Min kæreste lyver om at han onanerer
Til brevkassen Hej Jeg står i det store dilemma, som overskriften også fortæller, at min kæreste gennem snart 2 år,...
Min kæreste og jeg har været sammen i snart syv år. Vores forhold har altid været meget turbulent med jalousi, skænderier og familieproblemer. Et år inde i forholdet er min kæreste utro første gang. Det var utroskab, som var planlagt et stykke tid, inden det skete. Han havde kontakt med pigen op til hændelsen, og de skrev og sendte billeder til hinanden. Jeg opdagede utroskaben, da han fik en besked, hvor der stod: “Var det i dag, du ville skrive?” Beskeden kom en aften, hvor vi begge sad i sofaen, og hans telefon lå lige foran os begge. Jeg valgte at tilgive ham, men det tog mig lang tid at få genvundet tilliden til ham. De efterfølgende par år havde vi en del op- og nedture, men alt i alt fik vi det til at fungere. Der var dog flere episoder, specielt når han var fuld, hvor han var meget utilregnelig og var hård i munden over for mig. Fire år efter hans første utroskab er han så utro igen. Denne gang var det ikke planlagt (så vidt jeg ved), men han var til en fest, hvor han kyssede med en pige. Senere på aftenen tog han en anden pige med på hotel og havde sex med hende. Igen fandt jeg selv ud af utroskaben. Det var ikke noget, han selv kom hjem og fortalte. Igen valgte jeg at tilgive ham, da det virkede langt mere smertefuldt at forlade ham end at blive i forholdet. Men… jeg er bare aldrig kommet videre og har absolut ingen tillid til ham mere. Vores forhold er fyldt med skænderier, begrænset intimitet og tvivl om fælles værdier og drømme.
Han har også en tendens til at nedgøre mig (sige, jeg er et dårligt menneske, og få mig til at føle, at det altid er mig, der skaber problemerne). Jeg tog en snak med ham, hvor vi blev enige om lidt tid hver for sig for at tænke det hele igennem. Allerede første dag, han var ude af huset, fandt jeg ud af, at han havde hentet snapchat (det har han ikke haft siden sidste utroskab). Her hentede han en masse pornonavne ned, altså brugere, som sælger sig selv. Igen var det noget, jeg selv fandt ud af, og jeg skulle tvinge sandheden frem.
Mit store spørgsmål er, hvorvidt dette forhold er sundt for mig længere? Og hvordan jeg på nogen måde kan se en fremtid sammen med ham. Vi er begge i slutningen af 20’erne. Jeg er så fortvivlet og kan ikke finde ud af, om jeg skal blive eller gå, og om jeg nogensinde vil kunne stole på ham.
Jeg føler mig så dum.
Hilsen den fortvivlede
Kære fortvivlede
Tak for dit brev til Parvis! Jeg er ked af at høre, at du har oplevet, at din kæreste har været dig utro og utilregnelig overfor dig – og al den smerte og usikkerhed, som det har medført. Jeg vil dele lidt tanker med dig her, som jeg håber, kan være til hjælp, når du skal beslutte dig for din fremtid.
Det virker, som om I – og måske især du – trods tillidsbrud og turbulente perioder – har ønsket, at jeres parforhold skulle fungere. Hvad har fået jer til at kæmpe for hinanden og forholdet? Hvad er det, der vil gøre ondt, hvis I skulle gå fra hinanden? Dét, at du endnu ikke er gået fra din kæreste, får mig til at tænke, at der kan også være nogle gode ting i jeres forhold, som jeg ikke hører om i dette brev. Dit brev bærer præg af beskrivelser af situationer, der ikke er gode for dig, og du skriver selv: ”Hvordan kan jeg på nogen måde se en fremtid sammen med ham?”. Det kan du ikke lige nu. Alligevel spørger du, om du skal blive eller gå? Hvad skal der til for, at du kan se en fremtid med din kæreste og dermed blive i forholdet? Kunne du finde på at blive, selvom du ikke kan se en fremtid med ham – og hvorfor? Hvad mon din kæreste vil?
Jeg lægger mærke til nogle ting i dit brev, som får mig til at tænke, at dit forhold ikke er godt for dig. Jeg kender jo ikke hele jeres historie og eventuelle positive sider af forholdet, så det er meget muligt lidt unuanceret. Men jeg vil alligevel gerne pointere dem, fordi jeg fornemmer en usikkerhed fra dig på din egen dømmekraft, når du fx siger, at du ”føler dig så dum”. Du må gerne være uenig i det, jeg skriver. Det er kun godt. Jeg håber bare, det vil sætte nogle tanker i gang hos dig.
Og så til dit spørgsmål: Skal du blive eller gå? I sidste ende er det kun dig, der kan træffe den beslutning. Hvis du synes, at mine punkter ovenfor er lidt sort/hvide (for det er meget muligt – jeg kender jo ikke hele jeres historie 😉 ), så prøv at tage en snak med din kæreste om, hvorfor I er blevet i parforholdet indtil nu? Skal I give de positive sider af jeres parforhold ekstra opmærksomhed i en periode og se, om det kan fremme kærligheden og tilliden igen? Det er omvendt også muligt, at du genkender mine punkter som det, der fylder mest i jeres forhold. Da mener jeg ikke, at parforholdet, som det er lige nu, er godt for dig. Det vil kræve arbejde fra jer begge at få det på rette spor. Alternativt kan det blive nødvendigt at gå.
Uanset, hvad du/I vælger, så synes jeg, at det er vigtigt, at du siger fra overfor det, der giver dig følelser af mindreværd. Jeg ønsker for dig, at du må tro på, at du er et værdifuldt menneske, som skal passes på og elskes. Det håber jeg, du vil træffe din beslutning ud fra!
Alt det bedste til jer.
- Online
- Fysisk fremmøde