

Han har også en tendens til at nedgøre mig (sige, jeg er et dårligt menneske, og få mig til at føle, at det altid er mig, der skaber problemerne). Jeg tog en snak med ham, hvor vi blev enige om lidt tid hver for sig for at tænke det hele igennem. Allerede første dag, han var ude af huset, fandt jeg ud af, at han havde hentet snapchat (det har han ikke haft siden sidste utroskab). Her hentede han en masse pornonavne ned, altså brugere, som sælger sig selv. Igen var det noget, jeg selv fandt ud af, og jeg skulle tvinge sandheden frem.

Mit store spørgsmål er, hvorvidt dette forhold er sundt for mig længere? Og hvordan jeg på nogen måde kan se en fremtid sammen med ham. Vi er begge i slutningen af 20’erne. Jeg er så fortvivlet og kan ikke finde ud af, om jeg skal blive eller gå, og om jeg nogensinde vil kunne stole på ham.

Jeg føler mig så dum.

Hilsen den fortvivlede

Svar

Kære fortvivlede

Tak for dit brev til Parvis! Jeg er ked af at høre, at du har oplevet, at din kæreste har været dig utro og utilregnelig overfor dig – og al den smerte og usikkerhed, som det har medført. Jeg vil dele lidt tanker med dig her, som jeg håber, kan være til hjælp, når du skal beslutte dig for din fremtid.

Det virker, som om I – og måske især du – trods tillidsbrud og turbulente perioder – har ønsket, at jeres parforhold skulle fungere. Hvad har fået jer til at kæmpe for hinanden og forholdet? Hvad er det, der vil gøre ondt, hvis I skulle gå fra hinanden? Dét, at du endnu ikke er gået fra din kæreste, får mig til at tænke, at der kan også være nogle gode ting i jeres forhold, som jeg ikke hører om i dette brev. Dit brev bærer præg af beskrivelser af situationer, der ikke er gode for dig, og du skriver selv: ”Hvordan kan jeg på nogen måde se en fremtid sammen med ham?”. Det kan du ikke lige nu. Alligevel spørger du, om du skal blive eller gå? Hvad skal der til for, at du kan se en fremtid med din kæreste og dermed blive i forholdet? Kunne du finde på at blive, selvom du ikke kan se en fremtid med ham – og hvorfor? Hvad mon din kæreste vil?

Jeg lægger mærke til nogle ting i dit brev, som får mig til at tænke, at dit forhold ikke er godt for dig. Jeg kender jo ikke hele jeres historie og eventuelle positive sider af forholdet, så det er meget muligt lidt unuanceret. Men jeg vil alligevel gerne pointere dem, fordi jeg fornemmer en usikkerhed fra dig på din egen dømmekraft, når du fx siger, at du ”føler dig så dum”. Du må gerne være uenig i det, jeg skriver. Det er kun godt. Jeg håber bare, det vil sætte nogle tanker i gang hos dig.

  1. Utroskab er den første. Utroskab gør intet godt for dig. Det er så nedbrydende for et menneske at opleve et brud på det mest intime område, man kan have med et andet menneske. Derfor giver det god mening, at du ikke har tillid til din kæreste længere. Det giver også mening, hvis det gør dig usikker og giver dig mindreværdsfølelser, at han er gået til andre piger. MEN du skal vide, at du har en uendelig høj værdi som menneske og kvinde! Det er vigtigt for mig at sige, og den værdi skal der ikke stilles spørgsmålstegn ved! Det gælder uanset hvad din kæreste må have gjort.
  2. Du har absolut ingen tillid til ham mere, skriver du. Det er svært – jeg vil sige umuligt – at have et godt, nært parforhold, hvis ikke man har tillid til hinanden. Tilliden skal genopbygges, for at I kan få et godt forhold til hinanden igen. Det kræver altså en stor indsats fra både din partner, som skal vise, han er din tillid værd, og fra dig, som skal tage imod hans vilje til at skabe en tillidsfuld relation igen. Hvis du/I gerne vil fortsætte forholdet, så er det meget vigtigt, at I giver tilliden en masse opmærksomhed.
  3. Du nævner skænderier og tvivl om fælles drømme og værdier. Der findes mange muligheder for hjælp til at kommunikere ordentligt sammen i et parforhold. Du kan f.eks. et kursus som dette, hvor I kan lære at blive bedre til at kommunikere. Så det kan godt lade sig gøre at blive gode til at håndtere forskelligheder i forholdet, men lige som med så meget andet, så kræver det arbejde fra jer begge. Det arbejde kan være svært at finde lyst til, hvis ikke man har de samme drømme og værdier. Så er det nemt at tale forbi hinanden. Derfor vil jeg også her anbefale, at I får talt sammen om, hvad I hver især drømmer om og synes er vigtigt her i livet. Måske det også kan gøre jeres beslutning nemmere at træffe så – og måske endda i fællesskab.
  4. Nedgørelse. Du fortæller, at din kæreste nedgør dig. Det er ikke sundt for dig og dit selvværd. Jeg synes, du skal tage tydeligt afstand fra den måde, han taler til dig på, når det bliver nedværdigende, for det er han ikke i sin ret til at være.

Og så til dit spørgsmål: Skal du blive eller gå? I sidste ende er det kun dig, der kan træffe den beslutning. Hvis du synes, at mine punkter ovenfor er lidt sort/hvide (for det er meget muligt – jeg kender jo ikke hele jeres historie 😉 ), så prøv at tage en snak med din kæreste om, hvorfor I er blevet i parforholdet indtil nu? Skal I give de positive sider af jeres parforhold ekstra opmærksomhed i en periode og se, om det kan fremme kærligheden og tilliden igen? Det er omvendt også muligt, at du genkender mine punkter som det, der fylder mest i jeres forhold. Da mener jeg ikke, at parforholdet, som det er lige nu, er godt for dig. Det vil kræve arbejde fra jer begge at få det på rette spor. Alternativt kan det blive nødvendigt at gå.

Uanset, hvad du/I vælger, så synes jeg, at det er vigtigt, at du siger fra overfor det, der giver dig følelser af mindreværd. Jeg ønsker for dig, at du må tro på, at du er et værdifuldt menneske, som skal passes på og elskes. Det håber jeg, du vil træffe din beslutning ud fra!

Alt det bedste til jer.

Gratis sexologisk telefonrådgivning

Har du brug for hjælp til at håndtere sexologiske emner, kan du lige nu få en gratis rådgivningssamtale med parterapeut og sexologi-studerende Bente Fischer-Nielsen.

Gratis rådgivning

Ring til nr. 2425 4022 for gratis telefonrådgivning til par. Rådgivningen har åbent hver mandag klokken 19-22.

Du kan være anonym, og rådgiverne har selvfølgelig tavshedspligt.

Læs mere

Nomi Høeg Kristoffersen Psykologistuderende

Se også:

Skal jeg blive eller gå?

Til brevkassen Hej Parvis! “Den rette”? Jeg er en 27-årig kvinde, som efter mange år alene (hvor jeg virkelig har...