Hej
Jeg er for et halvt år siden kommet ud af et forhold med en kvinde, hvor det at have sex var meget ensidigt. For hende handlede det om at please mig og at jeg fik en orgasme ved, at hun rørte ved mig. Jeg var til tider frustreret over, at jeg ikke fik lov at give meget igen, da jeg også nyder at give min partner nydelse og se hende/ham få en orgasme.
Situationen er så den, at jeg de sidste par måneder har datet en fyr og vi er på stadiet, hvor jeg tænker, at vi snart skal være kærester. Vi har desværre bare haft lidt udfordringer allerede.
Først og fremmest har vi overhovedet ikke samme kyssestil. Jeg er af natur meget glad for kys og berøring, men det er han absolut ikke. Det er meget få kys jeg får og har fået indtil nu. Når jeg endelig får et kys, er det på ingen måde intenst eller et kys som tænder mig.
Derudover kan jeg mærke på ham, at han ikke er super interesseret i at tilfredsstille mig. Jeg ved han tænder enormt meget på mig, og vi har det mest fantastiske sex, men både før, under og efter virker det som om fokus skal være på, at han får nydelse og at han får en orgasme.
Jeg ved, at han tænder på at røre ved mig og se mig røre ved mig selv. Han kan godt lide at tirre mig kort, men stopper så hurtigt igen og vender tilbage til at fokusere på, at det er mig, der skal røre ved ham.
Jeg har prøvet at italesætte det overfor ham og forklare, at der virkelig skal meget til, før jeg kan få en orgasme ved, at han penetrerer mig. Jeg har også sagt, at jeg godt kunne bruge, hvis hans tanker også var på at give mig nydelse og se mig blive tilfredsstillet. Men han virker ret uforstående over for, at jeg ikke kan komme, når han er oppe i mig, for det kunne alle hans tidligere kærester. Jeg har absolut ikke lyst til at fake det, for det bliver uholdbart for mig.
Jeg har det desværre enormt svært ved at finde ud af mine følelser i det hele. På den ene side er jeg virkelig vild med ham, vi snakker enormt godt sammen, deler samme interesser, har fantastisk sex med hinanden. På den anden side har jeg følelsen af, at jeg mangler noget – det her intense forspil, intense kys og ikke mindst det også at blive tilfredsstillet.
Mit spørgsmål er så egentlig: Hvis der allerede er de her udfordringer, bliver det så nogensinde et forhold jeg bliver tilfreds med? Og hvordan fortæller man en, man virkelig godt kan lide, at han ikke kysser super godt?
Hilsen den frustrerede, forelskede kvinde
Kære forelskede frustrerede kvinde
Tak for din deling og dit spørgsmål, som jeg tænker, at mange kan genkende. I begge de relationer du beskriver, er der en asynkronicitet – 2 mennesker der er hver deres sted – som ønsker og oplever noget forskelligt. Og til en start vil jeg sige, at det er almindeligt. Intimitet, berøring, kys og sex er noget vi ofte skal lære og som skal samstemmes.
Selvom film og tv skildrer forelskelse og sex, der går op i en højere enhed fra starten, er det sjældent sådan virkeligheden forholder sig. Mange oplever at der skal kommunikeres, mærkes efter, opdages og øves, før det bliver virkelig godt. Dette kræver at man kan tale om tingene – uden at kritisere – men med nysgerrighed på, hvad der er dejligt for den anden, og at denne nysgerrighed går begge veje.
Jeg tror sagtens, at man kan blive tilfreds med et forhold, der i starten kræver lidt øvelse og kommunikation. Men det kræver, at I begge stiller jer nysgerrige på hinandens nydelse og gør jer umage – frem for at synes, at den anden er anderledes eller forkert. Det er desuden kun ca. 18 % af kvinder der kommer ved penetration.
Det er en god ide at dele hvad du længes efter og hvad du er bekymret for, frem for at dele, hvad du synes, han ikke gør godt nok. Del hvad du mærker, frem for hvad han gør. Inviter til at udforske, hvad hinanden synes er dejligt, til at gå på opdagelse og lære om hinandens kroppe, frem for at referere til tidligere erfaringer. Ingen mennesker eller kroppe er ens, og god sex og intimitet bygger bl.a. på gensidighed, frivillighed og nysgerrighed.
Kærlige hilsner
- Online
- Fysisk fremmøde