Jeg bliver forvirret
over min exkærestes signaler

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Min kæreste har slået op med mig, fordi hun siger, at hun ikke længere kan holde vores forhold ud. Vi har været sammen i over syv år, og vi har en søn på 3 år sammen.
Jeg vil lige fortælle, at vi altid kyssede godmorgen og godnat. Og jeg sagde også til hende, at hun havde en god røv eller fortalte hende, at hun så godt ud. Man jeg sagde det bare ikke nok. I løbet af dagen var det mest hende, der kom til mig for at få nærvær altså med hensyn til kys og kram. Hun vil gerne have at jeg også kom hen til hende, så det ikke kun var hende, der gjorde det.

Hun siger, at hun ikke har følelser for mig mere, og at hun ikke er forelsket i mig. At hun ikke får sommerfugle i maven mere. Jeg fandt så ud af, at da hun startede på sit valgfag på sin skole, mødte hun en fyr, som hun synes er sød. De har så skrevet sammen siden efteråret. Det startede med, at hun ville begynde med at træne. Hun meldte sig ind i fitness og begyndte så at træne med ham fyren. Han har så påvirket hende til sin fordel og givet hende en masse komplimenter. Det er så endt med, at hun er blevet glad for ham og ville slå op med mig.

På et tidspunkt ringer hun til mig, imens jeg er på arbejde og fortæller mig, at hun gerne vil snakke mig, når jeg kommer hjem fra arbejde. Jeg spørger ind til, hvad hun gerne vil snakke med mig om. Hun siger, at det er alt det med omsorg og nærvær, som hun ikke føler hun får fra mig. Men det snakker vi om, når du kommer hjem.

Da jeg så kommer hjem, snakkede vi sammen, og det ender med, at hun bliver ked af det. Det ender med, at hun vil give det en sidste chance, men imens vi prøver at få det til at fungerer, skriver hun med den nye fyr bag min ryg. Jeg bliver syg, kaster op og har dårlig mave med mere, og på grund af corona vælger hun at tage hjem til sin mor i et par dage sammen med vores datter.

På et tidspunkt skriver jeg så med hende og siger, at jeg har fået det bedre. Jeg skriver også, at jeg elsker hende, og hun skriver tilbage, at “vi også elsker dig”. Hun kommer så hjem, vi spiser morgenmad og hygger. Hun spørger mig, om jeg vil med på rådhuscaféen og spise sammen med hendes mor og farmor på fredag, hvor jeg siger, at det kan vi godt. Imens vi ligger sammen, kigger hun lige pludselig ud ad vinduet og siger, at hun måske skulle tage op og træne. Jeg siger, at hvis det er det, hun vil, så synes jeg da, hun skal gøre det.

Da hun går hun ad døren, siger jeg til hende, at jeg elsker hende, og hun siger: “Jeg elsker også dig.” Der går en time, og hun kommer hjem igen. Så spørger jeg hende, om hun ikke har været oppe og træne. Hun siger, at ham fyren ikke mente, det kunne betale sig, fordi han skulle til læge, så hun tog med ham til læge i stedet for. Jeg tænkte, at det var mærkeligt, og så satte hun sig i sofaen og sagde, at hun ikke kunne mere og begyndte at græde. Jeg sagde til hende: “Okay, kom skat, vi pakker noget tøj, og så køre jeg dig hjem til din mor.” Og det gjorde vi så.

Jeg var også begyndt at blive træt af hende, fordi jeg blev irriteret over, hvor lidt hun lavede hjemme. Jeg skulle gå på arbejde, og når jeg fik fri, tog jeg op i kolonihaven for at bygge videre på huset der. Når jeg så kommer hjem og kommer ind i lejligheden, ser jeg hende sidde i sofaen og se ipad eller se på hendes mobil, imens tv’et kører. Vores søn bliver puttet ca. kl. 19, og jeg er hjemme 20:30, og hele lejligheden ligner lort. Jeg går så i bad, og da jeg kommer ud af badet, begynder jeg at rydde op, vaske tøj og vaske op. Hun sidder bare og ser videre på det, hun nu ser på Jeg tænker inde i mit hoved, at hvorfor kommer hun ikke og hjælper mig? Når jeg er færdig, går jeg ind og sætter mig i sofaen, og så ser vi noget i tv sammen, eller jeg ser jeg, og hun ser ipad.

Hvis nu hun havde ryddet op, så jeg ikke skulle gøre det, havde vi meget mere tid sammen, hvor vi kunne hygge os. Det her skete næsten hver dag, skal lige siges. I min prøveperiode gjorde jeg alle de rigtige ting. Jeg gav hende nærvær og omsorg. Hun sagde, at jeg gjorde alle de rigtige ting. Vi havde sex, og jeg sagde, at jeg ville blive ved med at udtrykke mine følelser på den måde, hun ønskede det, og at jeg var glad for, at vi fik snakket om alt det, der var galt.

Efter at vi er gået fra hinanden, har vi skrevet til hinanden hver dag, indtil jeg sagde, at vi ikke skulle skrive sammen mere,  og at vi kun skulle have kontakt omkring vores søn. Jeg skriver ikke til hende, men hun skriver eller ringer til mig næsten hver anden dag. Hun fortæller om sin dag og vil bare gerne snakke. Hun sender snap, og vi facetimer til hinanden og skriver beskeder til hinanden, og nogle gange sender hun også hjerter til mig. Men hun vil ikke være sammen med mig, og det forvirrer mig med alle hendes blandede signaler. Det virker, som om hun ikke selv helt ved, hvad det er, hun vil.
På 1 måned og 3 uger er hun blevet forelsket i en anden fyr. Hun har slået op med mig. Hendes mor og farmor har set ham den nye, og nu også vores søn. Samtidig er hun flyttet hjem til sin mor. Vores søn og hun selv har også flyttet deres adresse hjem til faderen. Alt det på under 2 måneder.

Vi har et godt samarbejde om vores søn, og vi er gode venner. Jeg prøver på at komme videre, men når jeg er ved at få det bare lidt godt, gør hun et eller andet, der gør, at jeg bliver ked af det igen. Hun vil ikke såre mig med vilje, hun tænker bare ikke over, at det hun gør, sårer mig rigtig meget.
Jeg savner hende utrolig meget, og jeg elsker hende. Jeg ved, at hun savner mig og holder af mig. Med alle de signaler hun sender, tror jeg også, at hun stadig har følelser for mig. Hun vil heller ikke rigtig af med sin nøgle til min lejlighed. Hun siger, at det stadig er hendes hjem, fordi hun har alle sine ting her. Før kom hun, fordi hun skulle hente noget tøj, men nu har jeg bare givet hende alt hendes tøj. Nu er det andre ting, hun ringer og skriver om. Det er, som om hun bare gerne vil have et eller andet for at have en grund til at kontakte mig.

Svar

Kære du

Tak for din henvendelse til brevkassen

Det er en stor omvæltning, der er sket i dit liv over de sidste par måneder!

Jeg læser dit brev, hvor du beskriver mange af dine tanker og din fortvivlelse omkring jeres forhold og det brud, der er sket. Du stiller ikke direkte spørgsmål i din henvendelse, så jeg vil prøve at reflektere lidt tilbage til dig i forhold til det, du har skrevet.

Jeres parforhold har en historie, som I skriver med hinanden. Det, der sker undervejs, præger historien og mulighederne fremadrettet. Jeg vil derfor prøve at dele mit svar til dig op i 3 dele. Noget om fortiden – hvordan har det været, noget om nutiden – hvad står du i lige nu, og til sidst noget om fremtiden – hvordan kan I hjælpe jeres forhold fremadrettet.

Fortiden

Det fundament, som I har bygget op igennem de seneste år og skabt som rammen for jeres søn, er ikke længere, som det var. Det giver god mening, at det er smertefuldt at være i. Du skriver, at I har haft et forhold i mere end 7 år. Det fremgår ikke af dit brev, hvordan jeres liv har set ud, eller hvordan I har haft det sammen. Men der er sket meget i jeres forhold de sidste par måneder, som har vendt jeres liv og forhold på hovedet.

Du beskriver, at I havde et forhold, hvor I kyssede godmorgen og godnat, og at du gav hende komplimenter omkring hendes udseende. Det fremgår også, at I har forsøgt at tale om ønsker og behov for nærvær og omsorg, samt gjort forsøg på at imødekomme det for at give jeres forhold en chance mere.
Det læser jeg som et udtryk for, at I har et ønske om at kunne mødes og give hinanden den kontakt, som særligt din partner har givet udtryk for, at hun længes efter.

I parforhold kommer vi ofte ind i nogle mønstre, hvor vi får rutiner og vaner i måden, vi er sammen på. Det kan både være på det fysiske plan, men også i kommunikationen og på det følelsesmæssige plan. Jeg kender ikke til jeres mønstre, men når noget går skævt i et forhold, kan det være nøglen til forandringer at kigge på de uhensigtsmæssige mønstre, som alle parforhold kan havne i.

Nutiden – hvad står du i lige nu

I har forsøgt at give jeres forhold en chance mere, og alligevel oplever du, at I ikke længere er sammen, samtidig med at det er svært at give slip.
Du beskriver, at du lige nu står et sted, hvor du forsøger at komme videre. Jeg forstår det på den måde, at du ikke længere tænker på jer som et par, men mere som individuelle forældre for jeres fælles søn. Du beskriver samtidig også, at du er forvirret over, at hun fortsat kontakter dig, men samtidig ikke vil være sammen med dig. Det giver rigtig god mening, at du er forvirret over det. Jeg forestiller mig, at det må være som en rutsjebanetur, hvor følelserne hele tiden skifter, og hvor du ikke ved, om hun ønsker jeres forhold eller ej. Det er et hårdt og råt sted at stå.

Når jeg læser dit brev, får jeg en fornemmelse af, at din partner på den ene side vælger dig til og på den anden side vælger dig fra. Det bliver helt tydeligt, når der kommer en anden fyr ind i billedet, samtidig med at du oplever, at hun fortsat sender uklare signaler til dig, eksempelvis i form af beskeder med hjerter.

Jeg læser, at du har forsøgt at imødekomme nogle af de ting, som din partner har efterspurgt i form af nærvær og omsorg. Nærvær og omsorg er centrale elementer i et parforhold. Kontakten mellem parterne i et parforhold skal holdes ved lige, og det gør den blandt andet gennem nærvær og omsorg. Det er den følelsesmæssige kontakt, som styrker forbindelsen mellem os, og som binder et parforhold sammen. Følelsesmæssig kontakt er, når vi kan dele følelser og tanker med vores partner samtidig med, at vi oplever os set, lyttet til og anerkendt. Det er der, trygheden kan vokse imellem os. De spørgsmål, som ofte gentager sig i et parforhold, er tre dybe spørgsmål, som

  • Betyder jeg noget for dig?
  • Er du der for mig?
  • Kan jeg stole på dig?

Hvis vi bliver i tvivl om det i et forhold, kan det danne grobund for at søge andre steder hen, hvor behovet for at blive set og føle sig betydningsfuld bliver opfyldt.

Samtidig er der en tredje part inde i billedet, som din partner skriver med og mødes med. Det skaber afstand og bryder forbindelsen imellem jer. Det kan medføre tvivl om din plads i forholdet og tilliden til, om din partner vil vælge dig til.

Til sidst lægger jeg også mærke til, at du skriver, at du oplever, at I har følelser for hinanden, at I savner hinanden, og at du elsker hende. Det er alt sammen grobund for at kunne arbejde med jeres forhold i fremtiden.

Fremtiden

Når et par skal arbejde på forholdet til hinanden, må blikket været rettet mod hinanden. Min erfaring fra parsamtaler er, at der ikke er plads til tre i et forhold. Det forstyrrer forbindelsen imellem jer og skaber utryghed om betydningen for hinanden og tilliden mellem jer.

Jeg vil anbefale dig og evt. din partner at læse artiklerne om utroskab her. De fortæller om mekanismerne omkring utroskab og følelsesmæssig kontakt. Den svigtede part og Den utro part

I har en søn sammen, og uanset hvordan jeres forhold udvikler sig, så har I et livslangt samarbejde omkring jeres søn, som skal fungere på bedste vis for hans skyld. Jeg vil opmuntre jer til at søge professionel hjælp hos en terapeut, som kan støtte jer i at arbejde med det brud, der har været, kigge på jeres mønstre samt finde støtte til at styrke den følelsesmæssige intimitet, så jeres forhold kan fortsætte sammen. Du /I kan også få hjælp gennem vores gratis rådgivningstelefon eller måske kunne et af tilbuddene på denne side være en hjælp?

De bedste ønsker og hilsner

Karen Doktor Psykoterapeut

Gratis rådgivning

Ring til nr. 2425 4022 for gratis telefonrådgivning til par. Rådgivningen har åbent hver mandag klokken 19-22.

Du kan være anonym, og rådgiverne har selvfølgelig tavshedspligt.

Læs mere

Støt Parvis

Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.

TAK for enhver gave!

Send til 94 907

Flere brevkassesvar

Læs mere fra brevkassen:

Krise i parforholdet

Til brevkassen Jeg er en kvinde på 40 år og jeg har været sammen med min mand i snart 20...